mboost-dp1

Research In Motion

RIM præsenterer nye BlackBerry-telefoner

- Via Winsupersite.com - , redigeret af Pernicious , indsendt af Magten

Et af de mobiltelefonselskaber der lider hårdt under fremmarchen af iPhone og Android baserede smartphones, er Research in Motion (RIM), som har oplevet et kraftigt fald i interessen for deres BlackBerry-produkter.

Dette har dog ikke fået RIM til at kaste håndklæddet i ringen, da de nu sender fem nye BlackBerry-smartphones på markedet, der er baseret på version 7 af BlackBerry OS.

De nye BlackBerry-modeller består af to i Bold-serien og tre i Torch-serien. Udover nyt hardware er en af de store forbedringer ved BlackBerry 7 OS, den kraftigt opdaterede Webkit baserede browser. Dertil kommer der nye versioner af BlackBerry Messenger, Social Feeds 2.0, Facebook for BlackBerry, Documents To Go Premium, den indbyggede PDF-læser og håndtering af data i skyen.

Til trods for de nye BlackBerry modeller, så er det ikke alle der tror på, at det er nok til at RIM overlever. Eric Jackson fra Ironfire Capital mener ikke, at RIM vil overleve som selvstændigt firma i ret lang tid. Jackson forudser, at RIM vil blive opkøbt i starten af 2013, primært på grund af dårlig ledelse.





Gå til bund
Gravatar #1 - Slettet Bruger [832204532]
5. aug. 2011 12:15
Vi glæder os...

dvs mine brugere glæder sig.

Jeg ville bare godt ha min pearl tilbage :(
Gravatar #2 - LinguaIgnota
5. aug. 2011 12:18
RIM præsenterer nye BlackBerry-telefoner - world goes /care.
Gravatar #3 - Windcape
5. aug. 2011 12:19
Det ser jo fint ud, men der er jo ufatteligt meget spildplads midt på skærmen på deres koncept-art.

Hvorfor demo'er de dem ikke med data på? er det fordi at BB så ser komplet uoverskuelig og grim ud? ... oh wait!
Gravatar #4 - PraetorianGuard
5. aug. 2011 12:29
Synes også at BB'er er kørt bagud og udenom dansen. Fatter slet ikke at de stadig kan overleve i dag.
Gravatar #5 - Slettet Bruger [832204532]
5. aug. 2011 12:56
PraetorianGuard (4) skrev:
Fatter slet ikke at de stadig kan overleve i dag.


Det er fordi der stadig er MANGE der hellere vil ha fysiske knapper at skrive på.
og det er fordi INGEN slår bb's når det kommer til sikkerhed.

Windcape (3) skrev:
uoverskuelig og grim ud?


Snakker du os'et nu?
Gravatar #6 - MiniatureZeus
5. aug. 2011 13:07
Gad vide hvem der overtager RIM.. Tvivler på de bare går konkurs. De har alligevel fat i den del virksomheder grundet deres sikkerhed og fleksibilitet..

Jeg satser lidt på Apple, som jeg tror stadig har lidt problemer med at få fat i de store virksomheder.. Ved ikke hvor stærkt Google/Android står inden for virksomheder.
Gravatar #7 - Slettet Bruger [832204532]
5. aug. 2011 13:17
No way bliver det Apple.

Ikke med de priser BB har :P Den dyreste BB koster en tredjedel af en iPhone.

Noget ledelsen mærkede på den hårde måde da iPhonen kun overlevede i deres hænder i nogen uger inden den blev kylet af helvede til pga mangel på funtionalitet. ^^ Det er kun de kvindelige medlemmer af ledelsen der har beholdt den :D
Gravatar #8 - Windcape
5. aug. 2011 13:20
SlettetBruger (5) skrev:
Snakker du os'et nu?
Ja, men hardwaren kunne også gå under samme beskrivelse :D
Gravatar #9 - Slettet Bruger [832204532]
5. aug. 2011 13:28
De nye Pearls er til grin, det kan vi hurtigt blive enige om. Men nu sidder jeg netop med en sidste generations Bold ( 9700 ) i hænderne. Den er altså ret sleek. Det samme gælder den første Torch.. der desvære havde mangler på skærm og processorkraft-siden.

OS6 var nemt, har selvfølgelig ikke leget med 7'eren Endnu.
Men der er generelt INTET at tage fejl af.
Spildpladsen du snakker om. Er plads til at udvide baren i bunden så man ikke behøver at gå helt ind i menuen. Et hurtigt skip til højre eller venstre på baren så kommer man til 'favorites' 'frequently used' og andre kategoriserede apps.

Men giv mig WP7 med samme sikkerhed og mulighed for kontrol som man har igennem BBserver... Så blev jeg en glad mand :D
Gravatar #10 - Lares
5. aug. 2011 16:31
Jeg tror sgu min næste mobil bliver en BB ... Er ved at være træt af Android. Det eneste jeg kommer til at savne, vil nok være min app til Rejseplanen. Og synkroniseringen med google.

Nogen der vil tale mig fra det?
Gravatar #11 - Slettet Bruger [832204532]
5. aug. 2011 17:06
Ja, BB er ikke sjovt til private... Synes jeg :D
'lille' appstore og sådan
Gravatar #12 - nubus
5. aug. 2011 18:14
#9 - det nye BlackBerry 7 system (der indtil for 3 måneder siden hed 6.1) er inkompatibelt med alle nuværende telefoner og med QNX - som er fremtidens BlackBerry OS og allerede findes på deres tablet

De telefoner man lige nu kan købe... de supporteres ikke med 7.0 (6.1). De telefoner der kommer nu vil ikke fungere med QNX.


SlettetBruger (7) skrev:
Den dyreste BB koster en tredjedel af en iPhone


Det ville være godt for så kunne man købe en 6.0 BlackBerry, en 6.1/7.0 og en med 8.0/QNX som bør være på trapperne. Det er bare ikke sandt.

BlackBerry Bold Touch 9900: 599,99$
iPhone G4: 649,99$

Prisforskellen er altså bare 7,7% på telefoner uden kontrakt.
Gravatar #13 - nielsbuus
5. aug. 2011 18:32
#12, jeg har altid godt kunne tænke mig en iPhone med en G4-processor i. De brænder jo pentiumer har jeg ladet mig fortælle. Er der også 7200 RPM harddisk i den model du omtaler?
Gravatar #14 - Slettet Bruger [832204532]
5. aug. 2011 18:35
Torch er deres topmodel i Danmark, den giver vi kun lidt over 2000 for. hvor vi gav lige under 6000 for vores iPhones.

:-)
Gravatar #15 - Ole
5. aug. 2011 18:53
SlettetBruger (14) skrev:
Torch er deres topmodel i Danmark, den giver vi kun lidt over 2000 for. hvor vi gav lige under 6000 for vores iPhones.

:-)

Den vejledende pris for en BlackBerry Torch 9800 er over 4.000,- (dog stadig billigere end en iPhone)
Gravatar #16 - nubus
5. aug. 2011 18:57
SlettetBruger (14) skrev:
Torch er deres topmodel i Danmark, den giver vi kun lidt over 2000 for. hvor vi gav lige under 6000 for vores iPhones


Går ud fra at du nævner prisen uden moms og uden kontrakt. En iPhone 4 koster 3760 ekskl. moms og uden kontrakt på Apple.dk.

Hvad synes du om at dine telefoner ikke kan bruge det nye OS og at de nye ikke kan bruge det kommende?
Gravatar #17 - Slettet Bruger [832204532]
5. aug. 2011 19:37
nubus (16) skrev:
Hvad synes du om at dine telefoner ikke kan bruge det nye OS og at de nye ikke kan bruge det kommende?


Nej det betyder intet. Jeg tror såmænd mange af vores telefoner kan opgraderes til 5 og 6 også men det praktisere vi ikke. :-) Gimmicks er for private
Gravatar #18 - Tukanfan
5. aug. 2011 20:18
Det kunne velsagtens være Apple der opkøbte RIM - jf. en anden nyhed her idag, så er RIM indehaver af flest mobilpatenter i USA, hvorimod Apple slet ikke nævnes.
Gravatar #19 - Windcape
5. aug. 2011 20:22
#18

Indtil videre er Microsoft de eneste som er nævnt at samarbejde med RIM i 2011.
Gravatar #20 - -N-
8. aug. 2011 13:25
#18 Men så skulle det vel også kun være for patenternes skyld, Apple er imo ikke professionelle nok til at levere til at levere den kvalitet business efterspørger.

Seriøst, en iPhone kan jo ingen ting når det kommer til seriøst brug.
Gravatar #21 - MiniatureZeus
8. aug. 2011 13:40
-N- (20) skrev:
#18 Men så skulle det vel også kun være for patenternes skyld, Apple er imo ikke professionelle nok til at levere til at levere den kvalitet business efterspørger.

Seriøst, en iPhone kan jo ingen ting når det kommer til seriøst brug.

Antyder du at Angry Birds ikke er seriøst? I sure hope not!
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login