mboost-dp1

Oculus VR

‘Oculus Ready’ computere kan forudbestilles fra 16. februar

-

Oculus har offentliggjort de første ‘Oculus Ready’ computere. Computerne er fra Asus, Alienware og Dell og kan fra 16. februar forudbestilles i en pakkeløsning sammen med Rift headsettet hos Best Buy, Amazon eller Microsoft Store.

De, som allerede har forudbestilt Oculus Rift, modtager en kupon, som giver dem samme besparelse på computeren, hvis de vælger også at købe en Oculus Ready computer.

Priserne starter fra 1499 dollars for de billigste, som ASUS G11CD, Alienware X51 R3 og Dell XPS 8900 SE, som alle tre har Nvidia GTX 870 grafikkort, 8GB RAM og en Intel i5 processor.

I den dyre ende er Alienware Area 51 med Nvidia GTX 980, 16GB RAM og Intel i7 processor, som endnu ikke har en fastlagt pakkeløsningspris, men for sig selv koster 2549 dollars.

Er man i stedet gør-det-selv-typen, kan man sandsynligvis spare penge på at skræddersy sin egen computer.

Oculus’ anbefalede systemkrav er:

NVIDIA GTX 970 / AMD 290 ? lignende eller bedre
Intel i5-4590 ? lignende eller bedre
8GB+ RAM
Kompatibel HDMI 1.3 videoudgang
2x USB 3.0 porte
Windows 7 SP1 eller nyere





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login