mboost-dp1

SXC - kezze

Oracle afslog Googles tilbud

- Via Reuters - , redigeret af Pernicious

I retssagen mellem Google og Oracle bad Dommer William Alsup dem om at prøve at forhandle et forlig på plads inden retssagen starter d. 16. april. Disse forhandlinger er nu brudt sammen.

Læs også: Oracle og Google igen tvunget til forhandlingsbordet

Oracle anklager Google for at krænke en del af Oracles patenter på Java-teknologi, der sidenhen er blevet reduceret til to patenter, samt også at krænke deres copyright på kildekoden til Java.

Ved forhandlingsmødet tilbød Google $2.8 milliarder i erstatning for de to tilbageværende patenter, der dækker 2011 indtil nu. Fremover tilbød Google så at betale 0,5 % af Androidindtjeningen for det ene patent indtil december i år, hvor patentet udløber. For det andet patent vil Google betale 0,015 % af Androidindtjeningen indtil det udløber i april 2018. Ifølge Google stammer disse tal fra en ekspert hyret af retten.

Oracle afslog tilbuddet med den begrundelse, at det var for lavt sat og, at Oracle ikke ville opgive at kunne få et fogedforbud mod Android.

Oracle skrev:
Oracle cannot agree to unilaterally give up its rights, on appeal and in this court, to seek full redress for Google’s unlawful conduct.





Gå til bund
Gravatar #1 - bobolobo
30. mar. 2012 08:19
Kan godt ske at Oracle vil statuere et eksempel, men hvad får de ud af et fodgeforbud mod android?
Gravatar #2 - Tore
30. mar. 2012 08:22
De kan få google til at smide 1 procent måske.. eller $10 mia for at bruge patentet..
Gravatar #3 - KeeZ
30. mar. 2012 08:25
#1 Lyder lidt som om de har en aftale med Microsoft og Apple om at få Google ned med nakken :)
Gravatar #4 - Lowkey
30. mar. 2012 08:28
Hvis vi ser bort fra Google, der generelt har været frygteligt glade for Java og bruger det både til App engine, GWT og Android,, hvor populært er Java som sprog i dag?
For år tilbage var det all the rage, men bortset fra ovennævnte eksempler og så lige NemID, så kan jeg ikke lige komme i tanke om steder hvor jeg ser det benyttet.

Er der nogen der har indsigt i den slags sager?
Jeg tænker blot, at Oracle er i fuld sving med at angribe en af de helt store fortalere for Java og at det næppe, på sigt, er nogen særligt god idé.
Gravatar #5 - Coma
30. mar. 2012 08:31
Hele problemet ligger jo i at SUN var glade for Google brugte java. Rygterne vil jo også sige at oracle kun har købt sun, for at kunne udnytte deres patenter til at klemme firmaér med.. (noget man også tit oplever oracle gøre hvis man køre deres databaser... mangler de penge, så går de lige en omgang blandt virksomheder og kræver mere..)
Gravatar #6 - milandt
30. mar. 2012 08:34
Dont be evil Oracle..

...

(who am I kidding)
Gravatar #7 - KeeZ
30. mar. 2012 08:55
#4 + #5 Det er lige før jeg tror det kan ende i at Google siger: "Well, fuck jer Oracle! Vi skifter hele lortet over til C# og .NET framework." Det er virkelig VIRKELIG dumt det Oracle har gang i hvis de har formodning om at Java skal overleve.
Gravatar #8 - bobolobo
30. mar. 2012 09:08
KeeZ (7) skrev:
#4 + #5 Det er lige før jeg tror det kan ende i at Google siger: "Well, fuck jer Oracle! Vi skifter hele lortet over til C# og .NET framework." Det er virkelig VIRKELIG dumt det Oracle har gang i hvis de har formodning om at Java skal overleve.


Mon ikke der ville blive valgt et cross platform sprog?.. Kunne dog være de er igang med deres eget som de har prøvet med DART til browseren :).. Hvem ved hvad Google X har gang i :)
Gravatar #9 - Eniac
30. mar. 2012 09:12
Er der ikke noget med at Oracle selv har købt sig til de patenter? Der er vist ingen tvivl om hvad der var dagsordnen for den strategi.

Kan man ikke tjene penge på egne produkter kan man altid prøve at tjene på andres.
Gravatar #10 - -N-
30. mar. 2012 09:16
#3 Eller en mindre konspiratorisk teori: De kan bruge et fogedforbud til at til presse rigtig mange penge ud af Google og på den måde få mest muligt indtjening fra deres patenter :-D
Gravatar #11 - Lowkey
30. mar. 2012 09:17
bobolobo (8) skrev:
Mon ikke der ville blive valgt et cross platform sprog?.. Kunne dog være de er igang med deres eget som de har prøvet med DART til browseren :)..


Eller måske Go?
Der kan man compile til et væld af platforme og det er Googles helt eget.

(Det er i øvrigt, rent søgemæssigt, et aldeles rædsomt navn)
Gravatar #12 - kogle
31. mar. 2012 09:50
Lowkey (4) skrev:
hvor populært er Java som sprog i dag?

Svært spørgsmål at være præcis om, men jeg vil godt give et bud.
Java er populært i open source sammenhænge. På SourceForge.com er der flere applikationer skrevet i Java end noget andet sprog, det overgår endda C++.

Derudover er Java apps på hjemmesider også en ofte benyttet løsning for at udvidde browserens muligheder (måske ikke i forhold til Flash). F.eks. bruger NemID en Java applet, som tvinger de fleste danskere til at have browser support for Java.

For at få et overblik over Javas popularitet foreslår jeg http://langpop.com/ bemærk at data ikke dækker over hvor meget et sprog bruges, men snarere hvor meget det omtales. Det er dog en ok indikator, hvis det tages med et gran salt.

Når alt det er sagt, så tror jeg stadig at Android har været mærkbart positivt for Java. Der er, så vidt jeg kan se, over 400.000 apps på Google Play og selv om der ikke er garanti for at alle er skrevet i 100% Java, så gælder det jo nok alligevel langt størstedelen. Det ville ikke overraske mig om mange nye Java-programmører i dag, startede ud med et ønske om at lave Android applikationer.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login