mboost-dp1

Flickr - Elbpresse.de

PST i Norge udsat for phisingangreb

- Via Version2 - , indsendt af modgaard

I januar blev Politiets Sikkerhedstjeneste (PST) i Norge sammen med otte andre email-konti udsat for et phisingangreb. PST mener, at det er russiske myndigheder, der står bag angrebet. Alle parter, der er blevet hacket, er personer, der kan sidde inde med ’sensitiv information om samfundskritiske virksomheder’, skriver Version2.

Martin Bernsen fra det norske PST mener, at det her drejer sig om de samme aktører, som de amerikanske myndigheder mener stod bag forsøget på at påvirke det amerikanske valg sidste år. Bernsen siger til den norske avis VG, at de ikke har grund til at tro, at der er blevet hentet noget fortrolig information under angrebet, men de vil ikke udtale sig om, hvorvidt angrebet ellers var vellykket.

Ifølge PST benyttede de russiske hackere sig af spearphishing til at få adgang til de involveredes konti. Det påpeges også, at ingen af angrebne parter har haft adgang til fortrolige oplysninger.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login