mboost-dp1

Casascius

Selvudnævnt bitcoin-skaber bliver sagsøgt for stjålne bitcoins

- Via The Verge - , indsendt af arne_v

Craig Wright har tidligere stået frem som den mystiske bitcoin-skaber, Satoshi Nakamoto. Nu sagsøges han for angiveligt at have stjålet for fem milliarder dollars i bitcoins fra en tidligere, nu afdød, forretningspartner.

Wright samarbejdede med den nu afdøde it-konsulent Dave Kleiman, og de minede i et fælles projekt mellem 550.000 og 1.100.000 millioner bitcoins.

Ifølge søgsmålet, forsøgte Wright efter Kleimans død, at forfalske dokumenter, så det så ud, som om Kleiman havde givet sine bitcoins til Wright.

Dave Kleimans bror ønsker med søgsmålet at få de stjålne bitcoins tilbage, der på nuværende tidspunkt er mere end 10 milliarder dollars værd.

Beviserne er både i form af virksomhedsdokumenter med Kleimans underskrift og en e-mail, der tyder på, at Wright holdte 300.000 bitcoins for Kleiman.

Craigh Wright og Dave Kleiman har begge været involveret i bitcoin siden begyndelsen i 2009, hvorfor det også gav mening, hvis Wright var bitcoin-skaberen med pseudonymet Satoshi Nakamoto. Efter manglende beviser fra Wrights side blev det dog vurderet usandsynligt, at han skulle være skaberen.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login