Royole, der lancerede verdens første foldbare smartphone, kan også være på vej med et smartwatch med foldbar skærm.
Tilbage i slutningen af 2018 overhalede kinesiske Royole andre selskaber som Samsung indenom og lancerede verdens første telefon med foldbar skærm – læs mere her.
Nu har selskabet så fået godkendt et patent på et smartwatch, der også har foldbar skærm.
Idéen er, at man har en noglelunde almindelig størrelse smartwatch-skærm, der så kan foldes ud efter behov.
Enheden ville have magneter indbygget, som forhindrer skærmen i at åbne sig, når man går rundt med uret.
Derudover ville enhedens batteri være i remmen, hvilket løser problemet med, at man endnu ikke har pålidelige foldbare batterier.
Et alternativt design viser en enhed, hvor skærmen vender den anden vej, der går under navnet ‘smart bracelet’.
Denne skærm ville kunne åbnes og lukkes med en roterende mekanisme, der befinder sig omkring midten af skærmen, når den er foldet ud.
