mboost-dp1

NASA

Rumfærgernes sidste destination

- Via NetworkWorld - , redigeret af Emil

NASA har offentliggjort, hvor de fire tilbageværende rumfærger får deres endelige destination, når de sidste går på pension i løbet af sommeren.

Rumfærgen Enterprise er allerede pensioneret og kan i dag ses hos Smithsonians National Air and Space Museum Steven F. Udvar-Hazy Center, men ikke i ret lang tid, da den flyttes til Intrepid Sea, Air & Space Museum i New York City. Smithsonian får i stedet rumfærgen Discovery, der var på sin sidste mission i marts.

Dette efterlader to aktive rumfærger, hvor Endeavour skal på sin sidste mission i denne måned, hvorefter den vil blive udstillet i California Science Center i Los Angeles.

Den sidste af rumfærgerne, Atlantis, skal på sin sidste mission i juni, hvorefter den vil blive udstillet hos Kennedy Space Center i Florida.





Gå til bund
Gravatar #1 - vandfarve
13. apr. 2011 14:00
Jeg har svært ved at finde informationer om, hvornår man kan forvente se rumfærgerne på de respektive museer.

Er der nogle, der har informationer om dette?
Gravatar #2 - melen
13. apr. 2011 14:42
Så er det nu man kan købe en billig rumfærge...
Gravatar #3 - vandfarve
13. apr. 2011 14:48
melen (2) skrev:
Så er det nu man kan købe en billig rumfærge...


... billig og billig. Med mindre du mener, at det er billigt at smide på den sjove side af 1 milliard danske kroner for en rumfærge, så er det vel næppe billigt.

:)
Gravatar #4 - Chewy
13. apr. 2011 15:14
@3
Alt er relativt..
At betale 1 milliard kroner for et produkt der oprindeligt har kostet 100 milliarder dollars. Må siges at være billigt.. Selvom det et sindsygt stort beløb...

PS. Alle tal er hevet ud af min røv, har afspejler ikke nødvendigvis virkeligheden...
Gravatar #5 - Sikots
13. apr. 2011 15:19
http://www.nasa.gov/centers/kennedy/about/informat...
Q. How much does the Space Shuttle cost?
A. The Space Shuttle Endeavour, the orbiter built to replace the Space Shuttle Challenger, cost approximately $1.7 billion.

#4 Det gør at man jo fristes til at sige, at det er røvdyrt af købe en rumfærge af dig...
Gravatar #6 - Slettet Bruger [3969269586]
13. apr. 2011 15:32
Gravatar #7 - vandfarve
13. apr. 2011 15:36
Sikots (5) skrev:
http://www.nasa.gov/centers/kennedy/about/information/shuttle_faq.html#1
Q. How much does the Space Shuttle cost?
A. The Space Shuttle Endeavour, the orbiter built to replace the Space Shuttle Challenger, cost approximately $1.7 billion.

#4 Det gør at man jo fristes til at sige, at det er røvdyrt af købe en rumfærge af dig...


Han tænker og/eller mener sikkert, hvad rumfærgerne har kostet samlet set i deres levetid.
Gravatar #8 - vandfarve
13. apr. 2011 15:38
Chewy (4) skrev:
@3
Alt er relativt..
At betale 1 milliard kroner for et produkt der oprindeligt har kostet 100 milliarder dollars. Må siges at være billigt.. Selvom det et sindsygt stort beløb...


Men produktionsprisen, eller købsprisen for den sags skyld, burde ikke have nogen påvirkning på prisen for en brugt rumfærge what-so-ever.

Det eneste, der burde* betyde noget for prisen på rumfærgen, er dens nuværende nytteværdi.

Til referatet skal det lige bemærkes, at rumfærgerne i sig selv er gratis, men at de museer, der skal modtage de respektive rumfærger, skal betale omkostningerne ved istandsættelsen og transporten af dem til deres slutdestination.

*Teori og praksis følges dog sjældent af i denne verden.
Gravatar #9 - burgurne
13. apr. 2011 17:30
Køb af rumfærge: 1.000.000.000,- kr + levering.

Skal den synes ved ejerskifte?
Hvad hedder sådan et flycertifikat man skal have for at kunne flyve den efter man har købt den?
Hvor køber man brændstof til den?
Gravatar #10 - Robotusch
13. apr. 2011 17:52
Smithsonian - giver sig selv
Kennedy Space Center - ditto

Men...

Intrepid Air & Space museum? Har NASA været forbi fornyligt og set hvordan Intrepid har taget sig af deres Concorde? Det er en decideret skandale, og jeg fatter ikke at British Airways ikke for længst har krævet, at der blev rettet op på tingene.

California Science Center? Så vidt jeg kan se, er stort set alle deres fly parkeret udendørs, hvilket ikke ligefrem lever op til kravet om temperatur-kontrollerede arealer.

Efter min mening burde den ene af de to være blevet givet til USAF museet på Wright-Patterson AFB i Ohio, især i betragtning af de mange missioner shuttlen trods alt også har fløjet med militære mål. De har iøvrigt en feeeeeed samling af maskiner, hvor shuttlen ville passe fint ind.

Og så burde Houston/Johnson Space Center have haft den anden. Houston er/var base for astronauterne, og det er hjemsted for mission control og megen anden NASA gøgl.

Og som en lille mente kan det tilføjes at Museum of Flight i Seattle får cabin trainer mockup'en, hvilket også er fint nok efter min mening.

Men alt i alt lugter det lidt af politisk pres, og det er sgu en skam. Men okay, som det blev skrevet på et andet forum
Politics designed the space shuttle and politics decided the fate of the space shuttle
Gravatar #11 - origin
13. apr. 2011 19:23
#9 for ikke at tale om reservedele.. de findes nok ikke i thansen..
Gravatar #12 - done
13. apr. 2011 20:17
Ja og for så bare at føle sig snydt efter købet at få at vide at man ikke kan lette med mindre at man kan køber en stor flot rødbrun hjælpe raket til 2.5 mulliarder + statens afgift på 180%.


Gravatar #13 - Alrekr
13. apr. 2011 21:18
Så de tager en rumfærge fra Smithsonian, for at give dem en anden? Ville da give mere mening at springe det trin over, og give Intrepid den som Smithsonian får..
Gravatar #14 - gnаrfsan
13. apr. 2011 21:23
vandfarve (1) skrev:
Jeg har svært ved at finde informationer om, hvornår man kan forvente se rumfærgerne på de respektive museer.

Er der nogle, der har informationer om dette?

Du kan se prototypen til rumfærgen her:
http://www.nasm.si.edu/udvarhazy/

Men nej, jeg ved ikke hvornår de får en rigtig. Den der har været ude at flyve, men ikke i rummet.
Gravatar #15 - EllMarto
13. apr. 2011 21:52
Findes der også nogle modeller som ikke er gået af mode eller arbejder de på næste generation?
Gravatar #16 - Slettet Bruger [3969269586]
13. apr. 2011 21:56
EllMarto (15) skrev:
Findes der også nogle modeller som ikke er gået af mode eller arbejder de på næste generation?


Nope den opgave er givet videre til den private sektor.
Gravatar #17 - gnаrfsan
13. apr. 2011 21:57
Alrekr (13) skrev:
Ville da give mere mening at springe det trin over, og give Intrepid den som Smithsonian får..

http://www.intrepidmuseum.org/EnterpriseLandsatInt...

Utroligt at der er plads... Det skib er da ikke vanvittigt stort.
Gravatar #18 - Mirk
13. apr. 2011 22:11
Neeej. Allerede. Jeg har helt vildt gerne ville afsted engang, og se dem fyre afsted.
Nå men, så kan man komme ind og se dem på museum. Og tage ud og se den nye type færge tage afsted. Engang i fremtiden.
Gravatar #19 - grok
14. apr. 2011 07:41
Alrekr (13) skrev:
Så de tager en rumfærge fra Smithsonian, for at give dem en anden? Ville da give mere mening at springe det trin over, og give Intrepid den som Smithsonian får..

Nej Smithsonian er det førende museum for flyvning, og de har originaler af alt, incl den første wright flyer, Spirit of saint louisog voyager m.fl De ejer enda den viking lander der står på mars, og de har også dens tvilling udstillet. Det er vigtigt for dem at have den rigtige, som har været i rummet.
Gravatar #20 - grok
14. apr. 2011 07:45
gnarfsan (17) skrev:
Utroligt at der er plads... Det skib er da ikke vanvittigt stort.

Det er der heller ikke. Den kommer til at stå i en hal der bliver bygget ved siden af.
Gravatar #21 - Sikots
14. apr. 2011 09:32
/Offtopic

grok (20) skrev:
Det er der heller ikke. Den kommer til at stå i en hal der bliver bygget ved siden af.

Hvorfor bygge en hal ved siden af hvor de har stillet rumfærgen?

Makes no sense ;)
Gravatar #22 - vandfarve
14. apr. 2011 10:00
vandfarve (1) skrev:
Jeg har svært ved at finde informationer om, hvornår man kan forvente se rumfærgerne på de respektive museer.

Er der nogle, der har informationer om dette?


Aaaaannnnyyyybodaaay?
Gravatar #23 - gnаrfsan
14. apr. 2011 12:33
vandfarve (22) skrev:
Aaaaannnnyyyybodaaay?
Ugen efter du kommer hjem fra din næste USA tur, ville være et godt bud...
Gravatar #24 - BlackFalcon
14. apr. 2011 16:30
Robotusch (10) skrev:

Efter min mening burde den ene af de to være blevet givet til USAF museet på Wright-Patterson AFB i Ohio, især i betragtning af de mange missioner shuttlen trods alt også har fløjet med militære mål. De har iøvrigt en feeeeeed samling af maskiner, hvor shuttlen ville passe fint ind.

100% enig. Har været der og det er det fedeste fly-museum i USA, måske på jorden. Fik en personlig rundvisning af en pensioneret oberst. Han vidste alt om museet og dets indhold :D

Robotusch (10) skrev:

Og så burde Houston/Johnson Space Center have haft den anden. Houston er/var base for astronauterne, og det er hjemsted for mission control og megen anden NASA gøgl.

Det tænkte jeg også. På min tur var jeg både forbi Kennedy og Houston. Kan varmt anbefale at besøge dem.
Gravatar #25 - vandfarve
14. apr. 2011 16:36
gnarfsan (23) skrev:
Ugen efter du kommer hjem fra din næste USA tur, ville være et godt bud...


I så fald tager jeg til NYC en uge senere.

Look who's laughing now, mister?! ;)
Gravatar #26 - Chewy
14. apr. 2011 19:59
Nu havde min pointe ikke noget at gøre med den reelle pris, som jeg også prøvede at hentyde.
Den eneste pointe jeg prøvede at få frem var at bare fordi at et beløb er stort, betyder det ikke nødvendigvis at det er dyrt..
Gravatar #27 - Alrekr
14. apr. 2011 20:14
grok (19) skrev:
Nej Smithsonian er det førende museum for flyvning, og de har originaler af alt, incl den første wright flyer, Spirit of saint louisog voyager m.fl De ejer enda den viking lander der står på mars, og de har også dens tvilling udstillet. Det er vigtigt for dem at have den rigtige, som har været i rummet.


Nu er det ikke fordi jeg ikke tror på dig, men kan det passe, at Smithsonian ejer en lander, som står på en fremmed klode? Deres ejendomme er lidt spredte så :P
Gravatar #28 - Chewy
14. apr. 2011 20:35
@27
Uden at vide noget med sikkerhed, så kunne jeg forestille mig at det betyder at de har retten til den, i tilfælde af at den skulle blive bjærget....
For at forhindre private i at indhente den, og tjene penge på et evt. salg..
Gravatar #29 - Robotusch
15. apr. 2011 09:28
#28
Det ville iøvrigt ikke være første gang de fik retten til noget, før det var realistisk at de fik fingrene i det.

Den Concorde de har stående, underskrev de en aftale om at de måtte få overdraget ved dens pension. Den aftale blev underskrevet i 1998, altså minimum 2 år før der var nogen der havde tænkt sig at pensionere Concorde-flåden.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login