Det utrolige populære action spil Max Payne fra 3D Realms kommer nu både som Tv-serie og film.
Rettighederne er allerede blevet solgt til filmselskabet Collision Entertainment. Dimension Films er en afdeling som skal ordne licensen i USA, og Abandon Entertainment skal stå for Max Payne i resten af verden.
Der er allerede indgået samarbejde med 3D Realms og Remedy Entertainment. Om det endelige resultat bliver godt må tiden vise, indtil da kan vi kun glæde os.
I Esbjerg lod en tidligere chef for Tele Danmark, teleselskabet betale for både stereoanlæg, bil, smykker og båd. Det var muligt ved at han fakturerede de ulovlige indkøb som udstyr til selve firmaet.
Den samlede svindel er opgjort til omkring 5,5 millioner så nu ved vi hvorfor vores internet er så dyrt.
For dem der er blevet trætte af at hente Red Faction fra langsomme og sløve pub-sites, kan I nu hente den fra dette link. Jeg smed et mirror op, da jeg selv var lidt træt af at suge med 30-40K.
Microsoft er i hvert fald populær for én ting, nemlig Software-chefen der hopper rundt og skaber sig, filmklippet har nærmest skabt kult-status på nettet.
En masse sangskrivere/forfattere har sagsøgt MP3.com for mere end en milliard. Anklagen lyder på at f.eks. hver gang en sang byttes på Napster, Gnutella osv. er det delvist MP3.com’s skyld.
Det værste er at de nok skal vinde, man kan jo bare se her i lille Danmark hvordan et firma som Copy-Dan kan kræve penge ind bare fordi de kan græde krokodille-tårer.