mboost-dp1

PayPal

PayPal udleverer 1.000 IP-adresser til FBI

- Via The Hacker News - , redigeret af Pernicious

PayPal blev sidste år udsat for et DDoS-angreb, der var kraftigt nok til at lægge betalingsgigantens hjemmeside ned. Bag angrebet stod hacktivist-gruppen Anonymous, der var utilfredse med, at PayPal havde valgt at blokere for donationer til WikiLeaks.

Nu har PayPal udarbejdet en liste med mere end 1.000 IP-adresser, der var indblandede i angrebet, og har desuden videregivet denne liste til FBI. IP-adresserne var dem, der var mest aktive i angrebet.

PayPal kontaktede FBI allerede d. 6. december sidste år, kort tid efter Anonymous indledte angrebet. Sammen overvågede man Anonymous’ pressemeddelelser, mens trafikken blev logget.

Listen med IP-adresserne er blevet givet til FBI som bevis i en sag, hvor et hus i Texas blev ransaget, da 3.678 datapakker blev sendt til PayPal på 2,5 timer fra denne adresse.





Gå til bund
Gravatar #1 - HerrMansen
1. aug. 2011 06:41
Uhadada - hele 3½ tusinde pakker? Der er godt nok en hårdnakket kriminel bag den IP addresse. xD

Jajada - det måtte jo ske at de brugte internettet imod de der bruger det på den måde (DDoS). Tror dog næppe at de kan bruge den smule information til meget mht. til dømmende beviser.
Gravatar #2 - smiley
1. aug. 2011 06:55
....okay, så den her nyhed blev bragt, mens en nyhed om hvordan flere af Norges butikker stoppede salget af WoW og indirekte svinede 12 millioner spillere til og satte dem bås med en massemorder ikke var interessant nok....

Selvfølgelig gav Paypal dem videre, hvad fanden skulle de ellers gøre?
Retarderet titel i øvrigt, på kilden. "Paypal udleverer 1000 anonymous hackere" eller noget i den dur...

Det er jo utænkeligt at det kunne være hijacket computere eller offentlige maskiner. EkstraBladet har mere interessante og intelligente artikler end det her :/
Gravatar #3 - webwarp
1. aug. 2011 07:05
Ja for de sidder da helt sikkert og bruger egne pc'er og egne ip'er..
Gravatar #4 - ZarathustraDK
1. aug. 2011 07:30
Tro hvad man vil om Anonymous, men man skulle tro at FBI havde noget bedre at tage sig til end at jagte folk der forsvarer fri information, på vegne af et firma der censurerer information, på grund af at en server-admin skulle lette røven og genstarte et par servere -.-'

Jeg kan godt se den slags "uhyrligheder" fortjener 10 år i brummen og ½ mio dollars i bøde hvis man bliver dømt. *facepalm*

Det kan godt være at loven siger én ting, men det dér er tumpet i det ekstreme. Straffen er ca 3 gange højere end Bernie Madoff's dom, der som bekendt er den all-time største svindler i verdenshistorien.
Gravatar #5 - smiley
1. aug. 2011 07:33
#4
Du skal tænke på at det er hvad der er populært i medierne.
"Hackerne er ude efter dine penge!" og så bliver der selvfølgelig gjort noget ved det og bruger massive mængder resurser på det, der i stedet kunne have været brugt på almindelig politi.

Men at bekæmpe analoge kriminelle er bare så oldschool. Noobs.
Gravatar #6 - kasperd
1. aug. 2011 08:00
HerrMansen (1) skrev:
Uhadada - hele 3½ tusinde pakker? Der er godt nok en hårdnakket kriminel bag den IP addresse
For at se forsiden på deres website skulle man kun sende 325 pakker. Denne hacker har sendt 11 gange så mange pakker som en normal besøgende på forsiden. Hvis de andre sider kræver lige så mange pakker er en normal besøgende nødt til at bruge mindre end et kvarter på hver side for at sende så mange pakker på 2½ time.

Da ingen normal person besøger mere end en side per kvarter må vedkommende altså være skyldig. Nå håber jeg ikke at de opdagede at jeg var nødt til at besøge deres hjemmeside 3 gange for at få lavet optællingen rigtigt.

Jeg synes faktisk det er rimelig dumt at overhovedet nævne sådan et tal. Hvis 3000 pakker gør en forskel i et DoS angreb betyder det at man har en usandsynligt lille kapacitet. Udmeldingen kan altså ikke tolkes som "se hvor massivt et angreb vi blev udsat for", men derimod som "se hvor nemt et offer vi er".

At man overhovedet kan identificerer 3000 pakker som en del af et angreb, når det foregår imellem den normale trafik må betyde at de ikke har ret meget normalt trafik. Med andre ord de har også sagt "se hvor lille og ubetydeligt et website vi har".

Man burde nok have tænkt over den tolkning før man offentliggjorde sådan et tal.

Selvfølgelig kan det være at trafikmønstret har været usædvanligt og derfor kunne genkendes. Men hvis det blot har været et flooding angreb kan man alligevel ikke vide om afsender IP er autentisk. For at man kan være nogenlunde sikker på at adressen er autentisk skal man mindst se et komplet TCP handshake.

Ethvert system kan selvfølgelig udsættes for et DoS angreb, men hvis systemet er vigtigt har man mindst 1Gbit/s kapacitet til at absorbere et mindre DoS angreb. Det svarer til to millioner SYN pakker i sekundet eller ca. 83000 datapakker af 1500 bytes (hvilket typisk er den maksimale størrelse). Hvis ikke systemet har været vigtigt nok til at investere i den beskyttelse, så burde FBI ikke spilde tid på sagen.

Desuden hvis systemet har svagheder der betyder at et DoS angreb kan udføres uden at overbelaste netværket, så burde man rette de svagheder i stedet for at offentliggøre, at man ikke kan finde ud af at beskytte sit netværk.
Gravatar #7 - andy123
1. aug. 2011 08:48
#6

Enig. Det kunne være man skulle prøve at refreshe PayPals forside 10-20 gange og se om politiet kommer og banker på døren. :-)

Haha, amatører. 3.678 pakker er da så lidt.
Gravatar #8 - mortendb
1. aug. 2011 08:54
3600 pakker er vel omkring 5 mb data, er de sikre på at det ikke bare er en normal bruger?

Håber satme der er en typo et sted.
Gravatar #9 - Saxov
1. aug. 2011 09:37
# er det en alm. bruger:
Se
kilden skrev:
Packets coming from Anonymous contained strings like "wikileaks," "goof," and "goodnight".
Så Anonymous var "flinke" nok til at gøre deres pakker sporbare, i forhold til hvad der ellers kom af alm. trafik.
Gravatar #10 - Saxov
1. aug. 2011 09:40
ZarathustraDK (4) skrev:
Tro hvad man vil om Anonymous, men man skulle tro at FBI havde noget bedre at tage sig til end at jagte folk der forsvarer fri information, på vegne af et firma der censurerer information,

Forsvare fri information ?
- Hvor er listen over hvem der er med i forskellige Anon-aktioner: Hemmelig information siger du, okay så ;)
- Hvad med det oprindelige manifest fra den ham tossen i Norge? - Det er Anon ved at offusacate og gøre "unavailable" ved at gemme det imellem stakkevis af falske manifester.


Altså Anon går ikke efter fri information, men efter at DERES politisk dagsorden skal tvinges ned over flertallet. Hvilket mest af alt, minder om en anti-demokratisk process.
Gravatar #11 - ZarathustraDK
1. aug. 2011 10:36
1. Søg og du skal finde, f.eks. whatis-theplan.org masser af information der.

2. Der er pæn konsensus om at operation un-manifest er en tumpet idé, hvis du finder den på youtube og kigger på ratingen. Hvis størstedelen syntes det er en tumpet idé, så er det heller ikke Anonymous' idé, det er sådan det virker. Ja, det kan virke mærkeligt men det er en sky af idéer som man enten bakker op om eller argumenterer imod; at dem der oprindeligt foreslog operationen så vælger at poste en video på det er selvfølgeligt skidt, men vi lader ratingen tælle.

Jeg syntes også Un-manifest er en tumpet idé af åbenlyse grunde; jeg kan kun sige at det er en absolut minoritet der syntes det er en god idé, og de syntes det primært fordi det kunne være sjovt at se hvilke absurde kreationer der kunne komme ud af det.
Gravatar #12 - Legacy123321
1. aug. 2011 11:09
"Kender ikke noget til det, har været en del af et botnet styret af en kriminel" No evidence, walk along bitches..
Gravatar #13 - Nicolai
1. aug. 2011 12:00
ZarathustraDK (4) skrev:
Tro hvad man vil om Anonymous, men man skulle tro at FBI havde noget bedre at tage sig til end at jagte folk der forsvarer fri information,
"Fri information" går Anonymous ind for det? Ikke i følge deres "Operation UnManifest" som går ud på at ØDELÆGGE "fri information".

Super fedt at Anonymous gad (D)DoS'e $ony som 100% fortjente det, men Anonymous skal fandme ikke forsvare sig med at de bare følger deres 'ideologi' (alt skal være frit, ingen hemmeligheder) og på samme tid går stik imod den.
Men sådan er det jo med små børn, de siger ét og gør noget andet.
Gravatar #14 - snesman
1. aug. 2011 12:25
HerrMansen (1) skrev:
Tror dog næppe at de kan bruge den smule information til meget mht. til dømmende beviser.


Du er klar over at det er USA vi snakker om?
Gravatar #15 - ZarathustraDK
1. aug. 2011 13:11
[quote"Fri information" går Anonymous ind for det? Ikke i følge deres "Operation UnManifest" som går ud på at ØDELÆGGE "fri information".] [/quote]

Læs #11, og hvis du ikke tror mig så gå ind på ethvert anon-forum/board eller IRC-kanal og sig det samme, så skal du nok få den samme respons.

Det er en enlig svale der tilfældigvis også uploadede et dokument til pastebin, som så blev opsnappet af cnet og slashdot, blæst ud af proprtioner og ophøjet til "Anonymous' hovedmål". Det er ikke en op hvis folk ikke er overvældende enige om det, og det var de langt fra i dette tilfælde. Selvfølgelig, folk der ikke bryder sig om Anonymous udnytter dette til det yderste, men sådan er livet jo som regel.
Gravatar #16 - gorgemuld
1. aug. 2011 13:55
#10/13
Enig!

Så længe det passer ind i deres verdensbillede så er det ok.
De er nøjagtig lige så politiske som dem de genere. At de giver deres meninger tilkende er fint nok, men at de bryder love for at understrege dem, gør dem til banale kriminelle!
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login