Detaljer om det kommende Oculus Rift S-headset er dukket op. VR-headsettet kan have indbyggede kameraer.
Filnavne i Oculus’ PC-app peger på, at Oculus Rift-efterfølgeren får navnet Rift S – og ikke Oculus Rift 2, der muligvis kan være droppet til fordel for dette headset – læs mere her.
Samtidig tyder det på, at VR-headsettet har indbyggede kameraer. Det betyder, at det ikke vil være nødvendigt at have eksterne kameraer, som man skal med den nuværende Oculus Rift.
Dette underbygges af tidligere rygter, der lød at Oculus’ næste Rift-headset ville have ‘inside-out tracking’, der netop betyder, at eksterne sensorer og kameraer ikke er nødvendige.
Det forventes dog stadig, at Oculus Rift S vil kræve en ledning til at forbinde headsettet til en computer. Det vil ikke være trådløst, som Oculus’ kommende Quest-headset – læs mere om det her.