mboost-dp1
NASA
Kun ca 84 år ville det tage at få svar tilbage fra en probe - forudsat self. at vil lige får løst det med at flyve med lysets hastighed først -- og at vi så kan lave den 100% autonom.
Correct me if I'm wrong ... men hvis planeten er mere massiv, må trykket også være højere, og dermed er den ikke beboelig for mennesker?
Jeg tror 'beboelig' skal forståes i bredede forstand. Hvorvidt den er beboelig af mennesker er fløjtende uinteressant (vi har ikke og får ikke indenfor for overskuelig fremtid teknologi til at bosætte den). Dét der er interessant er, at alle kendte forudsætninger for liv er til stede og den derfor er beboelig for ikke-jordisk liv.
Flydende vand + årstider er ekstremt lovende. Hvis en (eller flere) af de øvrige planeter viser sig at være en gaskæmpe, der virker som 'meteor-støvsuger', så er det endnu bedre!
Flydende vand + årstider er ekstremt lovende. Hvis en (eller flere) af de øvrige planeter viser sig at være en gaskæmpe, der virker som 'meteor-støvsuger', så er det endnu bedre!
Efterhånden som man kommer tæt på lysets hastighed vokser energibehovet helt ekstremt. Hvis vi skal være bare lidt realistiske, så skal vi nok ikke satse på en top hastighed ret meget over 50% af lysets hastighed.nielsbjerg (2) skrev:Kun ca 84 år ville det tage at få svar tilbage fra en probe - forudsat self. at vil lige får løst det med at flyve med lysets hastighed først
Hvis vi er optimistiske og regner med en gennemsnitshastighed, så kan vi have et svar tilbage om 126 år. Hvem ville ikke synes det var værd at sende en probe afsted, hvis den kunne nå at sende billeder tilbage hurtigt nok til at deres egne børnebørn ville kunne se dem?
Jeg prøvede at søge lidt på nettet for at finde svar på hvor højt et delta-v det er teknisk muligt at præstere i dag. Men jeg fandt ikke noget svar. Jeg synes at erindre at ionraketter er den nemmeste måde at opnå et højt delta-v. Det tager lang tid at accelerere med en ionraket, men til gengæld kan tophastigheden blive høj. Og så kan de ikke bruges til at lette fra Jorden fordi kravet om at holde sig minimum 6371km over Jordens centrum betyder at man ikke kan følge en bane der er optimal energimæssigt.
Men man kan bruge en kemisk rakket til at komme i kredsløb og så flyve videre derfra med en ionrakket.
Er der nogen som har fundet tal for delta-v for en ion-rakket?
Det bliver nok det mindste problem. Turen fra jordoverfladen til kredsløb behøver ikke være autonom. Det er først når man forlader Jorden at den skal være autonom. Og så længe den er på vej ud af solsystemet kan man stadigvæk sende opdateringer til den. Det er ikke realtime, men de tekniske udfordringer er på niveau med missioner til Mars. Landing på Mars er også nødt til at foregå autonomt.nielsbjerg (2) skrev:at vi så kan lave den 100% autonom.
Man kan sende landingsprogrammet når sonden er i kredsløb om Mars. Man kan sende programmet til udforskning af overfladen, når sonden er landet.
En mission til en anden stjerne kan sagtens modtage noget af softwaren, når sonden er fløjet forbi Plutos bane. Og selve navigationen mellem de to stjerner er ikke særligt vanskelig at udføre autonomt, medmindre man opdager uventede objekter, hvis tyngdekraft afbøjer banen.
Når man når frem vil målet næppe være en landing, men blot at placere et kamera i kredsløb om planeten.
Ikke nødvendigvis. Tyngdekraften ved overfladen vokser lineært med massen, men den aftager kvadratisk med plantetens radius. Hvis vi antager samme massetæthed som Jorden (det holder ikke helt, men er så vidt jeg ved en rimelig approksimation for fast stof og væske), så vil massen stige med radius i tredje potens. Dividerer man de to får man at tyngdekraften vokser lineært med planetens radius, mens radius vokser med tredjerod af massen. Det vil sige at der skal en ottedobling af massen til for at fordoble tyngdekraften.Ravensholt (4) skrev:hvis planeten er mere massiv, må trykket også være højere
Men trykket afhænger ikke kun af massen. Det afhænger også af mængden af atmosfære, og vi ved ikke præcist hvilke andre faktorer end massen, der påvirker mængden af atmosfære. En teori er at gasgiganterne er startet med en kerne af fast stof som har været større end Jorden og dermed har kunnet tiltrække en større atmosfære.
Vi ved ikke hvor meget af den pågældende planets vægt er fast stof og hvor meget er atmosfære. Men vi ved at den vægt vi kan måle er den samlede masse af både fast stof, væske og atmosfære.
#7
Du skal i det store hele bruge samme energi på at bremse sonden, som der er brugt på at accelerere den. En sonde der suser forbi planeten med relativistisk hastighed er intet værd.
Tilsvarende skal du bruge stort set samme tid på bremsning som på acceleration. Derfor er det ekstremt overvurderet med så høj en gennemsnitshastighed. Din 'latency' bliver langt langt højere end 126 år...
Du skal i det store hele bruge samme energi på at bremse sonden, som der er brugt på at accelerere den. En sonde der suser forbi planeten med relativistisk hastighed er intet værd.
Tilsvarende skal du bruge stort set samme tid på bremsning som på acceleration. Derfor er det ekstremt overvurderet med så høj en gennemsnitshastighed. Din 'latency' bliver langt langt højere end 126 år...
Pally (6) skrev:Flydende vand + årstider er ekstremt lovende
Hvorfor er årstider lovende? Eller en forudsætning for liv? Man skulle da forestile sig at konstante omgivelser er nemmere at tilpasse sig, end skiftende.
Når livet endelig opstår, så er det jo darwin om igen, så udvikler livet sig anderledes, tilpasset til en planet uden årstider. Jeg kan godt se, at hvis man fjernede årstider på jorden, så ville det være katastrofalt. Men har aldrig hørt at årstider skulle gøre det lettere for liv at opstå eller udvikle sig...
#10
Jeg tror pointen var, at hvis vejret skifter er der vel større chance for at eventuelt biologisk materiale er mere hårdført.
Eller?
Fed info. Det går hurtigere og hurtigere, så selv om det ikke bliver i vores levetid så er det da stof til eftertanke.
"Wormholes and hyperspace may seem like science fiction, but take my word for it; the future is a lot closer than you might think."
Jeg tror pointen var, at hvis vejret skifter er der vel større chance for at eventuelt biologisk materiale er mere hårdført.
Eller?
Fed info. Det går hurtigere og hurtigere, så selv om det ikke bliver i vores levetid så er det da stof til eftertanke.
"Wormholes and hyperspace may seem like science fiction, but take my word for it; the future is a lot closer than you might think."
Ja, hvis man ønsker at bremse helt ned igen.Pally (8) skrev:Du skal i det store hele bruge samme energi på at bremse sonden, som der er brugt på at accelerere den.
De sonder der har taget billeder af de ydre planeter i vort solsystem er fløjet forbi med stor hastighed. Dog ikke noget der kommer i nærheden af 1% af lysets hastighed.Pally (8) skrev:En sonde der suser forbi planeten med relativistisk hastighed er intet værd.
Hvor højt skal man op før det kan kaldes for en relativistiske hastighed? De relativistiske effekter er meget små ved 50% af lysets hastighed. Så vidt jeg ved vil de ikke kunne observeres med vores egne sanser, men de kan dog måles. Men vi har allerede udstyr der er så fintfølende, at vi kan måle de relativistiske effekter på en almindelig satellit i kredsløb om Jorden. Men vi kalder jo ikke de hastigheder for relativistiske.
Omend brugsværdien af en sonde der flyver forbi en planet med relativistisk hastighed er begrænset, så ville det være overordentligt cool. Dog må vi nok erkende, at beboerne på planeten vil blive pænt irriterede på os såfremt den rammer noget.
Jo længere tid man flyver med tophastighed, des højere vil gennemsnitshastigheden være. Jeg har ikke fundet nogen kilde der fortæller hvad tophastigheden vil være og hvor hurtigt den vil nås. Hvis man i løbet af fem år kan accelerere til 60% af lysets hastighed og man i løbet af fem år kan bremse op igen, så ender gennemsnitshastigheden tæt på 50%.Pally (8) skrev:Tilsvarende skal du bruge stort set samme tid på bremsning som på acceleration. Derfor er det ekstremt overvurderet med så høj en gennemsnitshastighed.
Hvorfor sætte sig ned og vente på at nogen udvikler en teknologi som strider imod naturlovene?Cuco2 (9) skrev:Ja, ja - et warpdrive skal nok alligevel være udviklet inden for de næste par hundrede år.
Den planet er tæt nok på til at jeg tror det er muligt at sende en sonde dertil med den teknologi vi har til rådighed. Jeg har dog stadig ikke set nogen officielle tal for hvor høj delta-v vi er i stand til at opnå. Men det er nok ikke realistisk at nogen vil investere resurserne der skal til for at gennemføre en sådan opgave, specielt taget i betragtning at vi ikke kan forvente at få svar tilbage i vores egen tid.
Balios (11) skrev:Jeg tror pointen var, at hvis vejret skifter er der vel større chance for at eventuelt biologisk materiale er mere hårdført.
Med andre ord, langt flere biologisk materiale vil dø fordi livet ikke kan trives der og kun dem der er hårdføre vil overleve en barsk vinter eller varm sommer. Det er i mine øjne dårligere betingelser for liv?
Og som sagt, livet tilpasser sig igennem selektion. Hvis man fjernede årstider på jorden, så ville liv på jorden netop ikke være tilpasset den nye omgivelse. Så er livet her jo faktisk ikke særlig hårdfør, men egentlig bare tilpasset de omgivelser vi nu en gang har...
#12 Næppe.
The nearest known star to the Sun is Proxima Centauri, which is 4.23 light-years away. However, there may be undiscovered brown dwarf systems that are closer.[5] The fastest outward-bound spacecraft yet sent, Voyager 1, has covered 1/600th of a light-year in 30 years and is currently moving at 1/18,000th the speed of light. At this rate, a journey to Proxima Centauri would take 72,000 years.
Selv hvis vi er 1000 gange hurtigere idag så ville det så tage ~750 år at nå den der stjerne.
The nearest known star to the Sun is Proxima Centauri, which is 4.23 light-years away. However, there may be undiscovered brown dwarf systems that are closer.[5] The fastest outward-bound spacecraft yet sent, Voyager 1, has covered 1/600th of a light-year in 30 years and is currently moving at 1/18,000th the speed of light. At this rate, a journey to Proxima Centauri would take 72,000 years.
Selv hvis vi er 1000 gange hurtigere idag så ville det så tage ~750 år at nå den der stjerne.
Nu har jeg fundet et tal:kasperd (12) skrev:Jeg har ikke fundet nogen kilde der fortæller hvad tophastigheden vil være og hvor hurtigt den vil nås.
Hvis jeg regner med den acceleration på hele rejsen, så kommer jeg frem til at det vil tage ca. 700 år at nå frem.http://en.wikipedia.org/wiki/Ion_thruster#In_deep_space skrev:Dawn's ion drive is capable of accelerating from 0 to 60 mph (97 km/h) in 4 days, firing continuously.
Acceleration på 7.8*10⁻⁵m/s², total afstand på 4.6*10¹²m, tilbagelagt afstand under accelerationen ½at². Hvis jeg udregner hvor lang tid man skal accelerere for at komme halvvejs får jeg t²=1.2*10²⁰s², hvilket giver t=349 år. Og så bruger man de næste 349 år på at bremse.
Hvis Dawn er den mest effektive acceleration der kan præsteres med nuværende teknologi, så kan det nok godt betale sig at videreudvikle teknologien et par årtier før man sender en sonde derover.
#16
Sidst jeg checkede op på det, krævedes eksotisk stof (negativ masse), hvilket strider mod fysikkens love...
Jeg tror ikke beregningerne er den vanskelige del. Men at skaffe negativ masse...
Sidst jeg checkede op på det, krævedes eksotisk stof (negativ masse), hvilket strider mod fysikkens love...
Cuco2 (16) skrev:Det primære problem består i hvor store energier (og hvilken slags) der skal til for at bygge et funktionelt warpdrive.
Jeg tror ikke beregningerne er den vanskelige del. Men at skaffe negativ masse...
Det var også derfor jeg skrev hvilken slags energi der var tale om. Og der er ikke noget problem som sådan i negativ masse, vi har bare ikke observeret/identificeret det endnu.
Og med mængden af energi mente jeg ikke beregningerne, men simpelthen det rent praktiske i at skulle bruge masse-energien svarende til Jupiter for at få warpdrivet til at virke.
Og med mængden af energi mente jeg ikke beregningerne, men simpelthen det rent praktiske i at skulle bruge masse-energien svarende til Jupiter for at få warpdrivet til at virke.
#18
Intet problem, udvover at bryde fysikkens love...
Intet problem, udvover at bryde fysikkens love...
http://en.wikipedia.org/wiki/Exotic_matter skrev:[Exotic matter is h]ypothetical particles which have "exotic" physical properties that would violate known laws of physics, such as a particle having a negative mass.
http://en.wikipedia.org/wiki/Negative_mass skrev:In theoretical physics, negative mass is a hypothetical concept of matter whose mass is of opposite sign to the mass of normal matter. Such matter would violate one or more energy conditions
[...]
In general relativity, negative mass is generalized to refer to any region of space in which for some observers the mass density is measured to be negative. This can occur due to negative mass, or could be a region of space in which the stress component of the Einstein stress-energy tensor is larger in magnitude than the mass density. All of these are violations of one or another variant of the positive energy condition of Einstein's general theory of relativity; however, the positive energy condition is not a required condition for the mathematical consistency of the theory.
Mr_Mo (17) skrev:Sidst jeg checkede op på det, krævedes eksotisk stof (negativ masse), hvilket strider mod fysikkens love...
wat
http://ing.dk/artikel/132514-amerikansk-forsker-sk...
Du kan have en pointe, men der er jo netop tale om kendte love, altså love vi kan regne på - men vi ved samtidig at vi ikke ved alt og vi kan godt forestille os partikler med negativ masse og måder de ville påvirke universet på - vi ved bare ikke om teorierne er rigtige.
Men ok, det er jo som sådan ikke fordi jeg påstår at warpdrives er nemme at konstruere, jeg tror bare der kan nå at ske rigtig meget på 200 år - det var min egentlige pointe.
Men ok, det er jo som sådan ikke fordi jeg påstår at warpdrives er nemme at konstruere, jeg tror bare der kan nå at ske rigtig meget på 200 år - det var min egentlige pointe.
Jeg skrev i den allersidste sætning 'ekscentrisk', men det er tilsyneladende blevet 'rettet' til exentrisk. Hmf. Det rigtige er vel 'excentrisk', så.
#19 Du misforstår. Der bliver ikke brudt nogle fysiske love. Negativ energi passer ind i teorierne og er derfor ikke nogen brud.
#19 Du misforstår. Der bliver ikke brudt nogle fysiske love. Negativ energi passer ind i teorierne og er derfor ikke nogen brud.
#20
Ja, har læst den før. Ringen er af ekstotisk materiale.. så det ændrer ikke ved noget. Man kan producere et lokalt masse-negativt felt (kaldet Casimir-effekten), som ikke strider mod kvantefeltteorien, men modellerne for warpdrive tager udgangspunkt i at have eksotisk stof AFAIK og det strider mod den generelle relativitetsteori.
#21
Helt enig, man kan ikke udelukke noget. Men jeg synes det er mærkeligt at prøve at lave modeller for warpdrive der er forenelig med relativitetsteorien også at bruge stoffer der er uforenelig med relativitetsteorien. Altså det ene burde ligesom udelukke det andet.
Her er original artiklen fra 1994, som hedder: The warp drive: hyper-fast travel within general relativity. Også til sidst i abstraktet, et lille PS: However, just as happens with wormholes, exotic matter will be needed in order to generate a distortion of spacetime like the one discussed here. - med andre ord, ikke hyper-fast travel within general relativity...
Ja, har læst den før. Ringen er af ekstotisk materiale.. så det ændrer ikke ved noget. Man kan producere et lokalt masse-negativt felt (kaldet Casimir-effekten), som ikke strider mod kvantefeltteorien, men modellerne for warpdrive tager udgangspunkt i at have eksotisk stof AFAIK og det strider mod den generelle relativitetsteori.
#21
Helt enig, man kan ikke udelukke noget. Men jeg synes det er mærkeligt at prøve at lave modeller for warpdrive der er forenelig med relativitetsteorien også at bruge stoffer der er uforenelig med relativitetsteorien. Altså det ene burde ligesom udelukke det andet.
Her er original artiklen fra 1994, som hedder: The warp drive: hyper-fast travel within general relativity. Også til sidst i abstraktet, et lille PS: However, just as happens with wormholes, exotic matter will be needed in order to generate a distortion of spacetime like the one discussed here. - med andre ord, ikke hyper-fast travel within general relativity...
Når jeg ser sådan en overskrift,så får jeg altid sådan en lyst til at flytte. Om måske møde nye mennesker væsner...
#7
Undskyld mig hvis jeg ikke har fattet en skid af realitetsteorien, men jeg mener at huske, at ”massen” indgå i den berømte formel. Hvad nu hvis – jeg ved ikke hvordan, men prøv alligevel at følge med som et lille hypotetisk tankeeksperiment – vi på en eller anden måde kunne ophæve massen, så den gik mod nul? Hvor meget energi ville det så kræve at bringe et skib op på lysets hastighed?
Undskyld mig hvis jeg ikke har fattet en skid af realitetsteorien, men jeg mener at huske, at ”massen” indgå i den berømte formel. Hvad nu hvis – jeg ved ikke hvordan, men prøv alligevel at følge med som et lille hypotetisk tankeeksperiment – vi på en eller anden måde kunne ophæve massen, så den gik mod nul? Hvor meget energi ville det så kræve at bringe et skib op på lysets hastighed?
Det er meget nemt at svare på. Energien vejer også noget. Du kan altså ikke lade massen gå mod nul uden at lade energien gå mod nul.Nightruler (28) skrev:jeg ved ikke hvordan, men prøv alligevel at følge med som et lille hypotetisk tankeeksperiment – vi på en eller anden måde kunne ophæve massen, så den gik mod nul? Hvor meget energi ville det så kræve at bringe et skib op på lysets hastighed?
Du kan lade hvilemassen gå mod nul, så den eneste masse der er tilbage er energien selv. Og man kan faktisk tage skridtet fuldt ud og fjerne alt massen på nær massen af energien selv. Det man så har tilbage er en foton. Den vejer ingenting ud over den energi den består af. Og fotoner er det som lys består af, og de bevæger sig med lysets hastighed.
Hvis man i stedet for at fjerne masse tilfører mere energi, så vil hastigheden konvergere imod lysets hastighed. Men der skal uendeligt meget energi til før man når lysets hastighed.
I starten vokser hastigheden tilnærmelsesvis som kvadratroden af energien. Men selvom kvadratrod er en funktion som vokser langsommere efterhånden, så vokser hastigheden faktisk endnu langsommere. Kvadratroden går imod uendelig, men det var kun en approksimation. Når man begynder at nærme sig lysets hastighed er det en meget dårlig approksimation. Hastigheden vil konvergere imod lysets hastighed når energien går imod uendelig.
#flere
Jo, årstider er skam et ganske stort plus; eller måske en planets hældning (som er skyld i årstider).
Kort fortalt vil en for lille vinkel resultere i en selvforstærkende formindskning af vinklen (på grund af tidevandseffekt); en for lille vinkel medfører permanent ekstrem polar kulde og permanent ekstrem ækvatorial hede. I værste fald vil planetens rotation bremses, hvilket er katastrofalt.
En kilde jeg hurtigt fandt (ikke den jeg havde i tankerne; men essensen er den samme):
http://www.aip.de/en/news/science/new-conditions-f...
Jo, årstider er skam et ganske stort plus; eller måske en planets hældning (som er skyld i årstider).
Kort fortalt vil en for lille vinkel resultere i en selvforstærkende formindskning af vinklen (på grund af tidevandseffekt); en for lille vinkel medfører permanent ekstrem polar kulde og permanent ekstrem ækvatorial hede. I værste fald vil planetens rotation bremses, hvilket er katastrofalt.
En kilde jeg hurtigt fandt (ikke den jeg havde i tankerne; men essensen er den samme):
http://www.aip.de/en/news/science/new-conditions-f...
#15
Mindst lige så vigtig i den udregning er mængden af energi, der kræves til acceleration og bremsning. Dawn skal bruge ca 275kg brændstof (Xenon) for at nå ud til Vesta i asteroidebæltet. Det vil kræve uhyrlige mængder brændstof blot at nå den nærmeste stjerne.
Så jo, det kan godt betale sig at vente lidt ;-)
Edit: tilføjet:
Der kan læses om Dawn og Ion Propulsion her:
http://dawn.jpl.nasa.gov/
Tak til kasperd som ad omveje fik mig ind på den side; det er jo ren guf.
Mindst lige så vigtig i den udregning er mængden af energi, der kræves til acceleration og bremsning. Dawn skal bruge ca 275kg brændstof (Xenon) for at nå ud til Vesta i asteroidebæltet. Det vil kræve uhyrlige mængder brændstof blot at nå den nærmeste stjerne.
Så jo, det kan godt betale sig at vente lidt ;-)
Edit: tilføjet:
Der kan læses om Dawn og Ion Propulsion her:
http://dawn.jpl.nasa.gov/
Tak til kasperd som ad omveje fik mig ind på den side; det er jo ren guf.
Cruelman (32) skrev:Gode beregning og teorier osv, men jeg tror sgu stadig ikke vi har været på månen, så lad os lige starte med teorier dertil :D Ja ja Neil Armen & Co... Still dont believe it...
http://i556.photobucket.com/albums/ss2/spuppet/b%2...
Selv de fleste månefup konspirationsteoretiker er enige om at vi har været på månen, de tror bare ikke det var med apollo 11 og derved i 1969 at der blev landet på månen.
Den mængde kan reduceres, hvis man kan accelerere partiklerne op til højere hastighed. Jeg læste mig også frem til at ESA er ved at udvikle en ny ionraket som accelererer partiklerne op til seks gange så høj hastighed som Dawn. Og den vil producere en kraft som er 27 gange højere.Pally (31) skrev:Dawn skal bruge ca 275kg brændstof (Xenon) for at nå ud til Vesta i asteroidebæltet. Det vil kræve uhyrlige mængder brændstof blot at nå den nærmeste stjerne.
Der er potentiale for endnu højere hastigheder. Partiklerne forlader stadigvæk motoren med en forholdsvis lav hastighed på kun 210km/s. Det er jo slet ikke i nærheden af relativistiske hastigheder. Partikel acceleratorer på Jorden kan præstere langt højere hastigheder end det. Ikke at det direkte kan sammenlignes, da en accelerator på Jorden er ikke på samme måde begrænset af vægt.
Ja. Sendte man en sonde af sted i dag, så ville den jo nok blive overhalet af en sonde med nyere teknologi. Spørgsmålet er hvornår det vil være optimalt at sende en sonde afsted. Selv hvis teknologien bliver ved med at blive bedre, så vil der komme en dag hvor man kan sige, at hvis bare der var blevet sendt en sonde for flere år siden, så ville den være nået frem nu. Den dag man kan sige sådan, har man ventet for længe.Pally (31) skrev:det kan godt betale sig at vente lidt
#35
Selv med dét warp-drive vil det tage over 4 år at nå frem.
Et warp-drive der kan flytte et rumskib med 10x lysets hastighed er selvfølgelig et skridt fremad, men overhovedet ikke nok. Det er som at bo i Nordjylland, og køre til grænsen i en Peugeot; Det er hurtigere end at gå, men ikke hurtigt nok, til at være praktisk.
Selv med dét warp-drive vil det tage over 4 år at nå frem.
Et warp-drive der kan flytte et rumskib med 10x lysets hastighed er selvfølgelig et skridt fremad, men overhovedet ikke nok. Det er som at bo i Nordjylland, og køre til grænsen i en Peugeot; Det er hurtigere end at gå, men ikke hurtigt nok, til at være praktisk.
Hastigheder over lystets hastighed, vil jo kunne bruges til at sende information tilbage i tiden og dermed bryde kausaliteten. Hvordan håndterer et warp-drive det problem?
For en forklaring for hvorfor rejser hurtigere end lysets hastighed, vil bryde kausaliteten, se her:
http://www.theculture.org/rich/sharpblue/archives/...
For en forklaring for hvorfor rejser hurtigere end lysets hastighed, vil bryde kausaliteten, se her:
http://www.theculture.org/rich/sharpblue/archives/...
#37
Det smarte ved warp-drive, er man på intet tidspunkt overskrider lysets hastighed, man når blot hurtigere frem, end lyset ville gøre.
Det smarte ved warp-drive, er man på intet tidspunkt overskrider lysets hastighed, man når blot hurtigere frem, end lyset ville gøre.
#40: Elsker du ikke også, når folk kommenterer på det samme indlæg som de skriver i?
#40: Jo, det er lidt syret, specielt når det samtidigt handler om at rejse tilbage i tiden og den slags:
#41: Ja, man kan let blive forvirret.
#ENIG: Ja, ligesom ham tossen #40 sagde.
Men tilbage til topic; Det er sgu interessante tider vi lever i. Vi kender flere hundrede planeter nu. Da jeg var teenager, læste jeg i en astronomibog at Jupiter havde 16 måner. I dag kender vi over 60, og vi kører rundt med fjernstyrede biler på Mars, og kender til flere hundrede planeter om andre stjerner end vores egen. Med lidt held når vi måske at finde tegn på liv i min levetid? Det ville være for nice. Den her er ihvertifald rigtigt interessant.
#40: Jo, det er lidt syret, specielt når det samtidigt handler om at rejse tilbage i tiden og den slags:
#41: Ja, man kan let blive forvirret.
#ENIG: Ja, ligesom ham tossen #40 sagde.
Men tilbage til topic; Det er sgu interessante tider vi lever i. Vi kender flere hundrede planeter nu. Da jeg var teenager, læste jeg i en astronomibog at Jupiter havde 16 måner. I dag kender vi over 60, og vi kører rundt med fjernstyrede biler på Mars, og kender til flere hundrede planeter om andre stjerner end vores egen. Med lidt held når vi måske at finde tegn på liv i min levetid? Det ville være for nice. Den her er ihvertifald rigtigt interessant.
Der er lidt uenighed om hvorvidt det er principielt umuligt fordi brud på kausaliteten ville give en modstrid, og det dermed ikke kan være muligt. Eller om kausaliteten stadig ville være bevaret og situationer som ville være inkonsistente er fysisk umulige og i stedet ender med et konsistent udfald, som ligger mellem de to yderpunkter, og et sådant konsistent udfald vil altid eksistere pga. kontinuitet.tentakkelmonster (40) skrev:#41: Ja, man kan let blive forvirret.
Men uanset om man hælder til den ene eller den anden side, så er det stadigvæk i strid med naturlovene. Og spørgsmål er så om kausalitet er bevaret pga. naturlovene eller om naturlovene er som de er pga. kausalitet.
#38
Et warp-drive laver et felt omkring dig der skubber partikler væk, alt hvad der foregår i feltet foregår i din realtid, resultatet bliver at hvis du rejser 100 lysår så er du stadigt i samme realtid når du falder ud af feltet selvom lyset ikke er fulgt med i samme hastighed.
Se Star Trek som eksempel, fin version, kunne meget vel være sådan det reelt kunne lade sig gøre med et Alcubierre Drive.
Et warp-drive laver et felt omkring dig der skubber partikler væk, alt hvad der foregår i feltet foregår i din realtid, resultatet bliver at hvis du rejser 100 lysår så er du stadigt i samme realtid når du falder ud af feltet selvom lyset ikke er fulgt med i samme hastighed.
Se Star Trek som eksempel, fin version, kunne meget vel være sådan det reelt kunne lade sig gøre med et Alcubierre Drive.
#4
Trykket kommer vel an på atmosfæren for det første. Hvis planeten har en atmosfære som jordens behøver trykket jo ikke være større.
Udover dette skal man se på tyngdekraften. Planeten er mindst 7 gange så massiv. Dvs hvis den er ligeså stor som jorden vil tyngdekraften være 7 gange så stor som her på jorden og derved ville vi ikke kunne leve på den. Men heldigvis falder tyngdekraften en hel del jo længere fra planetens centrum du kommer. For at gøre det nemt ville en planet med en masse der var 9 gange så høj som jorden, men en radius der var 3 gange så stor have en tyngdekraft som var lig den vi har her på jorden. Derfor er der faktisk en chance for at planeten også har en tyngdekraft som er lig jordens. Det kommer helt an på hvor stor radius planeten har vs dens masse.
tyngdekraft vs masse udregnes via følgende formel:
Gravity is a fundamental underlying force in the universe. The amount of gravity that something possesses is proportional to its mass and distance between it and another object. This relationship was first published by Sir Issac Newton. His law of universal gravitation says that the force (F) of gravitational attraction between two objects with Mass1 and Mass2 at distance D is:
F = G(mass1*mass2)/D squared.
(G is the gravitational constant, which has the same value throughout our universe.)
Så tag planetens masse og lad den være "mass1" og lad din egen vægt være "mass2" lad D være radius på planeten. Hvis du har disse 3 værdier kan du faktisk regne ud hvad du vejer hvis du stod på planeten.
Ravensholt (4) skrev:Correct me if I'm wrong ... men hvis planeten er mere massiv, må trykket også være højere, og dermed er den ikke beboelig for mennesker?
Trykket kommer vel an på atmosfæren for det første. Hvis planeten har en atmosfære som jordens behøver trykket jo ikke være større.
Udover dette skal man se på tyngdekraften. Planeten er mindst 7 gange så massiv. Dvs hvis den er ligeså stor som jorden vil tyngdekraften være 7 gange så stor som her på jorden og derved ville vi ikke kunne leve på den. Men heldigvis falder tyngdekraften en hel del jo længere fra planetens centrum du kommer. For at gøre det nemt ville en planet med en masse der var 9 gange så høj som jorden, men en radius der var 3 gange så stor have en tyngdekraft som var lig den vi har her på jorden. Derfor er der faktisk en chance for at planeten også har en tyngdekraft som er lig jordens. Det kommer helt an på hvor stor radius planeten har vs dens masse.
tyngdekraft vs masse udregnes via følgende formel:
Gravity is a fundamental underlying force in the universe. The amount of gravity that something possesses is proportional to its mass and distance between it and another object. This relationship was first published by Sir Issac Newton. His law of universal gravitation says that the force (F) of gravitational attraction between two objects with Mass1 and Mass2 at distance D is:
F = G(mass1*mass2)/D squared.
(G is the gravitational constant, which has the same value throughout our universe.)
Så tag planetens masse og lad den være "mass1" og lad din egen vægt være "mass2" lad D være radius på planeten. Hvis du har disse 3 værdier kan du faktisk regne ud hvad du vejer hvis du stod på planeten.
http://en.wikipedia.org/wiki/Quantum_entanglement skrev:Research into quantum entanglement was initiated by a 1935 paper by Albert Einstein, Boris Podolsky, and Nathan Rosen describing the EPR paradox[10] and several papers by Erwin Schrödinger shortly thereafter.[11][12] Although these first studies focused on the counterintuitive properties of entanglement, with the aim of criticizing quantum mechanics, eventually entanglement was verified experimentally,[13] and recognized as a valid, fundamental feature of quantum mechanics. The focus of the research has now changed to its utilization as a resource for communication and computation.
Dette skulle meget vel gøre det muligt at kommunikere med en sonde som er 42 lysår væk, instantly.
Selv Einstein kender til dette fænomen, og han ville ikke tro på det var muligt, men ganske vist, er det i dag bevist med krystal clear proofs.
Nu er det selvfølgeig Wikipedia, i kan selv finde en mere troværdig kilde derfra, grunden er at wikipedia forklare det bedst til folk som ikke er inde i fysikkens verden, af hvad jeg lige kunne finde af kilder ^_^
http://livefromcern.web.cern.ch/livefromcern/antimatter/factory/AM-factory00.html skrev:
The Antimatter Factory
(by Django Manglunki)
Over the past 20 years scientists at CERN have been using antiparticles in many different ways for their daily work.
Antiparticles can be generated by colliding subatomic particles.
anti-stof er ikke et fantasi stof eller sci fi, hvilket sci fi bog har i lige læst? xD
De findes ganske rigtigt ikke (af hvad vi kan observerer) naturligt i universet i stabilt form, men de bliver konstant produceret.
Hver gang der slår et lyn fra jorden's skyer produceres der antimatter, hver gang vi smasher partikler hos CERN laves der antimatter.
Men de er ekstremt svære at indsamle, fordi så snart de berøre hvilket som helst atom i vores univers, ophæves de til ren energi.
Det er udregnet til at hvis CERN skulle producere antimatter til rumrejse, så ville én teske gøre USA bankerupt (før finanskrisen) at producere.
Dog skal der kun et par enkete teskeer til at rejse til stjernerne ved omkring 80% lysets hastighed, hvilket stadig er langt fra den høje energi krav for at opnå 95%-100% lysets hastighed.
Det skal huskes at antimatter er 100% energi udnyttelse af atomet, derfor det ultimative brændstof vi kender.
Fusion og Fision kommer ikke engang i nærheden af den udnyttelse, tror det er omkring de 1% hvis jeg husker rigtigt.
Så vil man grine hvis man så hvor lidt energi vores kemiske raketter i dagens dag udnytter.......
Nå men hele problemet er hvordan man producere antimatter "billigt", da vi allerede kan producere dem nu hos CERN osv.
Et andet problem er at de er EKSTREMT farligt at bevare, ikke nok med de ville være 100% energi udnyttelse kontra a-bombens 1%, den trykbølge der skabes (pga atmosfæren), ville være en lufttryks tsunami uden lige hvis de gik galt!
Husk at antimatter skal bevares i et magnetfelt for ikke at komme i kontakt med normalt matter.
Det er måske ikke så meget fysikken der holder os tilbage, det er penge, politik og sikkerhed.
Det bedste ville nok være at lave en efficient og effektiv antimatter produktion "væk" fra Jorden.
Så ville rejsen til sådan en planet her pludseligt være meget mere realistisk med den teknologi og fysik vi kender til i dag :)
Husk at hvad man før troede var sci fi, er ikke nødvendigvis sci fi mere, husk at følge med udviklingen folkens :)
#46
Jeg tror du skal øve dig lidt mere på kvantefysik hvis du tror at quantum entanglement giver os mulighed for at overføre information hurtigere end lyset
...og lidt mere på partikel fysik hvis du tror anti-stof er det samme som eksotisk stof med negativ masse.
...måske er det dig der bytter lidt om på sci-fi og virkelighed
Jeg tror du skal øve dig lidt mere på kvantefysik hvis du tror at quantum entanglement giver os mulighed for at overføre information hurtigere end lyset
...og lidt mere på partikel fysik hvis du tror anti-stof er det samme som eksotisk stof med negativ masse.
...måske er det dig der bytter lidt om på sci-fi og virkelighed
#47 Prøv nu have et åbent sind for hvad der er muligt og faktisk følg med i udviklingen før du udtaler dig... Der er ingen grund til at være så arrogant.
Desuden tror du jeg snakker om Warpdrive, men jeg snakker om lysets hastighed her, smarty, l2read before being arrogant, thank you ;) Derfor har jeg ikke forvekslet antistof med eksotisk stof og negativ masse.
Desuden, siden du nu bevæger dig derind, så kan antimatter muligvis godt bruges til warpdrive, men det var ikke det jeg snakkede om i min original post, det var lysets hastighed.
Jeg kan modbevise alt du skriver i kritik til mig, jeg venter stadig for beviser fra dig? Prøv lige talt pænt og i øvrigt bring proof!
Der er mere til universet end time og space, hvis du tror at Einstein's love er alt der er til universets begrænsning og muligheder, så må du længere ud på landet.
Det er kun en begrænsning i time & space, ikke nødvendigvis for partikler der kommunikere udenfor time & space ;)
http://www.nature.com/news/2008/080813/full/news.2008.1038.html skrev:
On the basis of their measurements, the team concluded that if the photons had communicated, they must have done so at least 100,000 times faster than the speed of light — something nearly all physicists thought would be impossible.
Desuden tror du jeg snakker om Warpdrive, men jeg snakker om lysets hastighed her, smarty, l2read before being arrogant, thank you ;) Derfor har jeg ikke forvekslet antistof med eksotisk stof og negativ masse.
Desuden, siden du nu bevæger dig derind, så kan antimatter muligvis godt bruges til warpdrive, men det var ikke det jeg snakkede om i min original post, det var lysets hastighed.
Jeg kan modbevise alt du skriver i kritik til mig, jeg venter stadig for beviser fra dig? Prøv lige talt pænt og i øvrigt bring proof!
Der er mere til universet end time og space, hvis du tror at Einstein's love er alt der er til universets begrænsning og muligheder, så må du længere ud på landet.
Det er kun en begrænsning i time & space, ikke nødvendigvis for partikler der kommunikere udenfor time & space ;)
http://www.nature.com/news/2008/080813/full/news.2008.1038.html skrev:The experiment shows that in quantum mechanics at least, some things transcend space-time, says Terence Rudolph, a theorist at Imperial College London. It also shows that humans have attached undue importance to the three dimensions of space and one of time we live in, he argues. “We think space and time are important because that’s the kind of monkeys we are.”
Yep, monkey's trying to reach the moon, reflected in the water.
Honestly.... Prøv nu at tænke ud af boksen, og lad vær med at komme med 30 år gammelt facts om hvad der er mugligt, og hvad der ikke er muligt.
Nu synes jeg altså at det var dig der startede med at være arrogant i #46. Måske var #47 lidt mere arrogant, men til gengæld havde han ret.Shrix (48) skrev:Prøv nu have et åbent sind for hvad der er muligt og faktisk følg med i udviklingen før du udtaler dig... Der er ingen grund til at være så arrogant.
Antistof og entanglement er begge ægte fysiske fænomener. Men det betyder ikke at alle de anvendelser som sciencefiction historier påstår de kan bruges til også kan lade sig gøre.
Aflæses to entanglede partikler samtidigt vil man få konsistente resultater. Det vil man også hvis man ikke aflæser dem samtidigt. Og spørgsmålet om hvorvidt de overhovedet blev aflæst samtidigt giver ikke mening, hvilket er et af de væsentligste aspekter i relativitetsteorien. Det afhænger af hvilket inertialsystem man observerer det fra.
Men der foregår ingen kommunikation. Ingen af de to parter har indflydelse på udfaldet.
Hvis der skete en eksplosion midt mellem Jorden og Mars, så ville en observatør på Jorden se den samtidigt med en observatør på Mars. Og de vil observere det samtidigt helt uden det involverer en eneste kvantemekanisk effekt. Alligevel kan de ikke bruge det til at kommunikere med. På det tidspunkt hvor de ser eksplosionen er det flere minutter siden det skete, og ingen af de to parter har indflydelse på hvordan den ser ud.
Hvis man tager en laser og peger på månen og bevæger den lidt rundt, så vil den lysplet man skaber på Månen nemt kunne bevæge sig rundt med over lysets hastighed. Men lyspletten er skabt af fotoner som har været på vej fra Jorden i ca. et sekund. To observatører forskellige steder på Månen kan ikke se lyset samtidigt fordi laseren på et givent tidspunkt kun kan pege på den ene observatør. Men observatørerne kan alligevel ikke kommunikere med over lysets hastighed. For de kan kun se om der kom lys fra laseren på Jorden.
Som den ene observatør ville du måske tænke, hvis jeg kan se lyset, så kan den anden observatør ikke se lyset, og ved at selv se lyset kan jeg så kommunikere til ham. Men når det virker ikke, for uanset hvor meget du prøver, så kan du ikke se det lys, der ikke blev sendt i din retning.
Hvad angår antipartikler er den almindelige forståelse at de har positiv masse. Der er ingen eksperimenter som har givet antydning af at de skulle have negativ eller imaginær masse. Og frigivelse af energi ved at lade partikel og antipartikel tilintetgøre hinanden kan kun lade sig gøre, hvis de har positiv masse. Den frigivne energi er proportional med den tilintetgjorte masse. Havde massen på de to partikler modsat fortegn ville den samlede energi være nul.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund