mboost-dp1

Apple

Quantum Reseach er parate med endnu et søgsmål

- Via electronicsweekly - , redigeret af Derfor

Det britiske Quantum Research vil kigge Apples iPhone godt efter i sømmene, da de mener, at teknikken bag blandt andet den avancerede touchscreen er et plagiat af deres opfindelse.

De vil derfor undersøge den nærmere, og derefter tage stilling til, hvorvidt de skal fremsætte endnu et søgsmål imod Apple.

Det vil så være anden gang QR sagsøger Apple, da de tidligere har sagsøgt dem for misbrug af deres patenter, i forbindelse med iPods “click-wheel”.





Gå til bund
Gravatar #1 - trylleklovn
20. feb. 2007 23:01
Jeg forstår ikke helt hvordan man kan patentere noget der allerrede er patenteret?
Gravatar #2 - peter_m
20. feb. 2007 23:15
#1 nej, det burde ikke være muligt, men såvidt jeg ved, er der forskellige niveauer at patentere på. Hvorvidt en "ny teknologi" repræsenterer en "ny teknologi" eller ej, er såvidt jeg ved baseret på et skøn - dette kan vel gå begge veje.
Gravatar #3 - maxt.dk
20. feb. 2007 23:16
Nogen der ved, om hvordan d.1.gang gik? Altså om QR fik noget ud af at sagsøge Apple i forbindelse med iPods "click-wheel"?
Gravatar #4 -
20. feb. 2007 23:28
Fyha dumme Æble! Det må du altså ikke!
Gravatar #5 - peter_m
20. feb. 2007 23:36
Gravatar #6 - clausi
21. feb. 2007 00:57
#1:

Man kan ikke patentere noget der allerede er patenteret, jf. patentloven:

§ 2. Patent meddeles kun på opfindelser, som er nye i forhold til, hvad der var kendt før patentansøgningens indleveringsdag, og som tillige adskiller sig væsentligt derfra.
Stk. 2. Som kendt anses alt, hvad der er blevet almindeligt tilgængeligt gennem skrift, foredrag, udnyttelse eller på anden måde.


#2:

Der findes ikke flere niveauer at patentere på, men der kan dog være forskel på hvor et patent gælder rent geografisk - det gælder nemlig kun i de lande hvor ansøgeren har udtaget patent.
Gravatar #7 - arne_v
21. feb. 2007 01:28
#6

Det er den danske patent lov. Jeg antager at det ikke er i Danmark
at de ligger sag an. Patent loven i USA er væsentligt anderledes.
Dog kan man naturligvis heller ikke der få patent på noget
som allerede er patenteret. Men da patent kontoret ikke checker
inden de tildeler patent så ...
Gravatar #8 -
21. feb. 2007 01:30
#7
Patent loven i USA er væsentligt anderledes.

Nej
Gravatar #9 - arne_v
21. feb. 2007 01:55
#7

Så du mener at det er uproblematisk at vurdere en amerikansk
patent sag udfra den danske lovgivning ??
Gravatar #10 - clausi
21. feb. 2007 02:08
#7

Ja, det er den danske patentlov jeg citerer, men som # 8 siger, er patentloven i USA ikke væsentlig anderledes - især ikke området som § 2 i den danske lov også rører, nemlig kravene om objektiv, global nyhed og væsentlig adskillelse fra tidligere kendt teknik.

Så vedrørende de områder du kommenterer, gør det ikke den store forskel efter hvilket lands lov man ser på problemet - patentlovgivningen er forholdsvist harmoniseret på globalt plan - dog med visse forskelle, især på hvad man kan patentere.

Men når du siger patentkontoret ikke tjekker inden de tildeler patent tager du helt fejl - der foregår en meget grundig prøvelse af kravene - både i DK og USA - det er bla derfor det tager så lang tid at få tildelt et patent - hermed ikke sagt at patentkontorerne ikke laver fejl og udsteder patenter der ikke bør udstedes pga tidligere anmeldte patenter.
Gravatar #11 - arne_v
21. feb. 2007 02:43
#10

Det er mig bekendt ikke usædvaneligt med dobbelt patenter.

Med LZW algoritmen lykkedes det dem vist endda at godkende
3 patenter.

Og med hensyn til "objektiv, global nyhed" - hvordan passer det
med at Microsoft i 2004 fik godkendt patent på dobbelt klik ?

Bare en tilfældig fejl, fordi ingen i patent kontoret havde
hørt om dobbelt klik før (i 2004) ??
Gravatar #12 - sune2
21. feb. 2007 07:40
#8,10
Der er to væsentlige forskelle på amerikansk patentlov i forhold til dansk (og resten af verden).

1: I Danmark kan man kun patentere fysiske tekniske opfindelser. Man kan ikke som i USA patenterer algoritmer, forretningsmetoder og lignende. Det er dog muligt herhjemme at patentere software patenter hvis det sker sammen med en fysisk enhed.

2: I Danmark bruger vi 'first-to-file' metoden. Det betyder at patentet (når det bliver givet) er gyldigt fra den dag der blev indleveret en ansøgning. Det betyder også at det undersøges op mod prior-knowledge der var kendt på indleveringsdagen. I tilfælde at af flere ens ansøgninger indleveres, bliver patentet givet til den der først har indleveret ansøgningen.
USA bruger man 'first-to-invent' metoden. Det betyder at man bruger den dag som opfindelsen blev gjort som udgangspunkt. Det vil sige at A kan have opfundet noget i Marts 2006 og søgt patent på det. I November 2006 kan B så komme og søge samme patent, og påstå at de opfandt det i Januar 2006. Ofte ender disse sager for retten, hvor en dommer så skal afgøre hvem der opfandt hvad og hvornår.

I den aktuelle sag omkring berøringsfølsomme teknologier er der to store spillere på markedet. Quantum Research og Synaptics. De har begge to en stor patentportefølje med mange næsten ens patenter. Der har været mange retsager i mellem dem og de firmaer der bruger deres teknologi.
Apple har indtil videre primært benyttet teknologi fra Synaptics, hvilket Quantum selvfølgelig ikke bryder sig om. Derfor sagsøger man Apple, i håb om at indgå et forlig der medfører at Apple også vil benytte Quantum som leverandør.
Gravatar #13 - Mion
21. feb. 2007 08:20
men click wheel er sgu da en B&O opfindelse (gamle Beocom6000) men okay der mente apple jo stadig de havde opfundet den..

læste så også en artikel om B&O Serene i USA hvor de mente at de havde stjålet Clickwheel fra Apple. meget sjovt som alle folk kæmper om de pantenter.

de skal jo have noget at bruge deres ressourcer på.
Gravatar #14 - fidomuh
21. feb. 2007 08:28
#13

Det handler som altid om at du skal forsvare dit patent hvis du gerne vil beholde det.. Uanset hvor minimal risikoen er for at det reelt er dit patent der bliver brudt :)

Hvis nu det viser sig at apple har brugt dette patent uretmaessigt, men Quantum har ikke gjort noget, saa kan Apple ( og alle andre ) frit kopiere Quantums patenterede ting forever and ever ;)
Gravatar #15 - sune2
21. feb. 2007 08:40
#13
Hjulet Beocom 6000 var rent mekanisk. Det hjul der sidder på en iPod er både mekanisk og elektronisk. Der sider fire domes som man kan klikke ned forskellige steder på hjulet (Menu, Play, frem og tilbage). Derudover er der en elektronisk sensor der kan mærke hvor din finger er på hjulet. Det er dybest set ikke et hjul, men en cirkulær rille din finger kan bevæge sig i.
Her er Apples Click-wheel nyt i forhold til B&0's hjul, som har været brugt i rigtig mange år.
Gravatar #16 - Mion
21. feb. 2007 12:52
Apples patent var at man tog en rund bevægelse og førte den over i en liniær menu, fuldstændig det samme som B&O, den er endag også som touch i Beocenter 2, men at direkte begynde at kører sag mod beocom 6000 for patent krænkelse af et 6 år nyere produkt var plat.

men det er noget man lærer af, B&O har aldrig taget patent på hvert enkelt lille ting, og det er nødvendigt hvis man skal konkurrere i udlandet, det er lige før det ikke engang er nok at kunne bevise man var først på markedet med ideen mere.

den aller første IPOD som jeg stadig har liggende, havde bare et mekaniske hjul uden trykpunkter, den havde en knap i midten og uden i siderne, fungerede også en del bedre end deres touch version.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login