mboost-dp1

Flickr - dweekly

Retssagen mod Mariposa-botnettets bagmand indledt

- Via nakedsecurity - , redigeret af Pernicious

Det lykkedes i 2009 at lukke ned for Mariposa-botnettet, der på sin storhedstid havde inficeret næsten 13 millioner computere i mere end 190 forskellige lande. Computerne blev en del af botnettet, efter at være inficeret med W32/Rimecud, der er en gruppe af polymorf-malware, som spreder sig selv over blandt andet flytbare lagringsmedier, IM og P2P.

Botnettet havde mange anvendelsesmuligheder, og blev blandt andet lejet ud til spamudsending, DDoS-angreb og der blev stjålet personlige informationer fra inficerede computere som kreditkortdetaljer og passwords, der blev videresolgt til andre kriminelle.

I 2010 lykkedes det efter en international efterforskning lavet af FBI samt det spanske og slovenske politi, at anholde sloveneren Matjaž Škorjanc, også kendt som Iserdo, der menes at være bagmanden til botnettet.

Mandag indledtes retssagen mod Škorjanc i Slovenien, hvor også hans tidligere kæreste skal for retten, anklaget for hvidvaskning af penge tjent på botnettet.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login