mboost-dp1

Palmer Luckey

Oculus-grundlægger har skabt VR-headset, der kan dræbe folk, hvis de dør i spil

- Via Business Insider -

Palmer Luckey, der skabte Metas Oculus, har udviklet et VR-headset, der kan dræbe brugere i det virkelige liv, hvis de dør i et videospil.

Luckey, der nu fungerer som CEO for Anduril, som udvikler forsvars- og overvågningsteknologi, skrev i et blogindlæg, at han havde bygget et VR-headset, der eksploderer, når brugeren taber i et videospil.

I indlægget med titlen “If you die in the game, you die in real life,” sagde Luckey, at han blev inspireret til at skabe den dødbringende gaming-enhed af det fiktive VR-headset NerveGear, der er med i en anime-tv-serie kaldet “Sword Art Online”.

“Idéen om at binde dit virkelige liv til din virtuelle avatar har altid fascineret mig – du hæver øjeblikkeligt indsatsen til det maksimale niveau og tvinger folk til grundlæggende at genoverveje, hvordan de interagerer med den virtuelle verden og spillerne i den… kun truslen af alvorlige konsekvenser kan få et spil til at føles ægte for dig og enhver anden person i spillet,” skrev Luckey.

Hvad angår det dødbringende headset sagde Luckey, at der dog kun er tale om et stykke kontorkunst – for nu.

“Det er også, så vidt jeg ved, det første eksempel på en VR-enhed, der faktisk kan dræbe brugeren. Men det bliver ikke det sidste,” skrev Luckey. “Vi ses i metaverset,” sluttede han indlægget.





Gå til bund
Gravatar #1 - nwinther
14. nov. 2022 11:34
Sikken et svineri, det bliver.
Gravatar #2 - larsp
14. nov. 2022 12:19
Viral marketing lektion 101. Find på noget tosset der kan lave en uimodståelig click-bait overskrift og knyt historien til et produkt eller varemærke.

Jeg sætter en femmer på at dette headset slet ikke er dødbringende men bare har nogle 3D printede dele limet på så det kunne ligne.
Gravatar #3 - Nextnx
15. nov. 2022 11:02
Sætter en femmer på palmer vil sælge sprængladninger med tilhøre solbriller.
Gravatar #4 - Mock
15. nov. 2022 13:43
Er det overhovedet testet at det er dødbringende?
Gravatar #5 - fastwrite_1
15. nov. 2022 21:02
Man skal vist ikke spille Flappy bird med det headset...

og ellers en syg tankegang at fremstille sådan et headset.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login