mboost-dp1
Qualcomm Incorporated
Nu taler jeg som jeg har forstand til:
Er der ikke noget med at GPS teknologien er så hyper præcis at den kan pinpointe dig med få millimeters nøjagtighed - og at det med vilje bliver scramblet en smule for at give militæret et forspring??
Er der også sådan en sløring på den russiske version, eller er den bare dårligere som standart? For ellers vil det da være tåbeligt ikke at bruge russernes satellitter!
Er der ikke noget med at GPS teknologien er så hyper præcis at den kan pinpointe dig med få millimeters nøjagtighed - og at det med vilje bliver scramblet en smule for at give militæret et forspring??
Er der også sådan en sløring på den russiske version, eller er den bare dårligere som standart? For ellers vil det da være tåbeligt ikke at bruge russernes satellitter!
#2
Jf. http://en.wikipedia.org/wiki/Selective_Availabilit... har det såkaldte Selective Availability været slået fra siden 1. maj 2000. Ligeledes har det åbenbart været slået fra midlertidig ved tidligere lejligheder, pga. militæreret ikke havde nok af deres "specielle" GPS-enheder - og derfor var nød til at bruge normale GPS-enheder.
Jf. http://en.wikipedia.org/wiki/Selective_Availabilit... har det såkaldte Selective Availability været slået fra siden 1. maj 2000. Ligeledes har det åbenbart været slået fra midlertidig ved tidligere lejligheder, pga. militæreret ikke havde nok af deres "specielle" GPS-enheder - og derfor var nød til at bruge normale GPS-enheder.
#2 - delvist...
Såvidt jeg lige ved findes der ikke milimeter-præcision på GPS-udstyr endnu, men på de Leica 1200 GPS'er vi bruger på studiet (Landinspektør) er der ca 1cm's præcision.
Denne præcision opnås ved at benytte et referencenet. Referencenettet, der iøvrigt dækker hele DK, består af en række stationære GPS-moduler som man kender positionen på. Ved RTK-opmåling dannes en vektor mellem de stationære moduler og GPS'en, hvormed præcisionen forøges.
Hvis du ikke benytter et referencenet, så kan du som hovedregel ikke opnå bedre præcision end 3 meter. Dette skyldes modtagernes evne til at sammenligne det modtagne signal med "facitlisten"..
Militæret har adgang til et andet signal, P(y), der clocker ca. 10 gange så hurtigt og hvor præcisionen derfor er tilsvarende bedre - ca. 30 cm. (vel at mærke uden at bruge referencenet)
Hvis du er mere interesseret kan du slå RTK og Differential GPS op..
Såvidt jeg lige ved findes der ikke milimeter-præcision på GPS-udstyr endnu, men på de Leica 1200 GPS'er vi bruger på studiet (Landinspektør) er der ca 1cm's præcision.
Denne præcision opnås ved at benytte et referencenet. Referencenettet, der iøvrigt dækker hele DK, består af en række stationære GPS-moduler som man kender positionen på. Ved RTK-opmåling dannes en vektor mellem de stationære moduler og GPS'en, hvormed præcisionen forøges.
Hvis du ikke benytter et referencenet, så kan du som hovedregel ikke opnå bedre præcision end 3 meter. Dette skyldes modtagernes evne til at sammenligne det modtagne signal med "facitlisten"..
Militæret har adgang til et andet signal, P(y), der clocker ca. 10 gange så hurtigt og hvor præcisionen derfor er tilsvarende bedre - ca. 30 cm. (vel at mærke uden at bruge referencenet)
Hvis du er mere interesseret kan du slå RTK og Differential GPS op..
#5
GPS RKT er iøvrigt også flittigt til Autostyring på Landbrugs maskiner, og giver typisk en præcision på +/- 2 cm. Til traktoere der er forberedt til Autostyring koster det "kun" omkring 100.000 - 150.000 kr. + moms selvfølgelig.
Iøvrigt findes der også GPS enheder der har en mere følsom og dermed præcis modtager end dem der er i bil GPS´er. f.eks. de håndholde GPS´er der bruges til geocaching.
Men intressant nyhed. mon ikke man ville kunne navigere ret præcist når man får mulighed for at bruge GPS, GLONASS og GALILEO ?
GPS RKT er iøvrigt også flittigt til Autostyring på Landbrugs maskiner, og giver typisk en præcision på +/- 2 cm. Til traktoere der er forberedt til Autostyring koster det "kun" omkring 100.000 - 150.000 kr. + moms selvfølgelig.
Iøvrigt findes der også GPS enheder der har en mere følsom og dermed præcis modtager end dem der er i bil GPS´er. f.eks. de håndholde GPS´er der bruges til geocaching.
Men intressant nyhed. mon ikke man ville kunne navigere ret præcist når man får mulighed for at bruge GPS, GLONASS og GALILEO ?
GLONASS? En fjern fætter til GLADOS? ^_^
Ontopic: Lyder godt - det er jo en naturlig udvikling at kombinere de mobile enheders muligheder til en og samme. MP3 afspilleren har jo i mange år været en fast del af næsten alle telefoner - bring on GPS. :)
Ontopic: Lyder godt - det er jo en naturlig udvikling at kombinere de mobile enheders muligheder til en og samme. MP3 afspilleren har jo i mange år været en fast del af næsten alle telefoner - bring on GPS. :)
#5 Det er faktisk muligt at opnå en præcision på millimeter.
Det kan gøres ved hjælp af faseobservation.
[ADVARSEL: Nedenstående tekst indeholder muligvis avanceret geodæsi ;)]
En faseobservation foregår ved at man måler på en fase af en bølgelængde fra sattellitten – og altså ikke på koden der udseende. Dette gør det noget sværere at anslå afstanden, da koden er 300km lang, mens bølgelængden kun er ca. 20cm og mulighederne for antal derved et markant højere.
Der kan opstilles en ligning for at udregne faseobservationen.
φ_k^p (t)=ρ_k^p (t)-λ⋅N_k^p (t_0 )-c⋅dT_k+c⋅dt^p+dρ^p-d_ion+d_trop
φ_k^p (t) er faseforskellen mellem sattelit(p) og modtag(k). Dvs. den sidste del af bølgen som ikke er en hel bølgelængde. N_k^p (t_0 ) er periodekonstanten. Den angiver antal hele bølgelængder mellem k og p. Denne konstant vil være uændret hvis der er en uafbrudt forbindelse mellem k og p. Hvis forbindelsen afbrydes kan der ske det der hedder et “cycle slip”. Når dette sker når forbindelsen til sattelitten mistes og periodekonstanten dermed ændrers. Der er en periodekonstant til hver sattelit. λ er bølgelængden og c er lysets hastighed i vakuum. ρ_k^p (t) er et udtryk for den sande afstand mellem p og k. Udover disse værdier er der en række funktioner der tager højde for fejl. De to urfejl er benævt dT_k og dt^p mens satellittens banefejl benævnes dρ^p. Atmosfæren har ligesom ved kodemåling stor betydning for fejl ved faseobservation. Derfor er der selvfølgelig også fejl inkluderet fra de to atmosfærer - d_ion og d_trop.
Måles der fra to forskellige modtagere til den samme sattelit kan der dannes en enkeltdifferens. Står modtagerne tæt på hinanden, er det rimeligt at antage at signalet passerer igennem det samme vejrsystemer – derfor er d_ion og d_trop det samme for de to ligninger. Da det er samme sattelit der måles på, er det også rimeligt at antage at banefejlen(dρ^p) og sattelittens urfejl(dt^p) elimineres. Dermed kan ligning skrives som:
φ_km^p (t)=ρ_m^p (t)-ρ_k^p (t)-λ⋅(N_m^p (t_0 )-N_k^p (t_0 ) )-c⋅(dT_m-dT_k),
hvor m er modtager nr. 2
Laves der endnu en enkeltdifferens til en anden sattelit kan det ses af ligningerne at de to modtageres urfejl fjernes. De to enkeltdifferencer er nu blevet til en dobbeltdifferens og kan skrives som:
φ_km^pq (t)=ρ_km^pq (t)-λ⋅N_km^pq (t_0),
hvor q er det anden satellit.
t kaldes for epoken. Måles der på de to samme modtagere(m og k) samt de to samme satellitter over to forskellige epoker, kan man ved at subtraherer de to dannede dobbeltinterferenser skabe en trippelinterferens. Således kan trippelinterferencen bestemmes som:
φ_km^pq (t_1,t_2 )=ρ_km^pq (t_2 )-ρ_km^pq (t_1)
Dermed udgår periodekonstanten, netop fordi den er konstant over tid hvis der ikke sker et cycle slip og målingerne er foretaget over to forskellige epoker.
[Kilde = Rapport om faseobservationsliginingen af undertegnede ;)]
Da man nu kender afstanden kan positionen bestemmes ved hjælp af simpel geometri :)
Det er muligt det kan forklares enklere - men det er i hver fald sådan man lærer det når man studerer til Anlægs- og Råstofingeniør på DTU ;)
Det kan gøres ved hjælp af faseobservation.
[ADVARSEL: Nedenstående tekst indeholder muligvis avanceret geodæsi ;)]
En faseobservation foregår ved at man måler på en fase af en bølgelængde fra sattellitten – og altså ikke på koden der udseende. Dette gør det noget sværere at anslå afstanden, da koden er 300km lang, mens bølgelængden kun er ca. 20cm og mulighederne for antal derved et markant højere.
Der kan opstilles en ligning for at udregne faseobservationen.
φ_k^p (t)=ρ_k^p (t)-λ⋅N_k^p (t_0 )-c⋅dT_k+c⋅dt^p+dρ^p-d_ion+d_trop
φ_k^p (t) er faseforskellen mellem sattelit(p) og modtag(k). Dvs. den sidste del af bølgen som ikke er en hel bølgelængde. N_k^p (t_0 ) er periodekonstanten. Den angiver antal hele bølgelængder mellem k og p. Denne konstant vil være uændret hvis der er en uafbrudt forbindelse mellem k og p. Hvis forbindelsen afbrydes kan der ske det der hedder et “cycle slip”. Når dette sker når forbindelsen til sattelitten mistes og periodekonstanten dermed ændrers. Der er en periodekonstant til hver sattelit. λ er bølgelængden og c er lysets hastighed i vakuum. ρ_k^p (t) er et udtryk for den sande afstand mellem p og k. Udover disse værdier er der en række funktioner der tager højde for fejl. De to urfejl er benævt dT_k og dt^p mens satellittens banefejl benævnes dρ^p. Atmosfæren har ligesom ved kodemåling stor betydning for fejl ved faseobservation. Derfor er der selvfølgelig også fejl inkluderet fra de to atmosfærer - d_ion og d_trop.
Måles der fra to forskellige modtagere til den samme sattelit kan der dannes en enkeltdifferens. Står modtagerne tæt på hinanden, er det rimeligt at antage at signalet passerer igennem det samme vejrsystemer – derfor er d_ion og d_trop det samme for de to ligninger. Da det er samme sattelit der måles på, er det også rimeligt at antage at banefejlen(dρ^p) og sattelittens urfejl(dt^p) elimineres. Dermed kan ligning skrives som:
φ_km^p (t)=ρ_m^p (t)-ρ_k^p (t)-λ⋅(N_m^p (t_0 )-N_k^p (t_0 ) )-c⋅(dT_m-dT_k),
hvor m er modtager nr. 2
Laves der endnu en enkeltdifferens til en anden sattelit kan det ses af ligningerne at de to modtageres urfejl fjernes. De to enkeltdifferencer er nu blevet til en dobbeltdifferens og kan skrives som:
φ_km^pq (t)=ρ_km^pq (t)-λ⋅N_km^pq (t_0),
hvor q er det anden satellit.
t kaldes for epoken. Måles der på de to samme modtagere(m og k) samt de to samme satellitter over to forskellige epoker, kan man ved at subtraherer de to dannede dobbeltinterferenser skabe en trippelinterferens. Således kan trippelinterferencen bestemmes som:
φ_km^pq (t_1,t_2 )=ρ_km^pq (t_2 )-ρ_km^pq (t_1)
Dermed udgår periodekonstanten, netop fordi den er konstant over tid hvis der ikke sker et cycle slip og målingerne er foretaget over to forskellige epoker.
[Kilde = Rapport om faseobservationsliginingen af undertegnede ;)]
Da man nu kender afstanden kan positionen bestemmes ved hjælp af simpel geometri :)
Det er muligt det kan forklares enklere - men det er i hver fald sådan man lærer det når man studerer til Anlægs- og Råstofingeniør på DTU ;)
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund