mboost-dp1

Sidebars

qualcomm nuvia køb chip 5g / newz.dk

qualcomm

Qualcomm modsætter sig Arm-køb: Nvidia kan fungere som gatekeeper for Arm-teknologi

- Via cnbc -

Den amerikanske chip-producent Qualcomm advarer myndigheder om, at Nvidia kan begrænse adgang til Arm-teknologien.

Op til 95 procent af alle smartphones i verden bruger det britiske firma Arms energieffektive teknologi.

Arms unikke model gør alle i stand til at købe licens til at bruge firmaets teknologi. Den model kan ændre sig, hvis Nvidia køber Arm, mener Qualcomm.

Qualcomm har rettet deres kritik af Nvidia mod den amerikanske føderale handelskommission (FTC), EU-Kommissionen og Storbritanniens Competition and Markets Authority.

I deres kritik anbefaler Qualcomm angiveligt, at myndighederne, der skal undersøge Nvidias køb af Arm, skal forhindre købet.

Læs også: Qualcomm køber Nuvia til millardbeløb: Skal styrke 5G-udvikling.

Qualcomm mener nemlig ikke, at Nvidia kan kapitalisere fuldt ud på købet af Arm uden at indskrænke andre firmaers adgang til Arms teknologi.

Dermed kan Nvidia blive en såkaldt “gatekeeper” og underlagt antitrust-lovgivning.





Gå til bund
Gravatar #1 - T_A
17. feb. 2021 10:25
Ja Nvidia eller nogen af de andre skal ikke have lov til at opkøbe ARM.
Gravatar #2 - linos
17. feb. 2021 11:51
Der var én gang hvor jeg var ret glad for nVidia, men de virker mere og mere som så mange andre store virksomheder der kvæler al konkurrence gennem opkøb, og holder alt tæt på kroppen.
Gravatar #3 - DrHouseDK
17. feb. 2021 14:05
linos (2) skrev:
Der var én gang hvor jeg var ret glad for nVidia, men de virker mere og mere som så mange andre store virksomheder der kvæler al konkurrence gennem opkøb, og holder alt tæt på kroppen.

Noget af det, som f.eks. købet af Mellanox, virker nu logisk nok. De vil gerne udvide deres portefølje og styrke deres markedsposition. Det er dybest set ret naturligt for en virksomhed.

Simplificeret svarer det til at skælde ud over frisøren nu også vil klippe skæg og ikke kun top-behåring.
Gravatar #4 - graynote
20. feb. 2021 12:49
[quote=DrHouseDK (3)

Simplificeret svarer det til at skælde ud over frisøren nu også vil klippe skæg og ikke kun top-behåring. [/quote]

Mere præcist så svarer det til at skælde frisøren ud over, at fordi han nu også vil klippe skæg, så køber han hele fabrikken, der laver skæg-sakse i stedet for bare at bestille de saske, han vil have.

Eller rettere, det svarer til at de andre frisører bliver bekymret for, om de stadig kan få lov til at købe sakse til sig selv.

Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login