mboost-dp1

Google Inc.

Officielt: Google lancerer Pixel-telefoner

-

Der kommer to nye smartphones fra Google, og samtidigt ser det ud til, at Nexus-serien slutter. Samtidigt går prisen også op. Den billigste Pixeltelefon koster 649 dollars, mens Pixel XL koster 769 dollars.

Telefonerne er nogle af de første til at gøre brug af en Snapdragon 821 SoC (System on a Chip), der er droslet ned til 2,15 GHz. Det er også de første telefoner, der kommer med Android 7.1 Nougat.

Af yderligere specifikationer kan nævnes: AMOLED-skærmene er på henholdsvis 5,0″ og 5,5″, mens frontkameraet er på 8 megapixel og bagsidens kamera 12,3 megapixel. Der er 4 GB RAM og mulighed for enten 32 GB eller 128 GB lagerplads. batteriet er 2.770 mAh for Pixel og 3.450 mAh for Pixel XL.

Googles nye ‘Google Assistant’ software bliver eksklusiv for Pixel-enhederne i hvert fald indtil videre. Der er groft sagt tale om Googles svar på Apples Siri, der finder svar ud fra brugerens tale.

Pixeltelefonerne er bygget af HTC.





Gå til bund
Gravatar #1 - Manofsciencemanoffaith
5. okt. 2016 16:45
Imponerende uimponerende.
Gravatar #2 - Papis
5. okt. 2016 17:26
Enig med #1, prøver de at lulle mig til søvn med de kedelige specifikationer? Ny processor!... men den er nedroslet til noget lavere end de 2,5 som sidste års model kørte med. Samt den er blevet dyre? Hvad foregår der?
Gravatar #3 - Selas
6. okt. 2016 06:04
Enig med de forrige, hvad værre er så bare lige prisen der er i Apple stil, hvorfor købe dem? Jeg synes ikke navnet er nok.
Gravatar #4 - kblood
6. okt. 2016 15:02
Selas (3) skrev:
Enig med de forrige, hvad værre er så bare lige prisen der er i Apple stil, hvorfor købe dem? Jeg synes ikke navnet er nok.


Tjaaa, jeg har nu set Android telefoner som værende bedre end iPhone i et par år efterhånden, så at de matcher prisen virker nu ikke helt ved siden af hvis de telefoner så også har bedre hardware osv.

Men lyder lidt for meget som at gå efter Apple stilen synes jeg nu også. Jeg synes det lyder lidt som om at der ikke er mulighed for SD kort til dem, og jeg mistænker også at man ikke kan skifte batteri. Det har HTC kørt med et stykke tid, så sikkert det samme her.

Altid en deal breaker for mig. Jeg formoder at disse Pixel telefoner alle understøtter DayDream, så det er da nok en god ting. Spørgsmålet for mig er så godt nok hvor man finder en telefoner som understøtter SD kort og hvor man kan skifte batteri, samtidigt med at den kan bruges til DayDream, og helst også højest er 5" stor. Har prøvet en som var over 5" og jeg synes ikke godt nok det er for stort. Jeg vil gerne kunne skrive på telefonen med en hånd. Det er behageligt at gøre på en telefon med størrelsen som SGS2, muligt at gøre på en telefon som har størrelse som SGS3, men kommer man over 5", så er det ikke til længere.

Det er også lidt som om at der mangler noget ny teknologi til alt dette. Noget nyt trådløs eller sådan noget, så at man kan bruge det til VR uden at det gør noget at det et trådløst.

SD kort er begyndt at komme op på størrelser med 256gb, 512gb og 1 tb, så virker utrolig dumt ikke at understøtte SD kort i smart phones. Trist at se Android producenter tage den Apple trend til sig. Og måske endnu mere det med batteriet.
Gravatar #5 - Manofsciencemanoffaith
6. okt. 2016 16:31
kblood (4) skrev:
SD kort er begyndt at komme op på størrelser med 256gb, 512gb og 1 tb, så virker utrolig dumt ikke at understøtte SD kort i smart phones.


Android understøtter det, men Google bruger det ikke i deres telefoner (Nexus/Pixel), da de vil have, at man opbevarer alt på deres servere.
Gravatar #6 - kblood
7. okt. 2016 12:00
Manofsciencemanoffaith (5) skrev:
kblood (4) skrev:
SD kort er begyndt at komme op på størrelser med 256gb, 512gb og 1 tb, så virker utrolig dumt ikke at understøtte SD kort i smart phones.


Android understøtter det, men Google bruger det ikke i deres telefoner (Nexus/Pixel), da de vil have, at man opbevarer alt på deres servere.


Har Nexus telefoner aldrig understøttet SD kort? Det lyder som en meget sandsynlig grund. Har en fætter som også kommer med "man har jo alt i skyen alligevel", så man sagtens kan nøjes med 32 eller 128gb på telefonen og måske 256-512gb på bærbaren eller computeren. Med min stationære er 1tb + 256gb bare stadigt ikke helt nok for mig og på min bærbare er 256gb virkeligt trængt. På telefoner vil jeg nødigt have under 64gb plads, og derudover så hvis min telefon skulle dø, så er det virkeligt dejligt at kunne tage det SD kort ud og stadigt have alle sine seneste billeder og videoer. Det kan godt være at telefonen syncer med et eller andet, men det har det med at være noget jeg kun lader den gøre over WiFi, og uanset virker den altid til at være lidt bag ud.

Men jeg må hellere begynde at holde øje med om der kommer en Google DayDream telefon som har både et batteri som kan udskiftes og som understøtter SD kort, og helst gerne udgivet af en af de større producenter, for ellers kommer der åbenbart ikke custom roms.
Gravatar #7 - CBM
7. okt. 2016 13:15
@kblood: min maskine har en 750w psu. Det er åbenbart nok til 3 x dvd + 1 x ssd + 5 x hdd + gtx 1080 + 4790k + 2x pcie kort
Og der er stadig lidt "tilbage" iflg. en online power calculator

Gravatar #8 - kblood
7. okt. 2016 14:49
CBM (7) skrev:
@kblood: min maskine har en 750w psu. Det er åbenbart nok til 3 x dvd + 1 x ssd + 5 x hdd + gtx 1080 + 4790k + 2x pcie kort
Og der er stadig lidt "tilbage" iflg. en online power calculator



Jeg forstår ikke helt, hvordan har det med noget andet i debatten at gøre?
Gravatar #9 - CBM
7. okt. 2016 15:05
kblood (8) skrev:
CBM (7) skrev:
@kblood: min maskine har en 750w psu. Det er åbenbart nok til 3 x dvd + 1 x ssd + 5 x hdd + gtx 1080 + 4790k + 2x pcie kort
Og der er stadig lidt "tilbage" iflg. en online power calculator



Jeg forstår ikke helt, hvordan har det med noget andet i debatten at gøre?


Du har ret. Jeg fik posted i den forkerte tråd. Sorry :-)


Gravatar #10 - kblood
11. nov. 2016 23:26
Har lige kigget nærmere på den her Pixel serie. Kan ikke købes til under 6000 kr. og så er de kun 1080p, ingen mulighed for SD kort, ingen mulighed for at tage batteriet ud og så er den ikke engang vandtæt. Jeg ville måske gå af med at kunne tage batteriet ud hvis den var vandtæt. Jeg kan godt li at den kun er 5", for synes det er alt for stort at komme over 5", men ellers... nope.

Håber på at finde en telefon hvor jeg kan bruge SD kort, skifte batteri og så mulighed for en custom rom med Android 7. Har en del flere krav, men godt nok svært at finde en som har det hele. Måske Galaxy S7, for Samsung er da vidst begyndt at understøtte SD kort igen, og hvis den så er vandtæt er det da fint, og de er 1440p. Det kan måske gøre op for at den er 5,5".
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login