mboost-dp1
unknown
X-bit labs' artikel fortæller desværre ikke noget om kølermetoden, men man må vel gå ud fra det er noget med noget flydende kvælstof.
Hold da op... det er over 180% mere end den var beregnet til :o og så med en bus hastighed på over 1.5ghz... damn man, så går det stærkt :D Kunne være lækkert at få fat i flere detaljer ang. oc
Det var da virkelig noget der vil noget. Må sige det er et rigtig flot resultat, men ja, der skal da en ordenlig blæser til. Gad vide om vi i den seneste fremtid ser mere til det? Lyder helt sikkert som et skridt mod noget godt :o)
Et ret imponerende overclock men jeg er 100% sikker på at maskinen ikke er stabil ved denne hastighed. Havde været fedt hvis man havde set en test hvor den fx. havde stået og foldet eller bare kørt stress test i en uge og stadig var stabil. - Det havde været noget andet end her, hvor den lige netop er stabil nok til at udregne pi med 1 mio decimaler
#4 du skal vist tage matematik om igen... (7132-3800)/3800 = 87%
Og ja det siger ligesom sig selv at hvis du OCer CPUen med 87% bliver FSBen OCet i samme forhold - her ca. 1500MHz.
#4 du skal vist tage matematik om igen... (7132-3800)/3800 = 87%
Og ja det siger ligesom sig selv at hvis du OCer CPUen med 87% bliver FSBen OCet i samme forhold - her ca. 1500MHz.
Jeg ville gerne vide, hvilken temperatur CPU'en og motherboardet havde. Det ville være meget relevant at høre, hvor meget man kan nedkøle den til med flydende kvælstof.
Desuden vil jeg gerne have opfrisket min viden om, hvornår nitrogen bliver flydende. Så vidt jeg ved, så er det omkring -150 grader Celsius, ikke..?
#9
Hvorfor vil du ikke bruge en køler? En stor dejlig 120 mm blæser sammen med flydende kvælstof vil da være mere effektivt, end hvis du kun brugte flydende kvælstof. Det er i hvert fald sådan min logik er opbygget.
Desuden vil jeg gerne have opfrisket min viden om, hvornår nitrogen bliver flydende. Så vidt jeg ved, så er det omkring -150 grader Celsius, ikke..?
#9
Hvorfor vil du ikke bruge en køler? En stor dejlig 120 mm blæser sammen med flydende kvælstof vil da være mere effektivt, end hvis du kun brugte flydende kvælstof. Det er i hvert fald sådan min logik er opbygget.
#12
Jeg vil have, at køleren skulle blæse det koldere kvælstof ind mod CPU'en, mens den samtidigt skubbede det (relativt) varmere kvælstof væk. Præcis det samme princip som en køler gør ved en CPU i atmosfærisk luft.
Noget af kvælstoffet må jo få en højere temperatur, når den skal køle CPU'en. Eller gælder der andre fysiske love for kvælstof?
Jeg vil have, at køleren skulle blæse det koldere kvælstof ind mod CPU'en, mens den samtidigt skubbede det (relativt) varmere kvælstof væk. Præcis det samme princip som en køler gør ved en CPU i atmosfærisk luft.
Noget af kvælstoffet må jo få en højere temperatur, når den skal køle CPU'en. Eller gælder der andre fysiske love for kvælstof?
Hæhæ, tror ikke der gælder andre fysiske love :) Men har lidt svært ved at forestille mig noget dreje rundt i den kulde :P Og normalt så stiger det varmere kvælstof jo opad af sig selv, mens det kolde vil søge nedad, og jeg kan kun forestille mig at hvis man har en blæser vil man holde det hele nede. En normal luftkølet CPU (Altså køle profilen, edit) har jo huller i siden sådan at luften ikke bare presses ned, men også ud sådan at den nye luft skubber den gamle væk, her er det jo nærmest bare en beholder :)
#13
Det er jo ligegyldigt hvor varmt den flydende(l) kvælstof er. Det vigttigste er at det modtager den termiske energi fra CPU'en. Når kvælstoffen har modtager nok energi, fordamper kvælstoffet da det går fra flydende form til gasform. Altså vil der altid ligge flydende kvælstof oven på CPU'en og køle den.
Det er jo ligegyldigt hvor varmt den flydende(l) kvælstof er. Det vigttigste er at det modtager den termiske energi fra CPU'en. Når kvælstoffen har modtager nok energi, fordamper kvælstoffet da det går fra flydende form til gasform. Altså vil der altid ligge flydende kvælstof oven på CPU'en og køle den.
#13 LOL du har vist misforstået et par principper.
Meningen med luftkøling, er at køle en genstand med den omkringliggende luft. Derefor skal den omkringliggende luft være koldere end genstanden du vil køle, for luften sørger jo bare for at trække temperaturen i objektet hen imod sin egen temperatur.
Jeg vil vove at påstå, at har du 2 ens isterninger, og placerer den ene i stille luft og den anden foran en blæser, vil den ved blæseren smelte hurtigst, såfremt der ikke er frost grader i luften
Meningen med luftkøling, er at køle en genstand med den omkringliggende luft. Derefor skal den omkringliggende luft være koldere end genstanden du vil køle, for luften sørger jo bare for at trække temperaturen i objektet hen imod sin egen temperatur.
Jeg vil vove at påstå, at har du 2 ens isterninger, og placerer den ene i stille luft og den anden foran en blæser, vil den ved blæseren smelte hurtigst, såfremt der ikke er frost grader i luften
Niced....
#20
Kommer jo an på hvad man bruger sin CPU til, men ja. :)
Og AMD er jo væsentligt bedre til spil osv. Også har de ikke de spasser standard kølere som Intel har..
Og som #21 påpeger så er strømmen et væsentligt issue.. 3,6Ghz bruger 114watt ved post så vidt jeg husker.
De lavere (3,0 -> 3,4) bruger 84watt. :)
#20
Kommer jo an på hvad man bruger sin CPU til, men ja. :)
Og AMD er jo væsentligt bedre til spil osv. Også har de ikke de spasser standard kølere som Intel har..
Og som #21 påpeger så er strømmen et væsentligt issue.. 3,6Ghz bruger 114watt ved post så vidt jeg husker.
De lavere (3,0 -> 3,4) bruger 84watt. :)
#15
Jeg ved godt at jeg bevæger mig til noget, der kun i den bredeste forstand af ordet er on-topic.
Jeg har aldrig forstået konceptet i at bruge (22/7) som en approksimation for pi. Så vidt jeg kan se er 3,14 alt andet lige tættere på det "sande" pi end (22/7). Og så vidt jeg kan se er det pjattet at regne noget, der af natur er ineksakt som værende eksakt..
Måske det er nemmere at lave hovedregning med (22/7) ???
Jeg ved godt at jeg bevæger mig til noget, der kun i den bredeste forstand af ordet er on-topic.
Jeg har aldrig forstået konceptet i at bruge (22/7) som en approksimation for pi. Så vidt jeg kan se er 3,14 alt andet lige tættere på det "sande" pi end (22/7). Og så vidt jeg kan se er det pjattet at regne noget, der af natur er ineksakt som værende eksakt..
Måske det er nemmere at lave hovedregning med (22/7) ???
#21-> de har skam prøvet at smide flydende kvælstof på FX 57 mange gange :)
Undre mig dog lidt da jeg ville mene at Memesama SuperPI er lavere og højere clock ?
han køre 7285.1 og hans max var 7323,7, hans SuperPI er 18,093 som også er mindre ?
XS forum tread->
http://www.xtremesystems.org/forums/showthread.php...
Hans officielle post !
http://blue.ap.teacup.com/memesama3939/79.html
Ved ikke om det er samme japansk gut der er tale om i denne nyhed ?
Undre mig dog lidt da jeg ville mene at Memesama SuperPI er lavere og højere clock ?
han køre 7285.1 og hans max var 7323,7, hans SuperPI er 18,093 som også er mindre ?
XS forum tread->
http://www.xtremesystems.org/forums/showthread.php...
Hans officielle post !
http://blue.ap.teacup.com/memesama3939/79.html
Ved ikke om det er samme japansk gut der er tale om i denne nyhed ?
#11 ja men sådan virker det ikke, Problemet med Flydenekvælstof er jo at hvad vil du have det i ?, Det fordamper utroligt hurtigt. plus lige meget hvad du har det i fryser det. ? også det var metal ville det små smadret med et lille slag da det bliver så koldt.. Tror faktisk også at CPU i længden går til at det.
#28, hvis man sætter en blæser mod en isterning vil den under alle omstændigheder smelte hurtigere da det lag af kulde den danner rundt om sig konstant bliver blæst væk. Så nomindre det er koldere luft der bliver blæst mod isterningen vil det altid have den effekt at den smelter hurtigere.
Lige meget hvor hurtigt man flytter luft bliver det aldrig koldere :)
Lige meget hvor hurtigt man flytter luft bliver det aldrig koldere :)
#16 - der er i princippet ikke noget i vejen for at lade en blæser være monteret inde i selve nitrogenen. Hvis blæseren skal stoppes pga. de lave temperaturer, må det skyldes at et stof er ændret fra flydende form til fast form - som eksempelvis, hvis man hældte vand i blæseren, så den frøs fast. Forestil dig at man brugte tandhjul... de er svære at stoppe pga. kulde :)
#25 - ja, det skyldes at 22/7 er lettere end 3,14 i hovedregning og at de er tilnærmelsesvist lige (u)præcise.
#28 - så skal det vist være en storm (strøm) af flydende helium (hvis frysepunkt jo er lig 0K) ... #29 har helt ret - luften bliver ikke koldere, men det kan føles sådan (chill-effekten), idet 37grader varme vand-partikler blæser væk fra din krop i stedet for eventuelt at falde tilbage på dig som en stor del vil gøre i stillestående luft.
#27 - det er selvfølgelig korrekt at nitrogenen fordamper meget hurtigt... prøv eventuelt at stikke en finger ned i flydende nitrogen - du vil selvfølgelig kunne mærke det, men det er tydeligt at nitrogenen fordamper inden den (i flydende form) kommer i kontakt med din finger (jeg har skam prøvet :D ). Derfor går jeg også stærkt ud fra at nitrogenen er i et lukket system under tryk, hvorved nitrogenen tvinges i kontakt med CPU'en, der jo sandsynligvis afgiver mere varme end en finger.
#25 - ja, det skyldes at 22/7 er lettere end 3,14 i hovedregning og at de er tilnærmelsesvist lige (u)præcise.
#28 - så skal det vist være en storm (strøm) af flydende helium (hvis frysepunkt jo er lig 0K) ... #29 har helt ret - luften bliver ikke koldere, men det kan føles sådan (chill-effekten), idet 37grader varme vand-partikler blæser væk fra din krop i stedet for eventuelt at falde tilbage på dig som en stor del vil gøre i stillestående luft.
#27 - det er selvfølgelig korrekt at nitrogenen fordamper meget hurtigt... prøv eventuelt at stikke en finger ned i flydende nitrogen - du vil selvfølgelig kunne mærke det, men det er tydeligt at nitrogenen fordamper inden den (i flydende form) kommer i kontakt med din finger (jeg har skam prøvet :D ). Derfor går jeg også stærkt ud fra at nitrogenen er i et lukket system under tryk, hvorved nitrogenen tvinges i kontakt med CPU'en, der jo sandsynligvis afgiver mere varme end en finger.
#25
22/7 er upræcist og har altid været det, og man har altid vist det. At bruge en brøk er en fordel hvis man i forvejen regner på papir med brøker. Det giver ikke rigtigt mening at bruge 22/7 hvis man har en regnemaskine.
22/7 er mere præcist end 3,14, men mindre præcist end 3,142.
22/7 er upræcist og har altid været det, og man har altid vist det. At bruge en brøk er en fordel hvis man i forvejen regner på papir med brøker. Det giver ikke rigtigt mening at bruge 22/7 hvis man har en regnemaskine.
22/7 er mere præcist end 3,14, men mindre præcist end 3,142.
Har et rigtig godt video klip for dem der ikke helt kan regne ud hvordan de gør ;) Det her er så fra 5ghz verdens recorden...
(24mb)
www.667.dk/Files/thg_video_11_5ghz.avi
(24mb)
www.667.dk/Files/thg_video_11_5ghz.avi
#11 - flydende kvælstof køler pga. det fordamper, det vil derfor ikke hjælpe at blæse eller noget, det eneste krav der er for at køle med flydende kvælstof er at du har et kammer at have det i som det er et hul i til omgivelserene. Der sker det når du kommer op over den temperatur som kvælstof er flydende ved begynder det at fordampe indtil det når ned til den temperatur som det er flydende ved.
Det er det samme grund til at kogende vand kun kan blive 100 grader cencius (hvis man da ikke putter det i en trykkoger).
Det er det samme grund til at kogende vand kun kan blive 100 grader cencius (hvis man da ikke putter det i en trykkoger).
#27 man kan sagtens lave stærke legeringer der kan klare de kolde temperaturer. Skrøbeligheden kommer især hvis metallet har en faseovergang mellem stuetemperatur og de 77K som flydende kvælstof koger ved ved normaltryk, eller hvis apperatet består af flere stoffer med forskellig termisk udvidelseskoefficient.
#31 Det vil være mindre effektivt at holde kvælstoffet under tryk, da trykket vil stige efterhånden som kvælstoffet optager varme. Derved stiger kogepunktet også, og derfor også den flydende kvælstofs temperatur. Man kommer derfor ikke uden om at der skal fordampes en vis mængde kvælstof for at fjerne en vis mængde varme. Hvis ikke det var sådan ville man jo have en evighedskølemaskine.
#31 Det vil være mindre effektivt at holde kvælstoffet under tryk, da trykket vil stige efterhånden som kvælstoffet optager varme. Derved stiger kogepunktet også, og derfor også den flydende kvælstofs temperatur. Man kommer derfor ikke uden om at der skal fordampes en vis mængde kvælstof for at fjerne en vis mængde varme. Hvis ikke det var sådan ville man jo have en evighedskølemaskine.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund