mboost-dp1

No Thumbnail

Nyt fælles format til flashmemory

- Via vnunet.com - , redigeret af MiniatureZeus

Nokia har i samarbejde med rivalerne Sony Ericsson og Samsung nået til enighed om at skabe et nyt universalt flashhukommelsesformat til brug i blandt andet mobiltelefoner.

Det nye format, som er døbt Universal Flash Storage, eller blot UFS, bryster sig af at kunne sænke overførselstiden af 4GB fra de nuværende godt 3 minutter, til blot få sekunder.

Derudover ønsker man med det nye format også at skabe en form for klarhed på et marked, hvor der i dag findes rigtig mange forskellige formater af hukommelseskort med hver deres fordele og ulemper.

Ud over mobilproducenternes opbakning bakkes tiltaget også op af flashhukommelseskort-producenterne, blandt andet STMicroelectronics og Texas Instruments.

Standarden blev fremlagt af JEDEC, som stræber efter at skabe kompatibilitet på chip- og komponentmarkedet.

UFS-kortene rammer markedet i 2009.





Gå til bund
Gravatar #1 - lassep
14. sep. 2007 18:11
Det kan vel ikke være andet end en fordel for os kunder. Så slipper man for at købe nyt memory card til hvert stykke nyt elektronik man anskaffer sig.
Gravatar #2 - cromag
14. sep. 2007 18:12
Jeg tror også det handler om "indmad" masser af flash og ting i de forskellige telefoner. Når de nu kommer op i den hastighed bliver det vel også bedre og hurtigere telefoner vi kommer til at se. Og måske ikke så langsomme some nogle kan være.
Gravatar #3 - Cloud02
14. sep. 2007 18:16
rawr!
Det hedder ulemper. Minuspoint til den der har rettet nyheden :)

On-topic: Synes det er super fedt at alle er blevet enige om noget der er så omfattende.
Gravatar #4 - Mr.DNA
14. sep. 2007 18:35
så mangler vi bare et fælles HD videodisc format :p
Gravatar #5 - MiniatureZeus
14. sep. 2007 19:09
#3 Hvad snakker du dog om :P
Gravatar #6 - Kyoobix
14. sep. 2007 19:09
Er det kun mig, eller er det en smule ulogisk at lave et NYT format fordi man er træt af at der er for mange? Men hvis dette nye format betyder døden for de andre, så okay :P

#4 ja, og fælles alt muligt andet - måle-enheder, lydformater, video, skærmformat (16:9 fx), sko størrelse... (fortsæt selv listen :p)
Gravatar #7 - jakobdam
14. sep. 2007 19:41
Uhadada!


and are claimed to cut the transfer time for a 4GB file from three minutes to just a few seconds.


Hvis det viser sig at være rigtigt, så kan dette kortformat outperforme selv UDMA CompactFlash kort (300x speed kortene)!

Især interessant for digitalkameraer, hvor burst speed ved fuld opløsning, kræver ekstremt hurtige hukommelseskort (eller en generøs stor buffer i kameraet).


Det bliver på sin vis rart at se T-Flash (microSD), memorystick duo'erne mv. gå deres død i møde. Hvis xD-kortene (FujiFilm og Olympus) går samme vej, så godt det samme - de er kun kendt for at være dyre og langsomme i forhold til deres kapacitet/pris.


Og ja, selv SD/MMC/CF må gerne dø - hvis dette nye format er så ekstremt hurtigt.

Der mangler dog en del info at blive offentliggjort før jeg er helt overbevist - eks. brudstyrke/stødsikkerhed, pris på læsere, fysisk størrelse osv...

Eks. ATP er jo kendt for at lave ekstremt holdbare kort (jeg så engang en test af et SD-kort, hvor et større blylod hamrede ned i det fra en ret stor højde - ingen problemer der...), og de nuværende kortlæsere koster næsten gratis.
Gravatar #8 - froksen
14. sep. 2007 20:19
Det kunne da være rigtigt rart, hvis alle blev enige om at bruge en "slags" eller form, sådan man måske kunne bruge de samme flashkort til ens digitalkamera, Mobiltelefon og PDA etc..

#6 Jeg syntes da det er det meste logiske. Altså hvis "formatet" er udviklet i samarbejde mellem de store drenge, ja så har de alle sammen rettighederne til skidtet istedet for det evt. blev lidt a la det man oplevede med BlueTooth fra Sony Ericsson.
Gravatar #9 - Seth-Enoch
14. sep. 2007 20:22
Så mangler vi bare de også kan blive enige om samme stiktype til deres mobil ladere. USB kunne være en god løsning. Det havde min Motorola V3, og så havde jeg bare et stik til at ligge inde ved puteren, hvor jeg så smed den i engang imellem. Det var dejligt nemt.

USB findes jo alle steder efterhånden. Plus det kan i samme omgang kan bruges til dataoverførsel i ok hastighed.
Gravatar #10 - flywheel
14. sep. 2007 20:55
Øeh er det ikke rettere implementeringen af formatet end selve formatet der bestemmer overførselshastigheden ?
Gravatar #11 - Keba
14. sep. 2007 21:10
Wee billig hukommelse!
Så kan udviklingen fortsætte lidt igen.
Gravatar #12 - annaG
14. sep. 2007 22:05
Lækkert med lidt ensartethed :o)
Gravatar #13 - Modvig
15. sep. 2007 00:45
Jaa, hurra for et nyt fællesformat, lad os nu se om det rent faktisk bliver et fællesformat, eller om et eller andet større gigantfirma indgår nogle aftaler og får patent på deres nye "fællesformat"
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login