mboost-dp1

MSI

PCI Express 3.0 i nyt MSI-bundkort

- Via engadget - , indsendt af Zombie Steve Jobs

Den næste generation af PCI Express (PCIe), version 3.0, har været undervejs i et stykke tid, og nu er det første bundkort klar med teknologien.

Det er MSI, som er først på pletten med bundkortet [url=*http://www.msi.com/product/mb/Z68A-GD80–G3-.html]Z68A-GD80 (G3)[/url], der indeholder to PCI Express 3.0-sokler, en på 16x hastighed og en på 8x, ved siden af tre version 2.0-sokler.

Den nye version af teknologien er op til 100 % hurtigere end forgængeren, hvilket betyder, der kan overføres op til 32 GB data i sekundet. Selv når man anvender PCI Express 2.0-udstyr i de nye sokler, som er fuldt bagudkompatible, så er de op til 13 % hurtigere.

Ud over PCIe 3.0 kommer bundkortet med en UEFI BIOS, hvor alle indstillinger kan justeres fra Windows i en brugergrænseflade, som er identisk med den, man anvender, hvis man tilgår BIOSen ved opstart af computeren.

Til trods for annonceringen er det endnu ikke oplyst, hvornår bundkortet forventes i handlen og til hvilken pris.





Gå til bund
Gravatar #1 - Slettet Bruger [2792254879]
8. jul. 2011 05:42
BIOS der kan ændres fra windows..

Malware heaven :D
Gravatar #2 - Unimox
8. jul. 2011 06:05
Vi gik ind i malware heaven for lang tid siden.

"Please put the malware on my NIC instead of my OS. Thanks"
Gravatar #3 - Joddler
8. jul. 2011 06:38
Udnytter nutidens grafikkort overhovedet den nuværende båndbredde på en PCI-E 2.0 sokel??

Tror jeg personligt ikke!?!?
Gravatar #4 - tachylatus
8. jul. 2011 07:00
Joddler (3) skrev:
Udnytter nutidens grafikkort overhovedet den nuværende båndbredde på en PCI-E 2.0 sokel??

Tror jeg personligt ikke!?!?


#0 skrev:
Selv når man anvender PCI Express 2.0-udstyr i de nye sokler, som er fuldt bagudkompatible, så er de op til 13 % hurtigere.


Båndbredden er typisk flaskehalsen når man arbejder med GPGPU-baseret HPC. Man kan simpelthen ikke levere data hurtigt nok til GPU'en. Anderledes er det nok for spil, hvor vertex- og pixelbuffere ikke skal opdateres så meget, lige bortset fra under indlæsning.
Gravatar #5 - Scapegoat
8. jul. 2011 07:02
Jeg kan heller ikke helt se fidusen i at tilgå Bios inde fra OS'et. Folk der ikke kan finde ud af at trykke "Del" når computeren starter op, burde ikke få muligheden for at justere instillingerne. Lidt ligesom at en person som ikke kan finde ud af at dreje nøglen rundt i tændingen på en bil, heller ikke burde køre bilen.
Gravatar #6 - el_barto
8. jul. 2011 07:08
OK, så PCI-E 3.0 16x er dobbelt så hurtigt som PCI-E 2.0 16x?

Hvad skete der lige for logikken i navnekonventionen?
Gravatar #7 - Snuden
8. jul. 2011 07:11
#6 Det x16 refererer til antallet af PCIe-lanes i den enkelte sokkel. Det siger ikke noget om hvor hurtig hver enkelt er.
Gravatar #8 - Mr AC
8. jul. 2011 07:23
Jeg kunne godt tænke mig at vide hvor meget af denne ydelse der tales om er er teoretisk maksimum og hvor meget man i den virkelige verden kan forvente at få ud af det.

Men hastighedsforbedringer er jo altid velkomment, nu skal man bare ud og opgradere sin gaming-rig igen (dammit)
Gravatar #9 - terracide
8. jul. 2011 07:36
#4:
Den båndbredde man bruger i GPGPU er den fra GPU til GDDR RAM på boarded....ikke RAM via system bussen.

Der er ingen real world fordel ved PCI-e 3.0 pt....ud over e-peen.

Selv 16x/16x har svært ved at fremvise fordel over 4x/4x på PCI-e 2.0:
http://hardocp.com/article/2010/08/25/gtx_480_sli_...

Gravatar #10 - JoeX2
8. jul. 2011 07:37
Scapegoat (5) skrev:
Jeg kan heller ikke helt se fidusen i at tilgå Bios inde fra OS'et.

Jeg tror mere den feature er tænkt til server brug. Jeg vil gerne kunne ændre opsætningen af en servers firmware uden fysisk adgang.

Jeg vil så også gerne kunne ændre indstillingerne i en servers firmware uden at der er Windows på maskinen. Faktisk gerne kunne det uden at der er et OS i det hele taget. Og lidt remote genstart, så jeg kan rede serveren, hvis jeg kommer til at lade den starte op fra en ressource der ikke virker. Gider ikke at starte en bil, bare for at administrerer noget hardware.
Gravatar #11 - mortenborg
8. jul. 2011 07:44
JoeX2 (10) skrev:
Jeg tror mere den feature er tænkt til server brug. Jeg vil gerne kunne ændre opsætningen af en servers firmware uden fysisk adgang.

Jeg vil så også gerne kunne ændre indstillingerne i en servers firmware uden at der er Windows på maskinen. Faktisk gerne kunne det uden at der er et OS i det hele taget. Og lidt remote genstart, så jeg kan rede serveren, hvis jeg kommer til at lade den starte op fra en ressource der ikke virker. Gider ikke at starte en bil, bare for at administrerer noget hardware.


Alle de ting kan man altså allerede i de fleste "rigtige" servere - fx HP iLO: http://en.wikipedia.org/wiki/HP_Integrated_Lights-...
Gravatar #12 - gensplejs
8. jul. 2011 07:50
SlettetBruger (1) skrev:
BIOS der kan ændres fra windows..

Malware heaven :D

Ja for idag kan man 'bare' opdatere hele bios'en og overskrive den med random lort inde fra windows... at man nu også kan pille i dens settings er virkelig en kæmpe stort nye hul... NOT
Gravatar #13 - Erroneus
8. jul. 2011 08:24
Kunne de ikke have kaldt det Z68A-GD81 i stedet for, når der allerede er er et Z68A-GD80 board ude, der ikke har PCI-E 3.0, men bare den alm. 2.0.

Det skal nok nå at snyde nogle folk :)

ps. 1800 ved Komplett: http://www.komplett.dk/k/ki.aspx?sku=640706
Gravatar #14 - mee
8. jul. 2011 09:08
Den her nyhed er lidt underlig, for PCI-E controlleren i en 1155 løsning sidder i processoren og Sandy Bridge understøtter "kun" 16 PCI-E 2.0 baner.

Ivy Bridge vil være Intels første PCI-E 3.0 løsning, og jeg ved ikke hvor mange PCI-E baner den vil tilbyde.

Så nu kan man købe et PCI-E 3.0 bundkort, men ikke nogen grafikkort eller processorer, fantastisk. Jeg ved ikke med andre herinde, men jeg foretrækker at opgradere bundkort CPU og GPU sammen og venter nok et stykke tid før jeg hopper på PCI-E 3.0.

P.S.
Jeg sidder stadig med et P35 system med PCI-E 1.0 :-(

EDIT:

Nyheden siger intet om at PCI-E 2.0 udstyr vil være hurtigere i en PCI-E 3.0 sokkel. Det eneste boost nyheden påstår at der kan opnås med eksisterende enheder, er igennem de sædvanlige OC programmer der følger med bundkortet.
Gravatar #15 - mireigi
8. jul. 2011 10:30
Nyheden skrev:
Det er MSI, som er først på pletten med bundkortet Z68A-GD80 (G3), der indeholder to PCI Express 3.0 sokler, en på 16x hastighed og en på 8x, ved siden af tre version 2.0 sokler.
...
Selv når man anvender PCI Express 2.0-udstyr i de nye sokler, som er fuldt bagudkompatible, så er de op til 13 % hurtigere.


Hvorfor overhovedet have tre version 2.0 sokler på kortet, når version 3.0 er bagudkompatible? Villa da personligt helle have flere 3.0 sokler på kortet så.
Gravatar #16 - Bozo
8. jul. 2011 11:03
Til trods for annonceringen er det endnu ikke oplyst, hvornår bundkortet forventes i handlen og til hvilken pris.

Jeg har nu personligt haft kig på dette kort, som har været på gaden siden juni... Ikke alle butikkerne har sjovt nok sat priserne på edbpriser, da de nok lige skal have solgt deres MSI P67A-GD80 (B3).

MSI Z68A-GD80 (B3) og ikke (g3) som I har tagget det blev introduceret 4 uger efter at MSI P67A-GD80 blev opdateret til MSI P67A-GD80 (B3).
Gravatar #17 - ShamblerDK
8. jul. 2011 12:54
Tror bare jeg holder mig til Asus-bundkort... de bruger trods alt en noget mere gennemskuelig navngivning af deres serier af boards.
Gravatar #18 - Tyrian
8. jul. 2011 13:20
#15

Det har nok noget med prislejet for PCIe 3.0 controllere at gøre. Mit nyeste bundkort har også to USB 3.0 porte og 6 USB 2.0, selvom USB 3.0 er bagud kompatibelt.
Gravatar #19 - mee
8. jul. 2011 16:24
#18

USB 3.0 kræver ekstra IC'er på bundkortet, specielt med Intel for de er lidt sløve på den front, så det koster ekstra.
Antallet og typen af PCI-E baner bestemmes af Intels processor og tilhørende chip, og er derfor ikke en betydelig faktor i bundkortets pris.
Intel har nok (igen) valgt at begrænse processoren til 16 baner mens den tilhørende chip har 8 PCI-E 2.0 baner til ekstra tilbehør f.eks. ekstra USB 3.0 porte, netkort osv.

En del af den høje pris er nok at det har kostet en sjat penge at opbygge PCI-E 3.0 know how og få deres første bundkort godkendt.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login