mboost-dp1

Boston University

Nyt software oversætter tegnsprog

- Via Technology Review - , redigeret af Net_Srak

Når døve skal kommunikere, så sker det enten ved at skrive eller ved at anvende tegnsprog. For sidstnævnte har det længe været muligt at få oversat tekst til tegnsprog, men det har ikke været muligt den anden vej, indtil nu.

På universitetet i Boston har professor Stan Sclaroff, ekspert i computere, sammen med professor i sprogvidenskab, Carol Niedle, udviklet et program, der kan oversætte tegnsprog til tekst.

Systemet er langt fra perfekt endnu, og forskerne vurderer, at det har et niveau, der svarer til, hvor tale-til-tekst-software var for 20 år siden.

Sclaroff og Niedles software anvender kameraer til at genkende de former, som hænderne danner, når der kommunikeres via tegnsprog. De håber derfor, at softwaren en dag kan anvendes af alle med et webkamera.

En video af systemet i brug kan ses her.





Gå til bund
Gravatar #1 - dizko
12. jan. 2009 09:12
Så vidt jeg ved så er tegnsprog som talesprog - at der er mange forskellige sprog.. sår tror ikke på at det blir de første 5 år at vi får et system der fungerer med nutidens tegnsprog
Gravatar #2 - Zombie Steve Jobs
12. jan. 2009 09:55
Er tegnesprog ikke også lidt forældet? Der må være teknik, der kan gøre, at vi, talende og stumme, kan kommunikere. Det skaber vel bare endnu en kløft, at talende, der ikke kan tegnsprog ikke fatter en brille.

Og jeg mener et stykke teknik den stumme bare kan hive rundt. Kender en mekaniker, han bruger bare sin telefon og skriver derpå. Det virker glimrende, om end lidt asocialt.
Gravatar #3 - Bermann
12. jan. 2009 09:59
Hvis det bare virker med engelsk tegnsprog er det jo fint. Når det så er sagt mener jeg ikke det burde være nødvendigt, da jeg stærkt går ind for at alle mennesker lærer dansk og/eller engelsk tegnsprog i skolen. Efter min mening burde være en del af almen undervisning.

#2 nogle stumme/døve ville finde det irriterende hvis ikke ligefrem nedværdigende at skulle skrive hvad de ville sige. At mene det er dem der skal tilpasse sig endnu mere istedet for alle andre talende er efter min mening forældet. Det tar dig måske 1 år med almindelig undervisning, på niveau med når du skal lærer et nyt sprog i gymnasiet, at lærer tegnsprog. Der ville ikke være en kløft så, og døve og stumme ville slet ik føle sig så hæmmede i det daglige hvis det at kunne tegnsprog var så almindeligt som at kunne engelsk.

Bar min tanke - det sker desværre nok aldrig fordi der er for mange der mener "de ikke får brug for det" - hvilket er nemt at sige når man ikke kender nogle døve/stumme - men hvis man nu kunne omgås med dem gjorde man måske.
Gravatar #4 - Wraithbone
12. jan. 2009 10:40
1# Der er fx. et internationalt alfabet, og min far har ALDRIG haft det mindste problem med at kommunikere med folk fra resten af europa eller usa selv om han er døv og det i teorien ikke er det samme sprog. Tegnsprog er for det meste logisk. At køre er sgu det samme i hele verden, et bord er det samme osv. Jeg er RET sikker på at det ville være muligt at lave software der ville kunne genkende dette.. Men ja det tager nok lang tid før det er perfekt. Talegenkendelse er heller ik perfekt - og vi er sgu da værre. Dialekter og lignende. Tegnsprog er basalt ens i hele verden.

3# Ja tegnsprog for alle ville sgu være fedt! Det er fandeme praktisk.. TRO mig jeg har brugt det meget hvor normale mennesker bare står "HVA ?" :) Mega fedt at kunne.
Gravatar #5 - aflanglos
12. jan. 2009 11:32
#4
Der er ikke den store forskel på basistegnene på de forskellige sprog, men der er stor forskel på ordstillinger, og sætningskonstruktion. Dermed lidt som om det der bliver sagt bare er oversat direkte med babelfish eller lignende. Det kan forstås, men giver ikke altid lige meget mening.

Desuden er tegnsprog et døende sprog (i hvert fald i Danmark). Der bliver ikke født ret mange døve længere, og stort set alle nyfødte døve uden andre handikap får en CI-operation og får derfor aldrig brug for tegnsprog.
Gravatar #6 - Wraithbone
12. jan. 2009 11:45
5# Det er meget mindre problemmer med ordstillinger i tegnsprog. Husk de fleste døve ikke har nogen anelse om hvordan normale mennesker udtaler ting. Der er RIGTIG mange ord der er overflødige, og simpelthen bliver fjernet fra deres sprog. Det er faktisk ret interessant. Ud fra min erfaring er ordstillinger intet problem om du så snakker med en fra den anden side af verden... Ret fedt egentlig.. Det får en lidt til at tænke over hvor besværligt talt sprog er i forhold til tegnsprog.

Ang. fødselstal for døve er jeg ikke klar over hvordan de er. Hvis det passer ville det helt klart ikke give mening at lære alle det. Men jeg har dog tit fået brug for tegnsprog, også til andre hørende. Det ER praktisk, og ville ikke skade nogen at lære :)

Hvad er en CI operation? Det lyder da interessant.
Gravatar #7 - ZnabelA
12. jan. 2009 11:54
Gravatar #8 - Zombie Steve Jobs
12. jan. 2009 11:59
#3 Tja, men nu er der vel en grund til at det er tysk og engelsk, vi lærer i skolen og ikke finsk. (Well, ok nu kan man vel vælge fransk?).

Jeg synes jeg har mere brug for at kunne tale arabisk eller russisk eller kinesisk i stedet for tegnsporg. Og det er ikke fordi jeg hader stumme, det er ren logik.

Og nej, mente ikke, at de skulle skrive, jeg gav et eksempel på en bekendt, der har løst problemet når han skal forklare over for kunderne, hvad deres øser fejler, fordi han har fundet ud af, at fagter ikke virker.
Gravatar #9 - Wraithbone
12. jan. 2009 12:08
7# takker! Mega sejt! bare ærgeligt det ikke ville virke for min far :(

8# Hello det er ikke kun stumme der bruger tegnsprog - Og generelt ville jeg påstå at tegnsprog nogle gange ville være lettere at komme over grænser med til hinanden da de fleste tegn altid ville være de samme... - Men ja Kinesisk ville give meget mening da de vil nok ender med at blive den næste store økonomiske magt... men lad os se :)
Gravatar #10 - LinguaIgnota
12. jan. 2009 14:35
Selvfølgelig skal vi ikke have obligatorisk tegnsprogsundervisning. Døve og stumme udgør så lille en minoritet, at det ville være spild af ressourcer. Der må også være grænser for, hvad jeg som individ, og vi alle som samfund, skal gøre for at imødekomme et forsvindende lille mindretal. Og så vil jeg gerne minde om, at man som døv eller stum stadig har mulighed for at kommunikere - pen og papir.

Har man brug for - eller lyst til - at lære tegnsprog, så synes jeg helt sikkert, at man skal kunne gøre dette med tilskud fra det offentlige, men jeg kan ikke se én eneste grund til, at vi alle skulle tvinges til at lære det. Ikke én eneste er sjovt nok også antallet af tegnsprogsbrugere, jeg har mødt i løbet af de sidste 20 år.
Gravatar #11 - Wraithbone
12. jan. 2009 15:42
10# du må se at komme ud mere :P
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login