mboost-dp1

newz.dk

Pentagon har haft hemmeligt UFO-program

- Via The New York Times -

Amerikanske Pentagon har haft et UFO-program kørende i al hemmelighed ved navn Advanced Aerospace Threat Identification. 22 millioner dollars brugte man årligt fra 2007 til 2012, hvor pengene angiveligt stoppede med at blive brugt, men programmet findes stadig.

Programmet fik penge på ordre fra den nu pensionerede Senator Harry Reid, men størstedelen af de årlige 22 millioner røg videre til Robert Bigelows luftfartsfirma. Bigelow, der er personlig ven af Reid, har lavet oppustelige opholdssteder for NASA og er desuden overbevist om, at UFO’er har besøgt Jorden.

De fleste detaljer fra programmet er selvfølgelig stadig hemmelige, men man ved, at programmet studerede videoer af møder mellem det amerikanske militærs flyvevåben og mystiske objekter som  fx et luftfartøj, der fløj med høje hastigheder og svævede uden tegn på opdrift. En video fra San Diego i 2004 viste to jetfly jagte et hvidt ovalt objekt på størrelse med et passagerfly.

I 2009 fortalte Reid, at der havde været højst ualmindelige opdagelser. Samme år talte man i en briefing om, at USA ikke kunne forsvare sig imod, hvad man havde set.

Den tidligere chef fra programmet, Luis Elizondo, fortæller, at det man havde set ikke tydeligt kom fra et bestemt land.

Programmet vender formentlig ikke tilbage foreløbig, da mange embedsmænd ser det som spild af penge.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
19. dec. 2017 05:53
Roswell, new mexico
Gravatar #2 - Ufomekaniker
19. dec. 2017 06:49
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login