mboost-dp1
Flickr - jlwardd
Nu er loudness ikke noget der bliver taget højde for under indspilning, det er først i mix-fasen man begynder at optimere til loudness, hvis det er det man vil, også fyre man op for lortet under mastering. Skimmede lige kilden, og de har også misforstået det. Den form for loudness som man anvender, er egentlig bare en forringelse af den dynamiske range. Grunden til at det er blevet den nye standard kan diskuteres i lang tid, men ikke desto mindre skyldes det introduktionen af digitale mix muligheder, da man f.eks. på cd'er har langt mere headroom end på en lp.
@1 - grunden er vel ligegyldig i det store hele, og også hvordan... Når nu man ser på trenden. Analysen kommer vel først bagefter, og så kan det være for at overdøve konkurrenterne (lyder tåbeligt i mine øre, da de færreste spiller to cd'er i samme rum eller på samme diskotek på samme tid).
Tendensen er, at musikken bliver højere, og mere simpel. Jeg tror ikke man skal være hjerneforsker for at spotte det, selv om det kan være svært for den enkelte at vurdere på mere globale vis.
Blot siden jeg var ung i slut 80'erne og i 90'erne, er musikken blevet højere... Jeg kan huske, at jeg kunne snakke med mine venner til koncerter eller store fester, mens det stort set er umuligt i dag, og folk råber bare hinanden ind i hovederne, og hører alligevel ikke halvdelen.
Tendensen er, at musikken bliver højere, og mere simpel. Jeg tror ikke man skal være hjerneforsker for at spotte det, selv om det kan være svært for den enkelte at vurdere på mere globale vis.
Blot siden jeg var ung i slut 80'erne og i 90'erne, er musikken blevet højere... Jeg kan huske, at jeg kunne snakke med mine venner til koncerter eller store fester, mens det stort set er umuligt i dag, og folk råber bare hinanden ind i hovederne, og hører alligevel ikke halvdelen.
Fænomenet kaldes nogle gange "The Loudness War", og går ud på at man skruer op for det hele. Når noget rammer "loftet", kan det ikke skrues længere op, hvilket resulterer i en meget flad lyd, som #1 er inde på.
Her er en demonstration og forklaring:
[url=]YouTube - The Loudness War[/url]
Her er en demonstration og forklaring:
[url=]YouTube - The Loudness War[/url]
Så skal du bare tage i Tivoli. Det er godt nok trist så lavt de spiller efterhånden.lindysign (3) skrev:Jeg kan huske, at jeg kunne snakke med mine venner til koncerter eller store fester, mens det stort set er umuligt i dag, og folk råber bare hinanden ind i hovederne, og hører alligevel ikke halvdelen.
@5 - det må jeg prøve at huske... ;-)
Spøg til side... Jeg nyder altså musikken bedst, når jeg ikke får ondt i ørerne, og når jeg kan fortælle mine venner, at jeg lige skal på toilet, eller i baren, uden at råbe dem ind i hovedet, så spyttet flyver. :-)
Spøg til side... Jeg nyder altså musikken bedst, når jeg ikke får ondt i ørerne, og når jeg kan fortælle mine venner, at jeg lige skal på toilet, eller i baren, uden at råbe dem ind i hovedet, så spyttet flyver. :-)
Folk misforstår altså noget her, loudness er ikke lig lydstyrke ved koncerter. Det handler om dynamisk range, og kommer aller mest til udtryk i radioen. Det er velkendt at radiostationerne i forevejen forringer dynamikken for at undgå vilde spikes, og opnå større sende rækkevidde. Problemet ligger så i at man førhen kunne master et nummer højere end andre, hvorfor det stak ud af mængden i radioen. Det er dog ikke så udpræget længere da der ikke er meget mere at hente.
BeLLe (9) skrev:Folk skulle holde kæft under koncerter så det ikke er nødvendigt at der bliver skruet så højt op.
Tja, men først skal de tage deres lede fucking lortemobiltelefoner og stikke lodret op i røvhullet, så jeg kan se hvad der sker på scenen, i stedet for at skulle kigge på 7500 smartphones som skal optage koncerten (eller rettere, alle de andre smartphones som er stukket i vejret).
Derudover: Popmusikken bliver mere og mere flad, det har vi da alle talt om i mange år...
At man er gået væk fra god lyd og over i at det bare skal spilles højt (og så skid være med mislyde), er til at brække sig over.
Man savner noget ren lyd, men så må man jo ty til aldrende albums i stedet...
#11 - Jeg er ked af at sige det, men hvis vi snakker om ren lyd, som i Signal-Støj forhold, så tror jeg du vil opdage at nyt musik støjer langt mindre. Det er blandt andet noget af det jeg finder charmerede ved alt det gamle musik, meget af det har en lidt mere upoleret rå kant, modsat det meste pop musik idag, som bare er perfekt teknisk.
#12
Ja så perfekt, at man tydeligt kan høre at der aldrig har været et akustisk instrument i nærheden.
Ja så perfekt, at man tydeligt kan høre at der aldrig har været et akustisk instrument i nærheden.
Måske også værd at bemærke, at det ikke kun er pop musik der voldtages.
Rockers By Choice - Engel
http://peecee.dk/uploads/072012/rbc_engel.jpg
Bare et random eksempel.
Rockers By Choice - Engel
http://peecee.dk/uploads/072012/rbc_engel.jpg
Bare et random eksempel.
lindysign (3) skrev:@1 - grunden er vel ligegyldig i det store hele, og også hvordan... Når nu man ser på trenden. Analysen kommer vel først bagefter, og så kan det være for at overdøve konkurrenterne (lyder tåbeligt i mine øre, da de færreste spiller to cd'er i samme rum eller på samme diskotek på samme tid).
Tendensen er, at musikken bliver højere, og mere simpel. Jeg tror ikke man skal være hjerneforsker for at spotte det, selv om det kan være svært for den enkelte at vurdere på mere globale vis.
Blot siden jeg var ung i slut 80'erne og i 90'erne, er musikken blevet højere... Jeg kan huske, at jeg kunne snakke med mine venner til koncerter eller store fester, mens det stort set er umuligt i dag, og folk råber bare hinanden ind i hovederne, og hører alligevel ikke halvdelen.
Artiklen misinformerer. Derfor er grunden ligegyldig, da det ikke er sandt at du bare kan smide en masse gain i form af decibel på dit output når du eksporterer fra studieprogrammer, som ProTools f.eks. Du kan ikke bare smække dit input op, uden at det forvrænger og clipper i et mix. Kort ud sagt, der er en hårfin grænse på hvilke dynamikker du vælger at forstærke, og at det ikke har noget med højere volume at gøre. Du kan f.eks snildt smide eq og mere bass på dine spor i et mix, og høre en væsentlig forskel i forstærkede frekvenser. Hvis der er en tendens til at musik er højere idag. Ja, så er det fordi der står en og skruer op for sin forstærker! Som sagt før, så er det en "loudness" effekt i et mix, der bliver misforstået her.
Nix (4) skrev:Her er en demonstration og forklaring:
[url=
Jeg så gerne at man gjorde noget for at standardisere sig ud af problemet i nye lydformater. På en CD sætter de 16 bits en grænse, og den grænse er man nødt til at holde sig indenfor på de dele af nummeret som har den højeste lydstyrke. Men åbenbart har nogen ladet sig friste til at skrue op for lydstyrken sådan at de dele af nummeret med den laveste lydstyrke når op på maksimum, og de dele med højst lydstyrke bliver forvrænget.
Med nyere og mere avancerede formater kunne man definere en mere dynamisk grænse som stadig har et absolut maksimum som man er nødt til at holde sig indenfor hele tiden, men samtidigt også definerer et lavere gennemsnit som man skal holde sig indenfor over ethvert interval af en given længde (måske 1 sekund). Dette gennemsnitsmaksimum kan så udnyttes i komprimeringsalgoritmer, da man efter et interval med høj lydstyrke ved at det efterfølgende stykke ganske enkelt ikke kan komme så højt op.
Mnc (14) skrev:Måske også værd at bemærke, at det ikke kun er pop musik der voldtages.
Rockers By Choice - Engel
http://peecee.dk/uploads/072012/rbc_engel.jpg
Bare et random eksempel.
er det originalen eller en genindspilning? For hvis Engel så sådan ud i '88 er det vel ikke fordi musikken 'er blevet højere' de seneste år.
-kunne også godt være den upolerede, rå kant som Spyke referer til
Ja, det er et dårligt eksempel, ud fra den waveform vil jeg nok nærmere vurderer det til at være et tilfælde af ordentlig dynamisk range, med mange peaks fra trommer, og andet med hårdt anslag. DET er godt! hvis den havde været total pølse formet, uden tydelige transienter, havde det været skidt. Med det sagt, så ser det naturligvis presset ud, og er det sikkert også da man sikkert har udnyttet fordelene ved den digitale verden under mastering.Nagelfar^^ (19) skrev:Mnc (14) skrev:Måske også værd at bemærke, at det ikke kun er pop musik der voldtages.
Rockers By Choice - Engel
http://peecee.dk/uploads/072012/rbc_engel.jpg
Bare et random eksempel.
er det originalen eller en genindspilning? For hvis Engel så sådan ud i '88 er det vel ikke fordi musikken 'er blevet højere' de seneste år.
-kunne også godt være den upolerede, rå kant som Spyke referer til
#21
Problemet er jo at der overhovedet er peaks, hvilket tyder på en dårlig indspilning eller for meget loudness.
Lige meget hvor "dynamisk" det er, så skal der ikke peakes (stregerne nå helt ud til kanten på billedet).
Problemet er jo at der overhovedet er peaks, hvilket tyder på en dårlig indspilning eller for meget loudness.
Lige meget hvor "dynamisk" det er, så skal der ikke peakes (stregerne nå helt ud til kanten på billedet).
@0 skrev:Hele musikindustrien er længe blevet beskyldt for, at øge lydstyrken som musikken optages ved, for at det lyder højere end konkurrenternes musik,
Troede nu mere det var i stilen med:
[url= :p
Samples skal da ramme maksimum og minimum engang imellem. Men hvis den rammer flere gange i sekundet, så er der noget galt.Jakob Jakobsen (22) skrev:Problemet er jo at der overhovedet er peaks, hvilket tyder på en dårlig indspilning eller for meget loudness.
Lige meget hvor "dynamisk" det er, så skal der ikke peakes (stregerne nå helt ud til kanten på billedet).
Hvis du har en master i 24 eller 32 bits som aldrig rammer maksimum eller minimum, så er det ikke noget problem. Hvis den rammer maksimum eller minimum et par gange så betyder det at der er klippet nogle toppe, og det forringer selvfølgelig lyden på det sted, men hvis det er sjældent er det ikke nødvendigvis noget man kan høre. Så en master der rammer maksimum eller minimum en gang i minuttet kan sagtens være i orden.
Når en master i 24 eller 32 bits skal laves om til CD format med 16 bits, så skal der skalleres. Alle samples skal altså divideres med det samme tal for at komme indenfor et 16 bits interval. Jo større tal du dividerer med, des mere støj får du pga. afrundingsfejl.
Derfor vil det være en fordel at dividere med et så lille tal som muligt. Den mest oplagte algoritme til at vælge faktoren der divideres med er at gennemløbe sit input og finde den maksimale værdi, og så vælge en faktor så man lige nøjagtigt rammer den maksimale 16 bits værdi.
Hvis masteren aldrig ramte grænsen, så ville denne algoritme give et slutresultat som rammer grænsen for 16 bits værdierne præcist en enkelt gang i løbet af et nummer. Og der vil være skalleret så det ikke var nødvendigt at klippe en top af.
Problemet med den algoritme er at det endelige lydniveau bliver lidt tilfældigt, fordi det er lidt tilfældigt præcist hvor højt peakværdien ligger. Havde samplingen været forskudt en halv face relativt til den lyd der blev optaget havde peakværdien måske været en del højere eller lavere. Jo spidsere toppen er, des mere variation ville der være.
Og hvis man vælger at skrue lidt op for lydniveauet ved at dividere med et mindre tal, så får man mindre støj pga. afrunding. Det vil sige at man kan vælge at skrue op og få relativt mindre støj over det meste af nummeret bortset fra de få toppe man klipper af. Man skal afveje den afskårne top imod den forbedrede lydkvalitet over resten af nummeret. Man kan bruge et standard SNR mål til at afgøre hvornår forringelserne ved at skære toppe af betyder mere end den forbedring af lyden man kan opnå over resten af nummeret.
Gør man det på den måde vil man ende med at klippe lidt i toppene, men ikke mere end hvad der er acceptabelt. Og fordi den optimale SNR alligevel vil klippe lidt i toppene, så gør det nok heller ikke så meget hvis masteren har en enkelt eller to toppe, som allerede er klippet.
Det billede der blev linket til har til gengæld klippet så mange toppe at jeg er ganske overbevist om at den er overstyret langt højere end hvad der ville give en optimal SNR. Selvfølgelig må der ikke klippes så mange toppe.
Der er så stadigvæk et spørgsmål om hvad der er det rigtige lydniveau at sigte efter. Selvom man har valgt den skalleringsfaktor som giver bedst SNR kan lydniveauet stadig godt være lidt tilfældigt og variere fra nummer til nummer.
Hvis man vil have et uniformt lydniveau er man nødt til at have et mål for hvad lydniveauet bør være. Og hvis man vil lave en standard, så skal den indrettes så man får en god SNR uanset hvad det er for noget lyd man har optaget. Det var måske et aspekt man glemte at overveje da CD standarden blev defineret.
Deleet (20) skrev:Man ser også ofte loudness effekten på opsamlingsalbums. Nogle gange er det dog muligt at få fat i en version som ikke er ødelagt. Case in point, Metallicas nyeste album kan findes i en dårlig og en bedre version.
GH3 udgaven er ikke specielt god hvad komprimering angår, men stadig MEGET bedre end originalen, som er et af de mest dynamisk komprimerede album jeg har hørt.
Det er virkelig synd at udviklingen er gået i den retning. Det er svært at finde nyt musik, hvor der er tænkt over lydkvaliteten af indspilningen. Metallicas album er næsten uhørligt på alt andet end et lille iPod-anlæg.
Hell, selv på mit displays højttalere kan man høre at den er helt gal.
Jeg er desværre enig. Jeg har et stereo anlæg der har en rimelig kvalitet. Det betyder desværre at lortelyd bliver endnu tydelig og fremstår som flad og kedeligt.
Der er flere nutidige kunstners albums hvor jeg kunne lide musikken men undlod at købe det fordi jeg kunne høre at de havde ødelagt dynamikken fuldstændigt.
Jeg har købt CDere hvor musikken er overført fra gamle analoge bånd hvor dynamikken er langt bedre. Der er naturligvis lidt baggrundsstøj og sus af gode grunde.
Der er også nogle af disse hvor de har udgivet de såkaldte remastered versioner hvor de så har formået at fjerne meget af den støj, men så har de også lige givet den med loudness knappen. Så jeg har forsøgt når jeg skulle finde gammelt musik at få det som kom fra de første gamle overførsler til CD i stedet for en ny og "bedre" remastered.
Desværre er det ikke lige oppe i tiden at folk gider bekymre sig om kvaliteten af lyden generelt og jeg syntes at Dynamic Range Day ( http://dynamicrangeday.co.uk/ ) er en god ide.
Metallica var et rigtigt godt eksempel da de frigav Death Magnetic og lyden var langt bedre i den rippede version fra Guitar Hero end det officielle album. Der var der da nogle enkelte der fik øjnene op for det.
http://www.wired.com/listening_post/2008/09/does-m...
Der er flere nutidige kunstners albums hvor jeg kunne lide musikken men undlod at købe det fordi jeg kunne høre at de havde ødelagt dynamikken fuldstændigt.
Jeg har købt CDere hvor musikken er overført fra gamle analoge bånd hvor dynamikken er langt bedre. Der er naturligvis lidt baggrundsstøj og sus af gode grunde.
Der er også nogle af disse hvor de har udgivet de såkaldte remastered versioner hvor de så har formået at fjerne meget af den støj, men så har de også lige givet den med loudness knappen. Så jeg har forsøgt når jeg skulle finde gammelt musik at få det som kom fra de første gamle overførsler til CD i stedet for en ny og "bedre" remastered.
Desværre er det ikke lige oppe i tiden at folk gider bekymre sig om kvaliteten af lyden generelt og jeg syntes at Dynamic Range Day ( http://dynamicrangeday.co.uk/ ) er en god ide.
Metallica var et rigtigt godt eksempel da de frigav Death Magnetic og lyden var langt bedre i den rippede version fra Guitar Hero end det officielle album. Der var der da nogle enkelte der fik øjnene op for det.
http://www.wired.com/listening_post/2008/09/does-m...
Deleet (20) skrev:Man ser også ofte loudness effekten på opsamlingsalbums. Nogle gange er det dog muligt at få fat i en version som ikke er ødelagt. Case in point, Metallicas nyeste album kan findes i en dårlig og en bedre version.
Jeg fik et link til et eksempel med RHCP hvor vinyl versionen er bedre. RHCP er blandt dem jeg ikke har gidet købe pga lyd kvaliteten.
Musikbranchen (det poppede af det) lider af samme sygdom som Hollywood's filmindustri: Det er gået fra at være kunst til udelukkende at handle om penge. Og "højere, vildere" er den universelle formel som synes at fungere i marketingsland.
Endnu værre er tv reklamer (har selv lavet lidt). Der får den 300% eller mere i gain uanset hvad der ellers var og hvor fucking elendigt det lyder. Popmusik grænser af og til til forvrængning men reklamer radio/tv er latterlige. God mastering kan ofte kompensere clipping, men nogle (Afrojack, Benny Benassi o lign) udnytter det ofte over grænsen. Det bliver et slagsmål om output isf kvalitet. Grænserne flyttes hele tiden :-) Det der var sygt højt Britney Spears i 2000 er dumt lavt i 2012.
#31
Nemlig. Det er generelt hele vores samfund der nu bygger på penge, status og underholdning til masserne. Det samme kunne så siges for mange af vores tidsaldre.
Heldigvis betyder den store adspredelse vi har idag inden for underholdning også at god underholdning altid burde kunne findes hvis man ved hvor og hvordan man skal lede.
Nemlig. Det er generelt hele vores samfund der nu bygger på penge, status og underholdning til masserne. Det samme kunne så siges for mange af vores tidsaldre.
Heldigvis betyder den store adspredelse vi har idag inden for underholdning også at god underholdning altid burde kunne findes hvis man ved hvor og hvordan man skal lede.
Inden for broadcast er der jo heldigvis nogle specifikationer, som man holder sig inden for. Og også her har man opdaget at mere loudness ikke nødvendigvis er det bedste, heldigvis. :)CJ2 (32) skrev:Endnu værre er tv reklamer (har selv lavet lidt). Der får den 300% eller mere i gain uanset hvad der ellers var og hvor fucking elendigt det lyder. Popmusik grænser af og til til forvrængning men reklamer radio/tv er latterlige. God mastering kan ofte kompensere clipping, men nogle (Afrojack, Benny Benassi o lign) udnytter det ofte over grænsen. Det bliver et slagsmål om output isf kvalitet. Grænserne flyttes hele tiden :-) Det der var sygt højt Britney Spears i 2000 er dumt lavt i 2012.
Som hobbymusiker ærger dig mig grænseløst at jeg bliver nødt til at få mit musik til at måle sig nogenlunde i niveau med "normalen", for at folk overhovedet gider at lytte til det. Selvfølgelig findes der dårlige limitere i diverse media players, som kan hive alt ens musik op eller ned på samme niveau, men det gør bare det hele endnu værre pga. dårlig plugin kvalitet.
Men hvis specifikationerne blot er minimum og maksimum for sampleværdierne, så hjælper det ikke. For i så fald ville det jo være nøjagtigt samme type specifikationer som for CDer. Og det har jo netop givet mulighed for at slække på kvaliteten for at skrue op for lyden.SpYkE112 (34) skrev:Inden for broadcast er der jo heldigvis nogle specifikationer, som man holder sig inden for.
Det hjælper kun hvis specifikationerne er indrettet så man ikke har muligheden for at reducere kvaliteten for at få højere lyd.
Jeg ved ikke hvordan de specifikationer du omtaler ser ud.
Du kan jo udgive to versioner. En der lyder som normalen og en anden der lyder godt. Og så forklar hvad forskellen er.SpYkE112 (34) skrev:Som hobbymusiker ærger dig mig grænseløst at jeg bliver nødt til at få mit musik til at måle sig nogenlunde i niveau med "normalen", for at folk overhovedet gider at lytte til det.
Forklaringen kan gøres meget simpel. Man har valget mellem højere lydstyrke og bedre kvalitet.
#35 Det er ikke så let. Skal musikken ind i en eller anden playlist, radio, cd, tv eller privat er det svært at vurdere lidniveauet. I bund og grund skal man finde et max niveau eller lidt over og så justere så kvaliteten er stadig er rimelig. Det bliver et kompromis ifht den intention man har med musikken hvis man vil have airplay. Og output volume er altså vigtig hvis man vil lave noget pow! i eks radio eller musikvideo :-)
(Det er let nok at lave to versioner eller mange, men det bliver aldrig det der sælger. Det er det rigtige valg der sælger)
(Det er let nok at lave to versioner eller mange, men det bliver aldrig det der sælger. Det er det rigtige valg der sælger)
lindysign (3) skrev:Jeg kan huske, at jeg kunne snakke med mine venner til koncerter eller store fester, mens det stort set er umuligt i dag, og folk råber bare hinanden ind i hovederne, og hører alligevel ikke halvdelen.
Så hørte du ikke døds- og blackmetal i 90'erne, kan jeg næsten regne ud...
Det er lidt random, om jeg oplever at musikken er for høj/lav. Hørte Dave Matthews i Berlin (rådden koncert, BTW) der stod vi og talte og drak bajere til stor irritation for alle andre, men det var sgu for lavt.
SpYkE112 (1) skrev:Nu er loudness ikke noget der bliver taget højde for under indspilning
Nogle genrer dyrker loudness på det helt basale plan.
Der er en grund til at meget diskoteks-musik har stortrommen på 1 og 3 mens bassen pumper på 2 og 4. Det er netop for at de ikke skal kæmpe om samme headroom.
Det påvirker hele kompositionen hvis man tænker i de baner, og det bliver generelt mere forenklet.
Apropos nyt musik der er 99% larm, og 1% lyrik
www.youtube.com/watch?v=lUqoHUFo1F4
Hørte den i radioen i går, og imho er det bare larm, og ikke musik >_<
www.youtube.com/watch?v=lUqoHUFo1F4
Hørte den i radioen i går, og imho er det bare larm, og ikke musik >_<
#42
Meget dårligt eksempel.
Det nummer har da ca. 500% mere lyrik, nogenlunde sammenhængende endda, end det gennemsnitlige popnummer og det er til at forstå hvad hun synger.
Meget dårligt eksempel.
Det nummer har da ca. 500% mere lyrik, nogenlunde sammenhængende endda, end det gennemsnitlige popnummer og det er til at forstå hvad hun synger.
#43
Synes virkelig bare at musikken er larm flere steder i sangen - men det er måske også et spørgsmål om smag?
Synes virkelig bare at musikken er larm flere steder i sangen - men det er måske også et spørgsmål om smag?
#43
Synes ikke det er et specielt godt nummer, men det er efter min mening over gennemsnittet for popmusik i dag.
Jeg har dog en svaghed for Pink, da hun skriver mange af sine egne numre som næsten altid har en historie og morale.
Se bare numre som "Dear Mr. President", "Stupid Girls" og "Family Portrait"
Synes ikke det er et specielt godt nummer, men det er efter min mening over gennemsnittet for popmusik i dag.
Jeg har dog en svaghed for Pink, da hun skriver mange af sine egne numre som næsten altid har en historie og morale.
Se bare numre som "Dear Mr. President", "Stupid Girls" og "Family Portrait"
Thoroughbreed (44) skrev:#43
Synes virkelig bare at musikken er larm flere steder i sangen - men det er måske også et spørgsmål om smag?
Men det er et meget godt eksempel på loudness krigen.
Især hvis man sammeligner med MC5 der i 68 indspillet et nummer som bedre kan betegnes som larm (men hvilken vidunderlig larm).
MC5 - Borderline:
Hvis man kigger på det første minut af numrene så kan man tydeligt se hvordan mastering har ændret sig. Især i omkvædet gå Pink amok med lyden.
http://dl.dropbox.com/u/4723218/Untitled.png
Jakob Jakobsen (45) skrev:Synes ikke det er et specielt godt nummer, men det er efter min mening over gennemsnittet for popmusik i dag.
At være over gennemsnittet i popmusik er det samme som at være den højeste dværg.
Jakob Jakobsen (45) skrev:#43
Synes ikke det er et specielt godt nummer, men det er efter min mening over gennemsnittet for popmusik i dag.
Jeg har dog en svaghed for Pink, da hun skriver mange af sine egne numre som næsten altid har en historie og morale.
Se bare numre som "Dear Mr. President", "Stupid Girls" og "Family Portrait"
Har selv nogle numre fra Pink som jeg synes er okay - men som #46 også skriver, så går det helt galt i omkvædet.
dub (46) skrev:
At være over gennemsnittet i popmusik er det samme som at være den højeste dværg.
+1
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund