mboost-dp1

Linux

Pris for udvikling af Linux: 62 milliarder kroner

- Via TG Daily - , redigeret af Net_Srak , indsendt af lord-mordor

Med udgangspunkt i Fedora 9, der blev frigivet tidligere i år, har organisationen Linux Foundation taget et kig på, hvad det ville koste at udvikle distributionen, hvis det skulle have været lavet fra bunden.

Undersøgelsen har udmundet sig i en rapport hvor det konkluderes, at den samlede udviklingspris for Fedora 9, ville nå op på 10,8 milliarder dollars, eller ca. 62 milliarder kroner.

Udgangspunktet er de mange millioner linjer af kode, der når op på i alt 204,5 millioner linjer. Det vurderes, at det vil tage 60.000 mandeår at kode den mængde kode, hvilket omregnet i løn samt et tillæg for tid til test giver det høje beløb.

Ser man blot på kernen i Linux, så består den af 6,8 millioner linjer kode; med udgangspunkt i ovennævnte tal, så giver det en pris for kernen på 1,4 milliarder dollars, eller 8,1 milliarder kroner.





Gå til bund
Gravatar #1 - tazly
9. nov. 2008 10:27
Hehe, fed måde at regne på. Lidt ligesom når APG hævder at samfundet mister tusind milliarder millioner på piratkopiering og vi alle ville være så meget rigere hvis det ikke fandtes.

Forskellen er bare at OSS virkelig gøre alle rigere..
Gravatar #2 - ph1l
9. nov. 2008 10:28
Spild af penge...
Gravatar #3 - Alien
9. nov. 2008 10:34
ph1l (2) skrev:
Spild af penge...

Hvilke penge??
Gravatar #4 - Liller
9. nov. 2008 10:35
I kilden står der 60.000 personyears. Ellers skulle der kodes knap 4500 linjer kode i timen.
De mener så også at et års arbejde per udvikler er $180.000 værd...
Gravatar #5 - Nikto
9. nov. 2008 10:44
Hvor meget har det kostet at udvikle Windows og Mac?
Gravatar #6 - bobsum
9. nov. 2008 10:46
4# husk at det ikke kun er udgift til løn og lignede der ligger i de $180.000. Det er også udgifter til alt andte som har med ugvikleren at gøre (Computer, internet, kontor, regnskabsfolk, etc.) Jeg har fornyligt hørt at prisen for en udvikler er ca. 2xløn. Så de $180.000 skal nok passe.
Gravatar #7 - angelenglen
9. nov. 2008 10:48
Er det ikke lidt ligesom at udregne, at det er 500 kr værd at slå græsplænen, fordi det ville tage 2 timer for en professionel til 250 kr i timen?
Problemet er bare, at så ville det formentligt ikke blive slået... Det er et fiktivt beløb, for det er urealistisk at nogen nogensinde ville have betalt det.
Alt i alt, har det bare kostet tid og penge at udregne dette, og hvad nytter det? Jeg har svært ved at se det.
Gravatar #8 - mireigi
9. nov. 2008 11:20
Angelenglen (7) skrev:
Alt i alt, har det bare kostet tid og penge at udregne dette, og hvad nytter det? Jeg har svært ved at se det.


Er vel bare Linux-folkets måde at sige: "Vi er måske freelance nørder, men vi arbejder hårdt! Og gratis!"

Hvis artiklen, med samme overskrift, blev offentliggjort på fx BT, ville de måske få nogle flere brugere. Nogle personer er villige til at ændre meget ved dem selv og deres vaner hvis de i sidste ende får noget gratis, som reelt set er dyrt, men ikke har kostet noget.
Gravatar #9 - Bladtman242
9. nov. 2008 11:54
Arbejder dem der udvikler Linux ikke gratis?
Hvis de gør er det jo fuldstændigt irellevant hvad det ville have kostet jo dyrere det ville have været, så meget mere imponerende er det da at det er gratis
Gravatar #10 - BurningShadow
9. nov. 2008 11:55
#9

Det er langt fra alle der gør det, mange af dem er ansat hos Sun, IBM, NASA, og tilsvarende steder.
Gravatar #11 - Bladtman242
9. nov. 2008 11:58
Men det arbejde de laver på Linux gør de gratis eller hur? for hvilke job de ellers har har ikke så meget med Linux at gøre ;)

Bør måske lige sige det ikke er ment som en kritik af nyheden,
Arbejder dem der udvikler Linux ikke gratis?
Hvis de gør er det jo fuldstændigt irellevant hvad det ville have kostet

Mere en kritik af reaktionerne :-P
Gravatar #12 - TullejR
9. nov. 2008 12:10
#11: Tro det, eller ej, så er der faktisk firmaer der bruger linux, og som har en interesse i at forbedre systemet.. Den slags firmaer betaler rent faktisk folk for at lave diverse linux-relaterede ting.
En anden ting i foss-økosystemet er sponsorater, hvor en hacker annoncerer et ønske om at lave noget bestemt, fremlægger et budget, og håber på at der er nok der er interesserede til at der kan skrabes nok penge sammen til at arbejde på projektet på fuld tid.

Ontopic: Pris målt ud fra linjers kode er jo latterligt. Generalt vil jeg sige, at less is more når det kommer til kode, så længe funktionaliteten er den samme.
Gravatar #13 - vandfarve
9. nov. 2008 12:15
#12

Addendum: Desuden er mange af koderne i Linux omskrevet og revideret flere gange, så det er meget svært at få et præcist tal med denne form for opgørelse.

I stedet kunne det være sjovt at lave en kvantitativ undersøgelse, hvor man spurgte et tilfældigt udtag af Linux-koderne om, hvor lang tid de har brugt på OS'et, og så prøve at vægte sig til et overslag på, hvad Linux ville koste efter denne opgørelse.
Gravatar #14 - Fjolle
9. nov. 2008 13:14
Liller (4) skrev:
I kilden står der 60.000 personyears. Ellers skulle der kodes knap 4500 linjer kode i timen.
De mener så også at et års arbejde per udvikler er $180.000 værd...

Det giver lidt mere mening, ellers skulle koderne have 1 mio. kr i timen...
Gravatar #15 - kriss3d
9. nov. 2008 13:49
Jeg synes også at det er en fin sammenligning med APG.
Det kan godt være at kunstnerne taber millioner/milliarder på piratmusik.
Men det forudsætter at alle der henter en sang ned ville have købt den hvis det ikke var muligt at hente gratis.
Problemet med det er jo også at man netop kun henter noget musik FORDI det er gratis.
Jeg nægter at tro på at mere end 1/10 ville købe en cd istedet hvis det var umuligt andet..
Jeg tror at 99% udelukkende henter gratis musik og film fordi de KAN.. Ikke fordi de rigtigt rigtigt gerne vil have en bestemt plade.
Gravatar #16 - 1000tusind
9. nov. 2008 14:28
Denne post ville have kostet 30 kr. hvis jeg havde betalt en sekretær for at skrive den for mig.

Nu får I den helt gratis, fordi jeg selv har skrevet den.
Gravatar #17 - Raistin
9. nov. 2008 14:31
#15

Linux's pointe: Det VILLE have kostet (osv)...

APG's pointe: 'Det SKAL koste'...


Gravatar #18 - arne_v
9. nov. 2008 14:31
#1 og #15

Jeg tror at I misser pointen.

Der er 2 aspekter:
- opgørelse
- konklusion

Her har man opgjordt hvad det vil koste at udvikle en Linux distro fra scratch kommercielt.

Og man konkluderer ikke noget.

APG opgør hvad piratkopieret musik vill have kostet hvis det var blevet købt.

Og så konkluderer de at de har lidt et tab af den størrelse.

Det er ikke i opgørelsen at der er problemer - det er i konklusionen.
Gravatar #19 - arne_v
9. nov. 2008 14:35
#4 og #6

Ingen grund til at gætte.

Linket "i en rapport" forklarer jo at der er regnet med ne løn på 75K$ og en faktor 2.4 til totale omkostninger.

Gravatar #20 - arne_v
9. nov. 2008 14:36
#13

Reqrite må i et eller andet omfang være inkluderet i COCOMO estimaterne.
Gravatar #21 - nbhansen
9. nov. 2008 17:04
2.4x er ikke helt stivt, normalvis ganger man med 1.3 for en medarbejders reelle omkostninger, men siden en programmør sjældent er selvkørende (de er blandt andet vilde med specs, testing, lønninger, mad osv), synes jeg at 2.4x løn er helt fint,

at udregne omkostning per linje er også en helt normal metode at forsøge at gætte på omkostningen af et stykke software.
Gravatar #22 - Davers
9. nov. 2008 19:20
Sjov overskrift...Først troede jeg at Linux havde fået en pris på 62 milliarder kroner...Der burde stå: WNZ: Udviklingsomkostninger for Linux: 62 milliarder kroner

Eller noget i den retning...
Gravatar #23 - arne_v
9. nov. 2008 19:43
#21

1.3 ?

Det var da ekstremt lavt overhead.

2.0 er helt normalt.
Gravatar #24 - supremewulff
10. nov. 2008 07:56
#16
god illustration xD...

#17
Nemmerlig! god pointe...

#5
Formegentlig det samme eller mere.

(som følge deraf) #2
Er det så ikke ligeså meget spild af penge?
Gravatar #25 - Frankie
10. nov. 2008 07:58
Syntes udviklings prisen i deres regnestykke er lidt overdrevet.

8.100.000.000,00 kr for 6.800.000 linjer gir en pris pr. kodet linje på 1191,17 kr. Jeg skal da nok skrive kernen igen hvis jeg får godt 1200 kroner pr linje jeg skriver...
Gravatar #26 - arne_v
10. nov. 2008 17:35
#25

Deraf kan vi nok kun udlede at du ikke har udviklet mange 7 MLOC projekter.

Det er ikke indtastningen af linierne som er dyr. Det er processen før og efter som koster.

Forretnings analyse, krav specifikation, arkitektur og design, unit tests, test, bug fixes, krav specifikation review, code review, dokumentation, projekt ledelse etc..

Der er enorme mængder af papir. Der findes en gammel joke omkring US kampfly projekter som siger at software delen er færdig, når de printede dokumenter vejer lige så meget som flyet.

Gravatar #27 - gnаrfsan
10. nov. 2008 18:26
Det har i virkeligheden været langt dyrere pga. de høje finske kola og pizza priser.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login