mboost-dp1

Apple Inc.

Rettelse på vej til iOS ‘1970-fejl’

- , indsendt af NeoNmaN

Indstiller man sin iOS-enhed til datoen 1. januar 1970, kan enheden ikke gennemføre en genstart og vil køre i et loop, indtil batteriet siger stop.

Det største problem ved dette er nok ikke, at man ved en fejl skulle komme til at sætte datoen til netop denne kombination. Til gengæld vil hackere kunne ‘bricke’ 64-bit enheder, hvis disse er koblet op på et trådløst netværk, der agerer som ‘time server’. Her vil hackere kunne få enhederne til automatisk at opdatere tiden til 1. januar 1970.

Apple anerkender problemet og arbejder på en opdatering.

Ansatte i butikker med Appleprodukter på hylderne skulle også være trætte af problemet, da folk er begyndt at ændre datoen på udstillingsmodellerne.

Det er endnu uvist, om rettelsen kommer sammen med iOS 9.3, der forventes til marts, eller som selvstændig rettelse inden da.

Problemet er på 64-bit iOS-enheder med iOS 8 eller nyere – iPhone, iPad og iPad touch.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login