mboost-dp1

Hi3G - 3 Danmark

Nyt samarbejde skal forbedre mobile internettjenester

- Via Financial Times - , redigeret af MiniatureZeus , indsendt af bonna

Det mobile internet er i rivende udvikling, hvilket har fået et par af verdens største mobiloperatører op af stolen. De vil ikke se på, at de traditionelle aktører på internettet løber med en stor del af kagen for internettjenester til mobile enheder, og de er derfor gået sammen for selv at udvikle dem.

I første omgang er det britiske Vodaphone, verdens største mobiloperatør set på omsætning, og China Mobile, verdens største operatør set på abonnenter, der har indgået et samarbejde. Med på holdet er desuden Japans tredjestørste mobiloperatør, Softbank.

Sammen har de startet projektet “Joint Innovation Lab”, der skal sørge for at firmaer som Google og Yahoo! ikke får fodfæste på markedet. Projektet skal føre til udvikling af nye tjenester og tilhørende programmer/widgets.
En af udfordringerne er blandt andet at få mobiltelefonproducenterne til at skære ned på antallet af operativsystemer, der anvendes, og lave en universel softwareplatform. Dermed kan firmaerne undgå at udvikle mange forskellige udgaver af det samme program.





Gå til bund
Gravatar #1 - NiklasP
28. apr. 2008 08:11
Lyder som et udemærket initiativ, men jeg har min tvivl angående fælles software platform, medmindre der tænkes på f.eks. Java support på alle enheder, eller et alternativ.

Der er vel iøvrigt tale om Vodafone og ikke Vodaphone? ;)
Gravatar #2 - SpYkE112
28. apr. 2008 15:20
Well, kan vi ikke bare alle skifte over til Googles Android Projekt??
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login