mboost-dp1

Notion Ink

Pixel Qi lancerer udskiftelig laptopskærm

- Via TechRadar - , redigeret af Pernicious

Mary Lou Jepsen fra firmaet Pixel Qi har på sin blog annonceret, at virksomheden er klar til at lancere en ny, let-udskiftelig laptop-skærm.

Skærmen skulle være god til brug i sollys, og inspirationen til udskiftningen kommer fra Jepsens erfaringer med One Laptop per Child-projektet. Her blev computeren lavet, så børnene selv kunne udskifte basale dele, der kunne gå i stykker.

Den nye skærm kommer som et gør-det-selv-sæt, så det ifølge Pixel Qi ikke skulle være meget vanskeligere at skifte skærmen i sin bærbare computer, end det er at skifte en elpære. Beskeden fra Pixel Qi er, at hvis selv en 11-årig nigeriansk pige kan gøre det, så kan du også.

Mary Lou Jepsen, Pixel Qi skrev:
It’s only slightly more difficult than changing a lightbulb: it’s basically 6 screws, pulling off a bezel, unconnecting the old screen and plugging this one in. That’s it. It’s a 5 minute operation.

Den nye skærm er grundlaget for den kommende tablet-pc fra Notion Ink, som vi tidligere har omtalt.

Det forlyder ikke, til hvilke computere der vil komme et gør-det-selv-sæt, eller hvad prisen bliver, men de første skulle være klar i slutningen af næste kvartal.





Gå til bund
Gravatar #1 - David Munch
8. mar. 2010 16:32
Hvorfor skulle man ville skifte sin skærm...?
Gravatar #2 - Virtual-Aidz
8. mar. 2010 16:34
David Munch (1) skrev:
Hvorfor skulle man ville skifte sin skærm...?


Hvis der kommer ny teknologi fx.


Eller som teksten siger: inspirationen til udskiftningen kommer fra Jepsens erfaringer med One Laptop per Child-projektet. Her blev computeren lavet så børnene selv kunne udskifte basale dele, der kunne gå i stykker.
Gravatar #3 - Nielson
8. mar. 2010 16:35
louismathies (2) skrev:
Her blev computeren lavet så børnene selv kunne udskifte basale dele, der kunne gå i stykker.


Jeg kom straks til at tænke på at det var for at gøre det lettere for børnene i de lande de bruger dem til børnearbejde, altså reparations wise - gisp.
Gravatar #4 - snesman
8. mar. 2010 16:36
"Beskeden fra Pixel Qi er, at hvis selv en 11-årig nigeriansk pige kan gøre det, så kan du også."

Er jeg fintfølende eller er det ikke specielt politisk korrekt. Nigerianere og/eller piger er dummere end normale mennesker?
Gravatar #5 - Virtual-Aidz
8. mar. 2010 16:40
#4: Tænkte faktisk det samme som dig..

På en måde syntes jeg faktisk det er lidt grotesk at sige sådan.
Gravatar #6 - Billy Blaze
8. mar. 2010 17:11
Jeg vidste ikke at det var så let at skifte skærm. Bliver spændende at se hvad prisen bliver, for man giver vel afkald på sin reklamationsret. Jeg vil også meget gerne se hvilke laptops som man kan skifte den på, uden at det ser alt for dumt ud.
Gravatar #7 - Raekwon_
8. mar. 2010 17:32
#6 Det er det heller ikke.
Det er netop idéen med denne nye skærm.
Idéen er ikke at du kan tage din gamle bærbar og give den en ny skærm, det er snarere nye bærbare som understøtter denne teknologi hvor du kan købe en ny skærm og selv sætte den i.
Gravatar #8 - Daniel-Dane
8. mar. 2010 17:42
#1,2,3,4,5,6
Man vil vel skifte sin skærm, når den går i stykker. Desuden behøver det ikke at betyde, at man mister sin reklamationsret. Der er allerede producenter i dag, som tillader at man skifter nogle dele ud. Desuden skal skærmen allerede understøtte "teknologien", så mon ikke det vil give sig selv?

Sammenligningen med den nigerianske 11-årige pige er ikke forkert, da OLPC netop er henvendt til den gruppe.
Gravatar #9 - gnаrfsan
8. mar. 2010 17:46
Nyhed skrev:
11-årig nigeriansk pige kan gøre det, så kan du også.

Er 11-årige nigerianske piger dummere end alle andre 11 årige?
Gravatar #10 - dinmor
8. mar. 2010 17:53
Jeg synes det lyder som om han har alt for komplicerede el-pærer! Mine skal bare skrues i fatningen :)
Gravatar #11 - -N-
8. mar. 2010 17:54
#1 Ja det virker lidt underligt, for det jo ikke fordi udviklingen inden for skærmer ligefrem går super hurtigt i forhold til resten af computeren. Men jeg forstår det lidt sådan, at man kan skifte mellem en normal backlight skræm og en der fungere i sollys, ved ikke om det er rigtigt?

#4+5+9 Mon ikke der refereres til uddannelsesniveauet? - Det er som at sige, at når en i første klasse kan, så kan jeg også, hvor pointen er skiftet ud med en henvisning til OLPCs målgruppe.

Gravatar #12 - gnаrfsan
8. mar. 2010 17:57
-N- (11) skrev:
Det er som at sige, at når en i første klasse kan, så kan jeg også, hvor pointen er skiftet ud med en henvisning til OLPCs målgruppe.

Det er muligt, men den computer kan umuligt blive lanceret til en pris, så en fattig OLPC kandidat får råd til den. Hardwaren vil bringe den i nærheden af en iPad, prismæssigt.
Gravatar #13 - Tumleren
8. mar. 2010 18:42
gnarfsan (9) skrev:
Er 11-årige nigerianske piger dummere end alle andre 11 årige?


De har næppe den samme erfaring med teknologi som danske 11-årige piger. Der står intet om at de er dummere
Gravatar #14 - caspark
8. mar. 2010 18:48
Er vi ikke alle sammen lidt for politisk korrekte lige pludselig? Lad dog være med at have så ondt i røven.

Nej. Nigerianske 11-årige (piger, og sågar drenge, for den sags skyld), er ikke dummere end andre, og jeg synes at det er ret åbenlyst, at det ikke er ment på den 'forkerte' måde i artiklen. De er derimod ret dårligt uddannede, set i forhold til den vestlige verden, og har ikke megen erfaring med teknisk udstyr. Derfor vil jeg mene at de fleste 11-årige af 'vestlig' afstamning er en del bedre kvalificerede til sådan en manøvre!

Jeg synes det er en hjernedød diskussion at starte. Okay, nu har jeg sagt det.
Gravatar #15 - myplacedk
8. mar. 2010 18:59
snesman (4) skrev:
"Beskeden fra Pixel Qi er, at hvis selv en 11-årig nigeriansk pige kan gøre det, så kan du også."

Er jeg fintfølende eller er det ikke specielt politisk korrekt. Nigerianere og/eller piger er dummere end normale mennesker?


11-årig: Ikke særlig gammel.
Nigeriansk: Ikke opvokset med teknologi i så høj grad som vi er.
Pige: Sandsynligvis ikke interesseret i teknikken.

Mig selv:
Har skruet i elektronik omkring dobbelt så længe som hun har levet
Er opvokset med elektronik
Knejt, med masser af interesse i teknik.

Så kan hun, så kan jeg sgu også, uden at nogen har grund til at føle sig fornærmet.
Gravatar #16 - Systran
8. mar. 2010 19:04
gnarfsan (9) skrev:
Er 11-årige nigerianske piger dummere end alle andre 11 årige?


Ja, 11-årige nigerianske piger sender dumme mails! De starter tidligt med at implementere IT-kompetencen i det land. Helge Sander kunne lære noget der... Men nu må han sidde og hive sig i fjederen med sin ministerpension i venstre hånd i stedet.
Gravatar #17 - Trillo
8. mar. 2010 20:03
#4,5

Det siges jo på ingen måde at en 11-årig nigeriansk pige skulle være dårligere til at udskifte dele/dummere el. end hvilken som helst 11-årig pige?

Det er da bare noget, som i uhensigtsmæssigt tillægger det?

De tager da bare udgangspunkt i OLPC projektet, hvor det blandt andet er 11 årige nigerianske piger, som er med.
Gravatar #18 - mathiask
8. mar. 2010 21:04
snesman (4) skrev:
"Beskeden fra Pixel Qi er, at hvis selv en 11-årig nigeriansk pige kan gøre det, så kan du også."

Er jeg fintfølende eller er det ikke specielt politisk korrekt. Nigerianere og/eller piger er dummere end normale mennesker?


Nigeria er det land hvor man har testet og i højest grad udrullet OLPC-projektet. Det er defor logisk at bruge nigerianske piger som eksempel.

PS: Da jeg i 2006 var 3 måneder i netop Nigeria, underviste jeg skolebørn i den aldersklasse i IT. Det vil sige... ENTER bruger man til at skifte linje i tekstprogrammet... SPACE er den aflange - og man bruger den til at lave mellemrum mellem ord. Det er derfor den kaldes "SPACE". De var sandsynligvis bedre til at reparere det tekniske, skifte en skærm, end til at bruge computerens software. Skruer er umiddelbart nemmere at forholde sig til end et skriveprogram.
Gravatar #19 - knasknaz
8. mar. 2010 22:55
Eller også var pointen, at hvis du ikke selv kan finde ud af at skifte skærmen, så få en 11-årig pige fra Nigeria til at hjælpe dig! ;)
Gravatar #20 - ibyte_dk
9. mar. 2010 08:27
snesman (4) skrev:

Er jeg fintfølende eller er det ikke specielt politisk korrekt. Nigerianere og/eller piger er dummere end normale mennesker?


Afslut politisk korrekt tudefjæs. Siden hvornår er det blevet bedre tone at forholde sig til følelser og anstødelighed end fakta.

Faktum er at befolkningen i Nigeria er IT svage og samfundet er kvindeundertrykkende. Sandsynligheden for at en kvindelig nigerianer har mindre erfaring med IT udstyr er jo en overhængende statistisk sandsynlighed.

Derfor siger sandsynligheden at: Hvis selv en 11-årig nigeriansk pige kan gøre det, så kan du også.
Gravatar #21 - Woller
9. mar. 2010 12:15
Mary Lou Jepsen, Pixel Qi skrev:
It's only slightly more difficult than changing a lightbulb: it's basically 6 screws, pulling off a bezel, unconnecting the old screen and plugging this one in. That's it. It's a 5 minute operation.
Og hvor er nyheden i dette? det lyder nøjagtig som at skifte skærmen på en dell laptop.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login