mboost-dp1

reddit

Reddit også angrebet af DDoS-angreb

- Via Huffington Post - , redigeret af Net_Srak

Den meget populære sociale nyheds- og underholdningsside, Reddit, var fredag udsat for et “distributed denial of service attack”, der bedre er kendt under navnet DDos, og siden bliver således det seneste i en række DDoS-ofre indenfor den seneste tid.

Angrebet fandt sted tidligt om morgenen dansk tid, og hvorfor netop Reddit blev valgt som offer for angrebet vides ikke, men flere har dog peget på, at sidens angreb på Boston Marathon-terroristerne kan have noget med sagen at gøre.

Reddit-brugere har således gennem den seneste tid indsamlet og sammenlignet billeder af mistænkelige personer i forbindelse med netop Boston Marathon, hvor to uskyldige mennesker blev hængt ud som skyldige.

Angrebet var dog ikke en udtalt succes, og det lykkedes således Reddit at formildne angrebene ved at omdirigere meget af trafikken.

Ingen har i skrivende stund taget ansvaret for angrebet, og meget tyder således på, at dette angreb ikke er direkte relateret til de andre angreb vi har set gennem den sidste måneds tid.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login