mboost-dp1

Panasonic

Panasonic udvikler ny iris-scanner

- Via Tech-On - , indsendt af Kjær^

Biometrisk identifikation via scanning af en persons iris er ikke noget nyt, men typisk så er det noget, der sker, ved at man skal placere ansigtet lige ud foran et kamera, som så tager et billede af øjet. Panasonic har nu udviklet en iris-scanner, der gør denne proces lettere.

Ved at anvende en række af 2 megapixel-kameraer placeret i to tårne, er det nu ikke længere nødvendig at kigge direkte ind i kameraet. De to tårne danner en døråbning, man blot går igennem, så sørger software til registrering af øjnenes position for resten.

Panasonic forventer, at systemet kan anvendes ved f.eks. lufthavne; dog er systemet endnu ikke så hurtigt. P.t. må man kun gå igennem systemet med en hastighed på én meter i sekundet; genkendelsen tager i alt 2 sekunder.





Gå til bund
Gravatar #1 - TuxDK
13. aug. 2007 07:10
Alt for meget "Minority Report".

Både lidt skræmmende og imponerende.
Ja, den er langsom lige nu, men den skal bare lige have nogle udviklingsår på bagen, så er det rent "Minority Report".

Her tænker jeg på directed reklamer, hvor den lige ser hvem du er, og reklamen ligesom "snakker" direkte til dig, med navn.
Gravatar #2 - mhartvig
13. aug. 2007 07:13
#1 Yep - tror du får ret, men det med reklamerne må vi nok vente lidt med endnu:)

Giv den 2 år, så tager den en løbende skoleklasse som vil igennem:P - Bliver dejligt, da man så ikke længere behøver biletten^^
Gravatar #3 - smiley
13. aug. 2007 07:23
#1

Ja, kombineret med den højtaler der var for et år siden, som kunne "skyde" lyd til et bestemt punkt, kan man få meget personlige reklamer..

Det ville være vildt uhyggeligt..
Gravatar #4 - mr ac
13. aug. 2007 08:43
Jeg synes det lyder som om vi er på vej den rigtige vej. Det er noget lettere at forfalske et pas end det er at forfalske en iris, så det må unægteligt give større sikkerhed.

Mht. de personlige reklamer, så er de her jo allerede - f.eks. med ens navn nævnt i spam-mails, eller det klassiske "kære Hr. xxxx måske har de allerede vundet" brev som de fleste har prøvet at få.
At der så kommer lyd på i stedet ville ikke røre mig sønderligt.
Gravatar #5 - ion++
13. aug. 2007 09:07
Nogen som kan huske demolition man? - "Be well"

Ellers så kan et par kontaktlinser vel ændre din iris så du lige pludselig "er" Anders Fogh? Og hvad sker der så når nogen har lært at "kopiere" din iris via kontaktlinser. Hvordan vil i så skifte "password"? Hvordan får i en ny iris?

Jeg tror ikke på biometriske data som en sikkerheds løsning, for hvis de først er kopieret, hvordan skifter du så din biometri? Måske vil det kunne fungere som en del af 3, noget du er (biometri), noget du har (et chipkort) og noget du ved (din pinkode/password), men bestemt ikke for sig selv.
Gravatar #6 - frostycow
13. aug. 2007 16:26
#5: Ganske glimrende pointe.

Jeg tror vi skal betragte det som en del af noget tredje. en irisscanner, fingeraftryksscanner etc. kan velsagtens kun fungere som et brugernavn eller et password. Der vil altid være en nødvendighed for noget totalt arbitrært for at kunne opnå en høj grad af sikkerhed.

Nok har jeg en høj grad af mistillid overfor lagring af biometriske data -- og det er grunden til jeg mener vi altid vil have behov for noget vi kan sige er "unikt" for hvert menneske -- nemlig vores fantasi. Jo, man kan jo godt gætte denne arbitrære ting .. nogle er jo mere forudsigelige end andre. Men i takt med at behovet for sikkerhed stiger, eftersom vores data bliver mere og mere sensitive, vil forståelsen for at have f.eks. et godt password, også stige.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login