mboost-dp1

ESA
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Videnskabsfolk har jo allerede kortlagt alle de stabile grundstoffer. Chancen for at finde et nyt grundstof i en asteroide er omtrent lig nul. Sammensætningen af grundstoffer kan være lidt anderledes end på Jorden, så der er en chance for at finde nogle grundstoffer i større mængder end vi kender dem fra Jorden.chapton (1) skrev:Kunne jo tænkes at de fandt noget interessant. Et nyt grundstof eller lignende.
#1 Når vi snakker 2.6 milliarder dollar, er jeg klar for de ikke bare prøver for at prøve, med den nuværende økonomi.
edit: Hvis de dog kan finde på en økonomisk ansvarlig måde at gøre det på der er plausibel, good for them.
edit: Hvis de dog kan finde på en økonomisk ansvarlig måde at gøre det på der er plausibel, good for them.
#1:
Man skal finde nogle ret sindssyge mineraler før det kan betale sig bare at "prøve" det.
Det skal jo helst være mineraler eller grundstoffer vi mangler på Jorden (guld eller kobber eller lignende).
Vi skal nok perfektionere vores geologiske kunstner før vi ved om det kan betale at prøve på forskellige asteroider. Måske skulle vi bare starte en mine industri på månen først.
Man skal finde nogle ret sindssyge mineraler før det kan betale sig bare at "prøve" det.
Det skal jo helst være mineraler eller grundstoffer vi mangler på Jorden (guld eller kobber eller lignende).
Vi skal nok perfektionere vores geologiske kunstner før vi ved om det kan betale at prøve på forskellige asteroider. Måske skulle vi bare starte en mine industri på månen først.
Mig bekendt er der ingen mangel på guld eller kobber. Guld og kobber har nogle teknologiske anvendelser på grund af dets fysiske egenskaber. Så vidt jeg ved har vi rigeligt guld og kobber til at dække disse anvendelser.Suduki (5) skrev:Det skal jo helst være mineraler eller grundstoffer vi mangler på Jorden (guld eller kobber eller lignende).
Derudover har guld nogle andre anvendelser som ikke knytter sig til guldets fysiske egenskaber, men derimod til dets sjældenhed. En større mængde tilgængelig guld kunne underminere disse anvendelser. Der ville f.eks. ikke være samme eksklusive status ved guldsmykker, hvis der var guld nok til at vi alle kunne have den slags smykker.
Sejt nok, men hvorfor
Nu er en asteroide på 500 ton ikke så vild igen. Det er ikke 4 Vesta vi får i kredsløb om Månen.
Unimox (6) skrev:Ville det ikke være lige risikabelt nok at lade en stor asteroide kredse om månen? konsekvensen hvis den rammer månen eller os ville jo være mindre gode.
Nu er en asteroide på 500 ton ikke så vild igen. Det er ikke 4 Vesta vi får i kredsløb om Månen.
kasperd (2) skrev:Chancen for at finde et nyt grundstof i en asteroide er omtrent lig nul.
Det kan være at de finder noget unobtainium.
Jeg håber bare at Larry Page og Eric Schmidt med deres "You can make money without doing evil" kan overtale James Cameron til at lade den oprindelige befolkning være i fred.
Wikipedia skrev:At 1997 prices, a relatively small metallic asteroid with a diameter of 1.6 km (0.99 mi) contains more than 20 trillion US dollars worth of industrial and precious metals. In fact, all the gold, cobalt, iron, manganese, molybdenum, nickel, osmium, palladium, platinum, rhenium, rhodium, ruthenium, and tungsten that we now mine from the Earth's crust, and that are essential for economic and technological progress, came originally from the rain of asteroids that hit the Earth after the crust cooled
Det er lidt mere den de 2,6 milliarder, det vil koste at indfange den.
http://en.wikipedia.org/wiki/Asteroid_mining
#11: Eh, en 500 ton asteroide der rammer lidt forkert og plasker ned midt i en storby ville nok give lidt dårlig omtale?
#2: Er der ikke stadig nogle muligheder i "island of stability"? Mener der stadig er en del isotoper heri der i teorien kunne findes? Eller har de efterhånden fået prøvet at lave dem allesammen?
#2: Er der ikke stadig nogle muligheder i "island of stability"? Mener der stadig er en del isotoper heri der i teorien kunne findes? Eller har de efterhånden fået prøvet at lave dem allesammen?
ibyte_dk (10) skrev:Det er lidt mere den de 2,6 milliarder, det vil koste at indfange den.
http://en.wikipedia.org/wiki/Asteroid_mining
De bør dog stadig gøre det. Måske de lærer noget hen ad vejen, f.eks. hvordan man optimalt får en astroide bragt på afveje i tilfælde af potentielt nedslag på jorden.
Virker faktisk som en god ide at beholde resourcerne deroppe, fordi er det ikke netop problemet vi har idag at det er så dyrt og utroligt svært at få ting ud i rummet og bygge med.
Hvor langtid tog det ikke bare at få alle de dele ud til den internationale rum station.
Lidt som i Startrek at man har en stor base, og rumskibe osv, faktisk bliver bygget ude i rummet.
Hvor langtid tog det ikke bare at få alle de dele ud til den internationale rum station.
Lidt som i Startrek at man har en stor base, og rumskibe osv, faktisk bliver bygget ude i rummet.
ibyte_dk (10) skrev:Det er lidt mere den de 2,6 milliarder, det vil koste at indfange den.
http://en.wikipedia.org/wiki/Asteroid_mining
En asteroide med en diameter på 1,6 km vejer så også væsentligt mere end 500 tons.. Ca 10-15 mio tons, alt efter hvad materiale den består af. (ud fra mine egne hemmelige beregninger)
Så der ville max være nogen få milliarder at få ud af en 500 tons sten, hvilket knap nok er nok til at få den i kredsløb om månen. Hvor efter man så skal finde ud af hvordan man får den fra månen og ned til jorden..
Det er ikke noget der vil give overskud inden for den nærmeste fremtid.
At finde resurser uden for jorden er en god ide, men første skridt må være at opsætte semi autonome miner og fabrikker på månen.
Pga. lav tyngdekraft og vacuum kan man "blot" via sol energi og meget kraftige magnetiske "togbaner" affyre ting ud i rummet igen når de er producerede på månen.
Fra jorden burde man kun i fremtiden opsende højteknologisk udstyr og personel selve rumskibene burde blive bygget på månen eller direkte i rummet.
Pga. lav tyngdekraft og vacuum kan man "blot" via sol energi og meget kraftige magnetiske "togbaner" affyre ting ud i rummet igen når de er producerede på månen.
Fra jorden burde man kun i fremtiden opsende højteknologisk udstyr og personel selve rumskibene burde blive bygget på månen eller direkte i rummet.
kasperd (7) skrev:Mig bekendt er der ingen mangel på guld eller kobber. Guld og kobber har nogle teknologiske anvendelser på grund af dets fysiske egenskaber. Så vidt jeg ved har vi rigeligt guld og kobber til at dække disse anvendelser.
Derudover har guld nogle andre anvendelser som ikke knytter sig til guldets fysiske egenskaber, men derimod til dets sjældenhed. En større mængde tilgængelig guld kunne underminere disse anvendelser. Der ville f.eks. ikke være samme eksklusive status ved guldsmykker, hvis der var guld nok til at vi alle kunne have den slags smykker.
At der er rigeligt kobber er til dels en sandhed..
For at citere wikipedia:
http://en.wikipedia.org/wiki/Copper#Reserves skrev:Copper has been in use at least 10,000 years, but more than 95% of all copper ever mined and smelted has been extracted since 1900. As with many natural resources, the total amount of copper on Earth is vast (around 1014 tons just in the top kilometer of Earth's crust, or about 5 million years worth at the current rate of extraction). However, only a tiny fraction of these reserves is economically viable, given present-day prices and technologies. Various estimates of existing copper reserves available for mining vary from 25 years to 60 years, depending on core assumptions such as the growth rate.[19] Recycling is a major source of copper in the modern world.[20] Because of these and other factors, the future of copper production and supply is the subject of much debate, including the concept of Peak copper, analogue to Peak Oil.
Ikke jeg er ekspert på området, synes bare din udtalelse ikke stemte overens med hvad jeg ellers har læst og hørt. :)
Jeg gætter på at det problem kan løses ved at udnytte tyngdekraften.morsing (18) skrev:Hvor efter man så skal finde ud af hvordan man får den fra månen og ned til jorden
En mulighed der vil være rigtig smart, hvis man kan få det til at virke, vil være at bygge en rumelevator af råstofferne fra en asteroide. Men i så fald ville det være lidt mere praktisk at starte fra kredsløb om Jorden fremfor fra kredsløb om Månen.
#16, 17 og 18 har fuldstændig ret. NASA har vist, at det ikke kan betale sig at "indfange" en asteroide på 500 ton, sende den til jorden (eller månen, whatever) og udvinde materiale fra den hér.
Men for det første er der rigeligt med asteroider på de ca. 1 mio. tons, som #18 snakker om.
For det andet har ingen snakket om at sende asteroiderne tilbage mod jorden.
Hvad der giver mening er at sende mine-missioner til asteroider, udvinde de ønskede stoffer dér og endelig "skyde" kapsler af stofferne tilbage mod jorden med en god, gammeldags railgun. Så små kapsler, at de ville brænde op ned gennem atmosfæren, hvis man skulle ramme forkert. Til gengæld en fandens masse af dem.
For ikke at tale om, at man selvfølgelig beholder en del praktiske stoffer som kulstof, ilt, nitrogen, fosfor i området omkring asteroiden, så man til sidst opnår en selvforsynende koloni.
DET vil kunne betale sig i trillion-dollar-klassen. Og vil kunne drive ekspansion ud i solsystemet. Så det er selvfølgelig det, firmaet Planetary Resources har tænkt sig.
Men for det første er der rigeligt med asteroider på de ca. 1 mio. tons, som #18 snakker om.
For det andet har ingen snakket om at sende asteroiderne tilbage mod jorden.
Hvad der giver mening er at sende mine-missioner til asteroider, udvinde de ønskede stoffer dér og endelig "skyde" kapsler af stofferne tilbage mod jorden med en god, gammeldags railgun. Så små kapsler, at de ville brænde op ned gennem atmosfæren, hvis man skulle ramme forkert. Til gengæld en fandens masse af dem.
For ikke at tale om, at man selvfølgelig beholder en del praktiske stoffer som kulstof, ilt, nitrogen, fosfor i området omkring asteroiden, så man til sidst opnår en selvforsynende koloni.
DET vil kunne betale sig i trillion-dollar-klassen. Og vil kunne drive ekspansion ud i solsystemet. Så det er selvfølgelig det, firmaet Planetary Resources har tænkt sig.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.