mboost-dp1

Telia

Stofa melder sig i kampen med deres streamingstjeneste

- Via Recordere.dk - , redigeret af Net_Srak

YouSee lancerede deres egen tjeneste, YouBio, og Netflix og HBO kommer også snart til Danmark. Dette har fået Stofa til også at ville være med på markedet. En kilde fra Stofa udtaler til recordere.dk, at Stofa inden årets udgang også vil lancere en streamingtjeneste.

Stofas streamingtjeneste vil ligesom YouBio også være tilgængelig til alle danskere og skal være lidt smartere end konkurrenternes løsning. Stofa vil satse på indhold, tilgængelighed og brugervenlighed.

YouSee afslørede på deres pressemøde, hvor de lancerede YouBio, at de forventer, at der vil være 15 streamingstjenester i år. YouSee satte dog ikke navne på disse tjenester, men recordere.dk spekulerer på at det blandt andet kan være Apple, Canal Digital, CDON.com, Google, HBO, Headweb, Lovefilm, Netflix, SF Film, Sony Video Unlimited, Stofa, TV2 Play, Viaplay, Voddler, Xbox og YouBio. Dette giver 16 tjenester. Desuden var Blockbuster også på listen, men er taget af igen, da det ikke er en rigtig streamingstjeneste som de lancerer.

www.politi.dk

Polsag kunne have været endt i en retssag

- Via EPN.dk - , redigeret af Net_Srak

Polsag blev af Justitsminister Morten Bødskov afbrudt, da Polsag ikke levede op til politiets forventninger. I den forbindelse indgik politiet og CSC, som stod for udviklingen, et forlig, som gav staten 40 millioner kroner.

Se også: Rigspolitiet får 40 millioner kroner tilbage af CSC for Polsag

Nu viser et aktstykke, at Finansudvalget gav Morten Bødskov mandat til at føre en retssag mod CSC, for at kunne varetage statens interesser. Det skriver EPN.

Aktstykke G 1. februar 2012, Finansudvalget skrev:

Finansudvalget understreger og tilskynder til, at ministeren skal gøre, hvad der er muligt for at varetage statens interesser bedst muligt i den foreliggende sag, herunder også såfremt dette inkluderer en eventuel retssag.


Samtidig fremgår det også, at kammeradvokaten vurderer, at forliget var den bedst mulige løsning.

Fra CSC udtaler Jens Schmidt, at forliget skal ses i forhold til omkostninger og ulemper ved en retssag. Desuden er forliget ifølge CSC også et tegn på at begge parter har været ansvarlige.

Jens Schmidt, CSC skrev:
Man kan altid diskutere størrelsen og omfanget af et forlig, hvor det som i dette tilfælde var rigspolitiet der ønskede at stoppe projektet. Et forlig skal vurderes i sammenligning med omkostningerne og ulemperne ved en retlig afgørelse. Polsag Forliget skal ses som et udtryk for, at begge parter har været deres ansvar bevidst, og har ønsket at indgå et forlig, der er fair for alle parter. Med forliget er sagen afsluttet, og vi kan komme videre med det gode samarbejde vi har med rigspolitiet.

BitTorrent

En tredjedel af torrents er falske

- Via TorrentFreak - , redigeret af Net_Srak

Der er estimeret 250 millioner aktive brugere om måneden på bittorrent-netværket. Dette er nok incitament til at svindlere vil inficere bittorrent-netværket med falske torrents.

Forskere fra University Carlos III i Madrid har nu talt antallet af falske torrents op, og fundet frem til at op mod en tredjedel af torrents er falske. Over to uger har forskerne indsamlet 29.330 torrents. Af disse var 12.209 torrents falske. Til at bedømme om en torrent var falsk udviklede forskerne værktøjet TorrentGuard, der er tilgængelig som et plugin til Vuze eller på deres hjemmeside. Det er også muligt for private at bruge Torrentguard til at teste torrents, før de downloades.

Selvom ovenstående tal kan virke overraskende, fordi moderatorer på eksempelvis The Pirate Bay ofte er hurtige til at fjerne dem, er det dog for sent for dem som allerede har hentet de falske torrents.


Forskerne fandt ud af, at brugere fra USA, Kina og Brasilien var mere tilbøjelige til hente falske torrents end den gennemsnitlige bruger. Tilsvarende var brugere fra Spanien, Indien og Storbritannien bedst til at undgå de falske torrents. Forskerne fandt også ud af, at de falske torrents hovedsageligt kom fra 20 forskellige IP-adresser.

Rubén Cuevas fra University Carlos III, vil bruge forskningen til at sætte focus på den sikkerhedstrussel som falske torrents udgør.

Rubén Cuevas, University Carlos III skrev:
Of course skilled users are aware of these risks and are able to identify fake torrents in most cases. However, a large percentage of BitTorrent users are unskilled and not capable of distinguishing between legitimate and fake torrents. We hope that our research is able to make at least a fraction of the unskilled users aware of this threat, so that they become more careful when selecting the torrents to download. In order to make TorrentGuard even more efficient, we would need the collaboration of both BitTorrent portals and BitTorrent trackers.

Allerede nu har The Pirate Bay, OpenBitTorrent og PublicBitTorrent tilkendegivet ønsker om at arbejde sammen med forskerne om at forbedre TorrentGuard. Hvis TorrentGuard kommer til at virke ”perfekt” estimerer forskerne, at 35 millioner falske torrents kan forhindres.

Sun

Java 7 har et sikkerhedshul

- Via Version2 - , redigeret af Net_Srak

Fornyligt blev det afsløret, at der var et sikkerhedshul i Java 7 i kombination med bestemte browsere. De berørte browsere er Internet Explorer, Firefox, Opera og muligvis også Chrome. Usikkerheden omkring Chrome skyldes, at sikkerhedshullet ikke umiddelbart ser ud til at virke mod Chrome, men det forlyder, at Metasploit arbejder på en løsning, så det også virker mod Chrome. Sikkerhedshullet ser ud til kun at ramme Java 7 og ikke tidligere versioner af Java. Det skriver Version2.

Sikkerhedsfirmaet Deep End Research beskriver, at angrebet vil tage form i at loading-vinduet med kaffekoppen vil dukke frem. Herefter vil loadingvinduet blive blankt, og der vil blive installeret et program. Deep End Research anbefaler ikke en tilbagevenden til en tidligere Java-version, men derimod at man slår Java fra.

Da Oracle har indført en kvartalsvis opdatering af Java, og den næste opdatering først i er oktober, ser det ikke ud til at Oracle kommer med en opdatering inden da. Dog arbejder andre sikkerhedseksperter på en uofficiel patch, der kan forhindre det ondsindede program at blive installeret. det kræver dog, at man skriver til admin(at)deependresearch.org med en forklaring, hvis man ønsker patchen.

Google Inc.

Ikast-Brande Kommune vil bruge Google Drev

- Via Version2 - , redigeret af Net_Srak

Ikast-Brande Kommune vil nu have elever fra 3. klasse og op, samt lærere på kommunens skoler, til at benytte sig af Googles tjenester. Dette drejer sig om i alt 5.000 personer, der alle skal have en ny computer. Det skriver Version2.

Kenneth Pedersen, som er IT-konsulent for skolerne i kommunen, forklarer, at i forbindelse med nye computere, vil kommunen også flytte data fra kommunens egne servere over på Google Drev. Med Google Drev vil hver elev have 5 GB lagerplads, som kan bruges til at gemme deres data med. Derudover vil kommunen også gerne have eleverne over på Google Apps skrive- og regnearksprogram.

Sagen fra Odense, hvor Odense Kommune ønskede at benytte sig af Google Apps, har Kenneth Pedersen også fulgt med i. Han har derfor valgt at benytte SkoleIntra til personfølsomme oplysninger som elevplaner. Han mener også, at Datatilsynet ikke har fulgt med tiden og havde gerne set et andet udfald på sagen.

Kenneth Pedersen, Ikast-Brande Kommune skrev:
Jeg mener, at Datatilsynet har et problem med at følge med tiden, og jeg er da ked af, at Odense ikke er kommet igennem med det. Vi har gået og ventet på Odense, fordi vi også kunne forestille os at flytte elevplanerne væk fra SkoleIntra og over i Google Apps.

Kenneth Pedersen mener derudover også, at den danske lovgivning bør opdateres, da han ikke mener det er realistisk at Google vil tilpasse sig for dansk lov.

Lærere og elever vil få udleveret 13” Lenovo-bærbare, hvor login til Google Drev er synkroniseret med UNI-login. UNI-login bruges også til nationale test og optagelse.dk.

Ikast-Brande Kommune vil migrere 12 af 13 skoler over på Google tjenester. Den sidste skole i kommunen benytter sig af iPads og skal derfor bruge en anden løsning.

SXC - clix

Statsforvaltningen bliver snart digital

- Via Version2 - , redigeret af Net_Srak

Siden 2010 har det været kendt, at Statsforvaltningen selv printer emails ud på papir og kører dem rundt mellem deres kontorer. Det er af mange set som en dårlig praksis, og der har siden da været arbejdet på at lave digital løsning. Det skriver Version2.

I mandags kunne direktøren for Statsforvaltning Sjælland, Helle Haxgart, så glæde sig over, at et fire ugers pilotprojekt går i gang. Dermed vil materiale nu blive skannet ind af Data Scanning A/S og sendt som filer til Statsforvaltning Sjælland. Det betyder også, at sagsbehandlerne nu kan se det hele på skærmen i både hovedkontoret i Nykøbing Falster og afdelingskontoret i Ringsted. Hvis pilotprojektet er en succes vil det blive bredt ud til de fire andre statsforvaltninger.

Helle Haxgart, Statsforvaltningen Sjælland skrev:
Det bliver rigtig dejligt nemt, at alt nu er digitalt, så vi hurtigt kan få sager frem og tilbage mellem hovedkontoret i Nykøbing Falster og afdelingskontoret i Ringsted, og alle sagsbehandlere lynhurtigt kan se det hele på skærmen.

Det er dog kun nye sager, der bliver 100 % digitale. Statsforvaltningen har også meddelt domstole, kommuner og politikredse, at de ikke længere skal sende originale dokumenter med posten, da de vil blive indskannet og makuleret.

Løsningen har igennem forløbet været forsinket og skulle efter planen have været klar i starten af 2012. Det er siden hen blevet udsat flere gange for til sidst at ende med en løsning inden udgangen af 2012.

Folketinget

Regeringen vil have en appbutik

- Via Business.dk - , redigeret af Net_Srak

Regeringen har fremlagt sit forslag til den nye finanslov.

Finanslovforslaget jf. tabel 13 indeholder et forslag om, at der for offentlige midler skal etableres en offentlig ’appbutik’. Denne appbutik skal indeholde danske programmer, der er udviklet til det offentlige. På denne måde håber regeringen, at de mange IT-løsninger kan genbruges andre steder i det offentlige og på denne måde spare penge. Det skriver Business.dk.

Dette gøres blandt andet i Storbritannien, hvor der allerede eksister en sådan løsning. I Danmark er der i øjeblikket en Softwarebørs. Softwarebørsen er en netbaseret portal, som indeholder et bibliotek over offentlige IT-projekter. Her kan man tilgå kildekoden, rapportere fejl og hente forskellige versioner af softwaren.

Pengene til appbutik kommer fra salget af UMTS-licenserne, der i Teleforligskredsen er aftalt at skulle bruges til forskning og IT. Hvert år får staten 184 millioner, hvor 140 millioner kroner skal bruges til en Markedsføringsfond. Markedsføringsfonden skal promovere nyskabende produkter og teknologi i verden. Derudover bruges der også penge til indsatsen mod identitetstyveri og sikkerheden i form af NemID. Der er også penge til hjælp af IT-svage, og også penge til appbutikken.

Apple

Populære apps bliver hacket

- Via Mobile World - , redigeret af Net_Srak

Sikkerhedsfirmaet Arxan Technologies udtaler, at alle Top 100 betalte Androidapps og 92 ud af Top 100 iOS-apps er blevet hacket. Her mener Arxan Technologies, at hacking inkluderer omgåelse eller deaktivering af sikkerheden, ændre eller låse features op, piratkopierede versioner, ikke-købte reklamefriversioner, tyveri af koden eller anden form for brud af intellektuelle rettigheder eller inficering med malware.

Jukka Alanen fra Arxan Technologies så gerne et økosystem med friheden og sikkerheden til at distribuere apps.

Jukka Alanen, Arxan Technologies skrev:
We envision a thriving App Economy with freedom and confidence to innovate and distribute new apps. However, this potential is being threatened by hackers, and most enterprises, security teams, and app developers are not prepared for these attacks.


De gratis apps klarer sig dog ikke så meget bedre, da 40 af Top 100 gratis iOS-apps og 80 af de gratis Top 100-Android-apps også er blevet hacket. Hackingen er ikke begrænset til bestemte typer af apps, men er udbredt til alle apps.

Arxan Technologies anbefaler udviklere at opprioritere sikkerheden i deres apps og at det aldrig må antages at sikkerheden er god nok. Udover at undgå sikkerhedshuller, bør integriteten af en apps også beskyttes. Desuden skal sikkerheden være en integreret del af en app således at den bliver ’tamper-proof’.

Google Inc.

Google kommenterer Apple mod Samsung afgørelsen

- Via Slashdot - , redigeret af Net_Srak

I retssagen mellem Apple og Samsung afgjorde juryen, at Samsung bevidst krænkede flere af Apples rettigheder, og skal betale Apple over $1 milliard i erstatning.

Se også: USA: Apple vinder over Samsung

Google har siden afgørelsen kommenteret, at Apples patenter ikke berører kernen i Android, og at patenterne er under reeksamination hos det amerikanske patentkontor.

Google skrev:
The court of appeals will review both infringement and the validity of the patent claims. Most of these don’t relate to the core Android operating system, and several are being re-examined by the US Patent Office. The mobile industry is moving fast and all players – including newcomers – are building upon ideas that have been around for decades. We work with our partners to give consumers innovative and affordable products, and we don’t want anything to limit that.


Dog kan det blive dyrt og kompliceret for Google, hvis Apple vælger at gå direkte efter Google. Hvis Apple vælger at gå efter andre producenter af Androidtelefoner, kan det få producenter til at overveje alternativer som for eksempel Windows Phone. Dermed kan Google i sidste ende tabe stort på det.

Samtidigt har Samsung udsendt et internt notat til sine medarbejdere om, at afgørelsen ikke følger afgørelser i andre lande, og at de mener at forbrugerne vil holde med Samsung.

Samsung skrev:
The NDCA [US District Court for the Northern District of California] verdict starkly contrasts decisions made by courts in a number of other countries. These courts also recognized our arguments concerning our standards patents…. We trust that the consumers and the market will side with those who prioritize innovation over litigation, and we will prove this beyond doubt.

The Pirate Bay

The Pirate Bay lancerer VPN-service

- Via ActivePolitic 82 - , redigeret af Net_Srak

The Pirate Bay tilbyder nu VPN-adgang. Dette sker via PrivitizeVPN, og er gratis at benytte. Dog vil der ved installation af PrivitizeVPN også være adware i form af Babylon Search Bar, som dog nemt kan afinstalleres.

PrivitizeVPN er i øjeblikket kun tilgængelig til Windows. PrivitizeVPN har ingen logs, så IP-adresser bliver ikke gemt. Der er ingen ”officiel” lancering af PrivitizeVPN eller kommentarer fra The Pirate Bay.

Forbindelsen der skabes er ikke specielt hurtigt, hvilket er som forventet for en gratis tjeneste. IP-adressen man har til omverdenen er svensk.

Opdatering

Det har vist sig, at der ikke er tale om en VPN-service fra The Pirate Bay, men at der er tale om en misforståelse. The Pirate Bay har vist en reklame for servicen, hvilket fejlagtigt blev opfattet som var det en service de selv tilbød. The Pirate Bay’s egne Facebook moderatorer beskrev det som et officielt TPB produkt, men dette er altså ikke tilfældet.