Ny version af kugle-robot skal lære børn om robotteknik og programmering
-
af
Andreas Ellemann
mboost-dp1
Sphero
"lære om programmering"
"lader brugeren stable kode-blokke, som programmerer, hvordan ..."
Jeg gad godt se de menneskers ansigtsudtryk den dag de blev indlagt på et hospital for en stor operation og fik at vide at den kirug som skal lave operationen ikke har gået 8 år på universitetet men har flyttet lidt rund med nogle blokke.
Hvorfor tror folk at det at programmere er noget som kan læres på en formiddag????
En klassiker:
http://norvig.com/21-days.html
"lader brugeren stable kode-blokke, som programmerer, hvordan ..."
Jeg gad godt se de menneskers ansigtsudtryk den dag de blev indlagt på et hospital for en stor operation og fik at vide at den kirug som skal lave operationen ikke har gået 8 år på universitetet men har flyttet lidt rund med nogle blokke.
Hvorfor tror folk at det at programmere er noget som kan læres på en formiddag????
En klassiker:
http://norvig.com/21-days.html
arne_v (4) skrev:"lære om programmering"
"lader brugeren stable kode-blokke, som programmerer, hvordan ..."
Jeg gad godt se de menneskers ansigtsudtryk den dag de blev indlagt på et hospital for en stor operation og fik at vide at den kirug som skal lave operationen ikke har gået 8 år på universitetet men har flyttet lidt rund med nogle blokke.
Hvorfor tror folk at det at programmere er noget som kan læres på en formiddag????
En klassiker:
http://norvig.com/21-days.html
Enig.. Men desværre har universiteterne ikke overvejet den slags...
Jeg blev udsat for RIGTIG mange forskellige programmerings sprog på uni i sin tid...
Peter Norvig gerne ser vist gerne at man lærer LISP :-)
arne_v (4) skrev:"lære om programmering"
"lader brugeren stable kode-blokke, som programmerer, hvordan ..."
Jeg gad godt se de menneskers ansigtsudtryk den dag de blev indlagt på et hospital for en stor operation og fik at vide at den kirug som skal lave operationen ikke har gået 8 år på universitetet men har flyttet lidt rund med nogle blokke.
Hvorfor tror folk at det at programmere er noget som kan læres på en formiddag????
En klassiker:
http://norvig.com/21-days.html
Det er nu en fin måde at lære børn at tænke i sekvenser når de skal løse en opgave. så kommer de hurtigt til kort når de vil noget mere komplekst og er nødt til at kigge ind i at lære kode for at løse problemerne.
#7
Jeg tror der er noget hensigtsmæssigt i at kalde det det samme for at skabe de rette associationer for de unge som skal gøres interesserede i programmering. De der vælger at gå dybere ind i emnet vil ogsåp hurtigt finde ud af hvad "rigtig" programmering er.
Hvis man kigger over i industrien har teknikere jo længe "programmeret" PLC'er med blok-programmering og ladder deragrammer som jo nærmest er det sammem det børnen laver med lego mindstorm og disse kugler, de er bare mere farverige....
Jeg tror der er noget hensigtsmæssigt i at kalde det det samme for at skabe de rette associationer for de unge som skal gøres interesserede i programmering. De der vælger at gå dybere ind i emnet vil ogsåp hurtigt finde ud af hvad "rigtig" programmering er.
Hvis man kigger over i industrien har teknikere jo længe "programmeret" PLC'er med blok-programmering og ladder deragrammer som jo nærmest er det sammem det børnen laver med lego mindstorm og disse kugler, de er bare mere farverige....
#8
Rekruterings argumentet.
Men jeg synes aldrig at der er nogen som kalder det at lege med plastic dukker af mennesker for at lære at blive læge for at gøre folk interesseret i at blive læge.
Jeg synes at der er en implicit præmis om at det at programmere er meget nemt i forhold til mange andre discipliner inklusive læge.
Og resultatet et katastrofalt.
Danske IT folk er generelt utroligt ringe uddannet. I udlandet er det bachelor eller kandidat. I Danmark er >90% af de IT folk som uddannes korte og stort set ubrugelige uddannelser (der er folk som kan noget - men det er fordi at de selv har lært sig noget).
Men det er svært at argumentere for at bachelor er minimumskravet for en IT uddannelse, hvis alle tror at programmering er at stable kode-blokke.
Offentlige IT projekter som tager billigeste tilbud fra et kendt konsulent firma som hyrer en flog nyuudannede og slipper dem løs på projektet. Med store forsinkelser og store budgetoverskridelser til følge (hvis det overhovedet kommer til at virke).
Men kan man argumentere for at man har brug for universitetsuddannede folk med 5-10-20 års erfaring når programmering er at stable kode-blokke.
Rekruterings argumentet.
Men jeg synes aldrig at der er nogen som kalder det at lege med plastic dukker af mennesker for at lære at blive læge for at gøre folk interesseret i at blive læge.
Jeg synes at der er en implicit præmis om at det at programmere er meget nemt i forhold til mange andre discipliner inklusive læge.
Og resultatet et katastrofalt.
Danske IT folk er generelt utroligt ringe uddannet. I udlandet er det bachelor eller kandidat. I Danmark er >90% af de IT folk som uddannes korte og stort set ubrugelige uddannelser (der er folk som kan noget - men det er fordi at de selv har lært sig noget).
Men det er svært at argumentere for at bachelor er minimumskravet for en IT uddannelse, hvis alle tror at programmering er at stable kode-blokke.
Offentlige IT projekter som tager billigeste tilbud fra et kendt konsulent firma som hyrer en flog nyuudannede og slipper dem løs på projektet. Med store forsinkelser og store budgetoverskridelser til følge (hvis det overhovedet kommer til at virke).
Men kan man argumentere for at man har brug for universitetsuddannede folk med 5-10-20 års erfaring når programmering er at stable kode-blokke.
#9
Meh, bachelor uddannelserne i Danmark er ikke meget bedre. Vi har brug for at datalogi fokusere mindre på matematik, og mere på programming, ala. KTH i Stockholm.
Svenskerne med kandidatgrader i Datalogi eller Software-Engineering er meget mere klar til arbejdsmarkedet end de danske datalogistuderende. Fordi i Sverige er der fokus på at lære praktiske evner, og mange laver f.eks. mobil apps som kandidatprojekter.
De positioner jeg har arbjedet i, eller interviewed til, er der ingen som har haft brug for matematikere. Der er selvfølelig mere fintech i Danmark end i Sverige, men jeg synes ikke det er et argument for at Datalogi essentielt er en glorificeret matematik uddannelse med lidt grundlæggende programmering oveni.
Softwareingenør uddannelserne er heller ikke meget bedre. ITU er måske dem jeg synes er bedst, men de har måske alligevel lidt for meget fokus på soft-skills end hvad industrien i Denmark har brug for.
Men på den anden side, så er der brug for utrolig få der kan skrive kompliceret teknisk kode, men der er brug for mange der kan lave projektledelse eller have det store overblik, kombinere komponenter fra mange forskellige teams, fejlfinde, inkoporerer brugerfeedback, arbejde med andre humaniske teams (design, localization, legal, etc.), og så videre.
Meh, bachelor uddannelserne i Danmark er ikke meget bedre. Vi har brug for at datalogi fokusere mindre på matematik, og mere på programming, ala. KTH i Stockholm.
Svenskerne med kandidatgrader i Datalogi eller Software-Engineering er meget mere klar til arbejdsmarkedet end de danske datalogistuderende. Fordi i Sverige er der fokus på at lære praktiske evner, og mange laver f.eks. mobil apps som kandidatprojekter.
De positioner jeg har arbjedet i, eller interviewed til, er der ingen som har haft brug for matematikere. Der er selvfølelig mere fintech i Danmark end i Sverige, men jeg synes ikke det er et argument for at Datalogi essentielt er en glorificeret matematik uddannelse med lidt grundlæggende programmering oveni.
Softwareingenør uddannelserne er heller ikke meget bedre. ITU er måske dem jeg synes er bedst, men de har måske alligevel lidt for meget fokus på soft-skills end hvad industrien i Denmark har brug for.
Men på den anden side, så er der brug for utrolig få der kan skrive kompliceret teknisk kode, men der er brug for mange der kan lave projektledelse eller have det store overblik, kombinere komponenter fra mange forskellige teams, fejlfinde, inkoporerer brugerfeedback, arbejde med andre humaniske teams (design, localization, legal, etc.), og så videre.
Og mht. det korte videregående uddanelser, så er problemet i det Danske system at der ikke er en klar vej til at overbygge på uddannelserne.
I Sverige er det mere simpelt, der er bachelor og kandidatuddannelser. Ikke alle disse her halve uddannelser som man så ligepluselig ikke kan bygge videre på. De har bare et meget bredere felt af IT uddannelser på universitetsniveau.
Datamatiker får jo praktisk talt af vide at deres 2½ års uddannelser svarer til 3 måneder på datalogi studiet -- og så gider folk selvfølgelig ikke læse videre.
Og så hjælper det heller ikke at Softwareingenør kun findes i Aarhus og København (måske også Aalborg nu?). Og at Aarhus ikke har en pendant til ITU.
Der kunne gøres meget for at normalisere det danske system, men der er utrolig lidt politiske vilje til det.
Af en eller anden grund vil danskerne ikke have at alle videregående uddannelser er under universiteterne. Og deri ligger roden til problemet.
(I det mindste er ingeniøruddannelserne på lige fod med bachelor/kandidat uddannelserne nu -- det var de ikke for 10 år siden.)
I Sverige er det mere simpelt, der er bachelor og kandidatuddannelser. Ikke alle disse her halve uddannelser som man så ligepluselig ikke kan bygge videre på. De har bare et meget bredere felt af IT uddannelser på universitetsniveau.
Datamatiker får jo praktisk talt af vide at deres 2½ års uddannelser svarer til 3 måneder på datalogi studiet -- og så gider folk selvfølgelig ikke læse videre.
Og så hjælper det heller ikke at Softwareingenør kun findes i Aarhus og København (måske også Aalborg nu?). Og at Aarhus ikke har en pendant til ITU.
Der kunne gøres meget for at normalisere det danske system, men der er utrolig lidt politiske vilje til det.
Af en eller anden grund vil danskerne ikke have at alle videregående uddannelser er under universiteterne. Og deri ligger roden til problemet.
(I det mindste er ingeniøruddannelserne på lige fod med bachelor/kandidat uddannelserne nu -- det var de ikke for 10 år siden.)
Claus Jørgensen (10) skrev:
Svenskerne med kandidatgrader i Datalogi eller Software-Engineering er meget mere klar til arbejdsmarkedet end de danske datalogistuderende. Fordi i Sverige er der fokus på at lære praktiske evner, og mange laver f.eks. mobil apps som kandidatprojekter.
Måske.
Men danske dataloger har aldrig problemer med at finde arbejde, så helt ringe kan de ikke være set med virksomhedernes øjne.
Claus Jørgensen (10) skrev:
Men på den anden side, så er der brug for utrolig få der kan skrive kompliceret teknisk kode, men der er brug for mange der kan lave projektledelse eller have det store overblik, kombinere komponenter fra mange forskellige teams, fejlfinde, inkoporerer brugerfeedback, arbejde med andre humaniske teams (design, localization, legal, etc.), og så videre.
Jeg vil godt tro på at der ikke skrives så meget kompliceret kode i Danmark. Men der skrives meget kompliceret kode til brug i Danmark. Meget af den kode må jo så blive skrevet udenfor Danmark.
Det kan der være flere grunde til. En af dem er formentligt at arbejdet ikke behøver blive lavet i Danmark og at Danmark er et højomkostningsland. Men det kunne jo også være fordi at der ikke er de folk i Danmark.
Derudover så er der mange af de der bløde IT roller som selvom de ikke indeholder avanceret programmering overhovedet alligevel bedst besættes med en som kan lave avanceret programmering, fordi de så forstår den kontekst de arbejder i.
Claus Jørgensen (11) skrev:
Datamatiker får jo praktisk talt af vide at deres 2½ års uddannelser svarer til 3 måneder på datalogi studiet -- og så gider folk selvfølgelig ikke læse videre.
Der er nogle datamatikere som er gode (dem som reelt studerer ved siden af uddannelsen), men der er godt nok også mange håbløse.
Hvad vil du sige til en påstand om en fordeling: 2.5% gode, 12.5% OK, 45% meget jævne, 40% som burde have forbud mod at programmere?
Claus Jørgensen (11) skrev:
Der kunne gøres meget for at normalisere det danske system, men der er utrolig lidt politiske vilje til det.
Af en eller anden grund vil danskerne ikke have at alle videregående uddannelser er under universiteterne. Og deri ligger roden til problemet.
Befolkningen er ikke opmærksom på det.
Min hypotese er at lærerne på alle de der korte IT uddannelser er dem som er menige medlemmer af parti-foreninger og at de der fortæller de folkevalgte politikere at der skam er brug for de uddannelser.
Jeg vil godt tro på at der ikke skrives så meget kompliceret kode i Danmark. Men der skrives meget kompliceret kode til brug i Danmark. Meget af den kode må jo så blive skrevet udenfor Danmark.Mit indtryk efter at have søgt job i Denmark er mere at der er meget få virksomheder der laver reel udvikling. De fleste danske virksomheder supportere en forretningsgang for en ikke-IT virksomhed.
Der er faktisk utrolig få spændende virksomheder at arbejde for i Danmark. Hvilket også er hvorfor jeg er endt tilbage i Stockholm.
Det repræsentere meget godt mit årgang da jeg gik på datamatiker studiet. Jeg kan ikke forestille mig at det har ændrig sig væsenligt siden 2010.arne_v (13) skrev:Hvad vil du sige til en påstand om en fordeling: 2.5% gode, 12.5% OK, 45% meget jævne, 40% som burde have forbud mod at programmere?
Min hypotese er at lærerne på alle de der korte IT uddannelser er dem som er menige medlemmer af parti-foreninger og at de der fortæller de folkevalgte politikere at der skam er brug for de uddannelser.Hvis jeg husker rigtigt, var der kun en enkelt universitetsuddannede lærer på mit datamatiker studie -- resten var fra det professionelle miljø omkring Århus (mine forældre havde arbejde med et par stykker i 80erne og 90erne)
Dvs. at de færeste af lærene var akademikere.
Claus Jørgensen (14) skrev:Jeg vil godt tro på at der ikke skrives så meget kompliceret kode i Danmark. Men der skrives meget kompliceret kode til brug i Danmark. Meget af den kode må jo så blive skrevet udenfor Danmark.Mit indtryk efter at have søgt job i Denmark er mere at der er meget få virksomheder der laver reel udvikling. De fleste danske virksomheder supportere en forretningsgang for en ikke-IT virksomhed.
Der er faktisk utrolig få spændende virksomheder at arbejde for i Danmark. Hvilket også er hvorfor jeg er endt tilbage i Stockholm.
Danmarks erhvervsstruktur med mange små og mellemstore virksomheder har ikke brug for den samme slags IT som Sverige med mange store virksomheder.
Der laves dog stadigt en del i Danmark, men det er mit indtryk at en model med PM og BA i Danmark og udviklerne i Polen/Ukraine/Indien er blevet meget almindelig.
Claus Jørgensen (14) skrev:Det repræsentere meget godt mit årgang da jeg gik på datamatiker studiet. Jeg kan ikke forestille mig at det har ændrig sig væsenligt siden 2010.arne_v (13) skrev:Hvad vil du sige til en påstand om en fordeling: 2.5% gode, 12.5% OK, 45% meget jævne, 40% som burde have forbud mod at programmere?
Og det er faktisk en skandale.
Jeg spekulerer på om..
Kort videregående er fx datamatiker
Mellemlang er fx universitets bachelor
Lang videregående er fx universitets kandidat eller højere som PHD?
Jeg syntes at nogle sider definerer kort som op til 3 år?
Kort videregående er fx datamatiker
Mellemlang er fx universitets bachelor
Lang videregående er fx universitets kandidat eller højere som PHD?
Jeg syntes at nogle sider definerer kort som op til 3 år?
#17
Ja.
Jeg mener at:
lange = kandidat
mellem = bachelor
kort = mindre end bachelor
Jeg vil betragte en 3-5 årig uddannelse direkte efter folkeskolen som en kort uddannelse.
Undervisningsministeriets KVU betegnelse bruges dog vist kun om uddannelser som kræver en gymnasieuddannelse.
Ja.
Jeg mener at:
lange = kandidat
mellem = bachelor
kort = mindre end bachelor
Jeg vil betragte en 3-5 årig uddannelse direkte efter folkeskolen som en kort uddannelse.
Undervisningsministeriets KVU betegnelse bruges dog vist kun om uddannelser som kræver en gymnasieuddannelse.
arne_v (18) skrev:#17
Ja.
Jeg mener at:
lange = kandidat
mellem = bachelor
kort = mindre end bachelor
Jeg vil betragte en 3-5 årig uddannelse direkte efter folkeskolen som en kort uddannelse.
Undervisningsministeriets KVU betegnelse bruges dog vist kun om uddannelser som kræver en gymnasieuddannelse.
Så bachelor er lang fordi der er tale om 3+3 år? (Gym+b.sc.)?
Videregående = Kræver en gymnasiel uddannelse
Kort = 2-3 år, ie. Datamatiker
Lang = Bachelor/Kandidat
Det er de officielle termer. “Mellem” er så en typisk reference til dem som for arbejde som bachelor, hvilket er meget normalt i visse områder, f.eks. Diplomingeniør (Bachelor)
Oprindeligt er ideen med en kandidatgrad jo at man skal ville være forsker. Og vi har slet slet ikke brug for så mange forskere som vi uddanner kandidater. Det ville være meget bedre for samfundet om flere stoppede efter deres bachelor og fik et arbejde.
Der opfordres meget til det på ingeniøruddannelserne (da det inden for ingenørfeltet er mere udbredt at folk bliver civilingeniører efter en række år på arbejdesmarkedet)
Det ville være sundt om vi kunne se det samme på IT uddanneserne, og så nedlægge de korte.
(I Sverige har vi ikke “kort videregående” uddannelser.)
Kort = 2-3 år, ie. Datamatiker
Lang = Bachelor/Kandidat
Det er de officielle termer. “Mellem” er så en typisk reference til dem som for arbejde som bachelor, hvilket er meget normalt i visse områder, f.eks. Diplomingeniør (Bachelor)
Oprindeligt er ideen med en kandidatgrad jo at man skal ville være forsker. Og vi har slet slet ikke brug for så mange forskere som vi uddanner kandidater. Det ville være meget bedre for samfundet om flere stoppede efter deres bachelor og fik et arbejde.
Der opfordres meget til det på ingeniøruddannelserne (da det inden for ingenørfeltet er mere udbredt at folk bliver civilingeniører efter en række år på arbejdesmarkedet)
Det ville være sundt om vi kunne se det samme på IT uddanneserne, og så nedlægge de korte.
(I Sverige har vi ikke “kort videregående” uddannelser.)
Claus Jørgensen (21) skrev:Videregående = Kræver en gymnasiel uddannelse
Kort = 2-3 år, ie. Datamatiker
Lang = Bachelor/Kandidat
Det er de officielle termer.
Jeg mener nu at MVU er ret officiel også.
Claus Jørgensen (21) skrev:
Oprindeligt er ideen med en kandidatgrad jo at man skal ville være forsker. Og vi har slet slet ikke brug for så mange forskere som vi uddanner kandidater.
Nej.
Indtil midt i 80'erne uddannede de danske universiteter (DTH og HHK kaldte sig ikke universiteter dengang) slet ikke bachelorer.
Oprindeligt er universitetsuddannelse = kandidatgrad.
Man tilmeldte sig en 5.5/6 årig uddannelse.
Claus Jørgensen (21) skrev:
(I Sverige har vi ikke “kort videregående” uddannelser.)
Smart af svenskerne.
@claus: lyder fornuftigt... Jeg stoppede mens jeg var i gang med kandidaten fordi den retning jeg havde var det rene kaos og ikke struktureret korrekt plus skoletræthed...
Jeg havde gået i skole i 21 år på det tidspunkt hvis alt blev talt med
@arne:
Man skal ikke have gym/tilsvarende for at blive datamatiker
Fordi gym kræves til fx bachelor tænker jeg de år skal tælles med hvis der sammenlignes med uddannelser der ikke kræver gym?
Jeg havde gået i skole i 21 år på det tidspunkt hvis alt blev talt med
@arne:
Man skal ikke have gym/tilsvarende for at blive datamatiker
Fordi gym kræves til fx bachelor tænker jeg de år skal tælles med hvis der sammenlignes med uddannelser der ikke kræver gym?
#23
Faktisk skal du have en gymnasiel uddannelse for blive datamatiker. Der kan goeres undtagelser, hvis man kan bevise at man har de noedvendige kundskaber i f.eks. Engelsk
Det ved jeg af erfaring, da jeg aldrig bestod gymnasiet, men blev lukket ind paa en slags kvote 2
Faktisk skal du have en gymnasiel uddannelse for blive datamatiker. Der kan goeres undtagelser, hvis man kan bevise at man har de noedvendige kundskaber i f.eks. Engelsk
Det ved jeg af erfaring, da jeg aldrig bestod gymnasiet, men blev lukket ind paa en slags kvote 2
Claus Jørgensen (24) skrev:#23
Faktisk skal du have en gymnasiel uddannelse for blive datamatiker. Der kan goeres undtagelser, hvis man kan bevise at man har de noedvendige kundskaber i f.eks. Engelsk
Det ved jeg af erfaring, da jeg aldrig bestod gymnasiet, men blev lukket ind paa en slags kvote 2
ah ok, hm.. har selv en HTX, så har ikke tænkt over om det var et krav dengang jeg startede på datamatiker uddannelsen
husker starten på uddannelsen som værende lidt turbulent, jeg klarede mig dog super godt alligevel :-)
det var også det der gav mig lyst til at tage min bachelor efterfølgende...
Var de ikke lidt "HMMM", da du var til samtale, før du blev ansat ved Microsoft, over at du ikke blev færdig med gym?
ved da jeg selv af og til skal forklare hvorfor jeg ikke blev færdig med datalog og data ingeniør uddannelserne jeg startede på, inden jeg blev datamatiker???
CBM (25) skrev:Var de ikke lidt "HMMM", da du var til samtale, før du blev ansat ved Microsoft, over at du ikke blev færdig med gym?
Jeg blev aldrig spurt til min uddannelse (AP Graduate in Computer Science, aka. Datamatiker)
Men du skal tænke på at de store tech firmaer har en lang process. Skype var 5 interviews over Skype, en time hver.
En teknisk "test task" -- og så en fuld dag med interviews on-site i Stockholm til sidst.
Min klare fordel dengang var at jeg var en af de meget få Windows Phone udviklere (med en populær app publiseret til app-store), hvilket gjorde mig rimelig attraktiv som "junior" udvikler.
Det var lign. process hos Truecaller og Spotify (jeg blev ansat hos Truecaller før Spotify sendte mig en invitation til et on-site interview).
Og man må sige at LinkedIn fungere ganske godt til at få denne her slags jobs :)
/in/clausjo/
Claus Jørgensen (26) skrev:CBM (25) skrev:Var de ikke lidt "HMMM", da du var til samtale, før du blev ansat ved Microsoft, over at du ikke blev færdig med gym?
Jeg blev aldrig spurt til min uddannelse (AP Graduate in Computer Science, aka. Datamatiker)
Men du skal tænke på at de store tech firmaer har en lang process. Skype var 5 interviews over Skype, en time hver.
En teknisk "test task" -- og så en fuld dag med interviews on-site i Stockholm til sidst.
Min klare fordel dengang var at jeg var en af de meget få Windows Phone udviklere (med en populær app publiseret til app-store), hvilket gjorde mig rimelig attraktiv som "junior" udvikler.
Det var lign. process hos Truecaller og Spotify (jeg blev ansat hos Truecaller før Spotify sendte mig en invitation til et on-site interview).
Og man må sige at LinkedIn fungere ganske godt til at få denne her slags jobs :)
/in/clausjo/
Ok.. hmm jeg er enig i at LinkedIn er et godt værktøj ifm job jagt... jeg får af og til henvendelser fra headhunters
CBM (23) skrev:
@arne:
Man skal ikke have gym/tilsvarende for at blive datamatiker
https://www.ug.dk/uddannelser/erhvervsakademiuddan...
Adgangskrav:
En gymnasial eksamen, erhvervsuddannelse eller adgangseksamen til ingeniøruddannelserne + specifikke adgangskrav
Claus Jørgensen (26) skrev:
Jeg blev aldrig spurt til min uddannelse (AP Graduate in Computer Science, aka. Datamatiker)
Men du skal tænke på at de store tech firmaer har en lang process. Skype var 5 interviews over Skype, en time hver.
En teknisk "test task" -- og så en fuld dag med interviews on-site i Stockholm til sidst.
...
Det var lign. process hos Truecaller og Spotify (jeg blev ansat hos Truecaller før Spotify sendte mig en invitation til et on-site interview).
Jeg tror at det generelle er at uddannelse kun betyder noget ved de første jobs/år og derefter kigger på tidligere jobs.
Med en undtagelse - nogle gange er der krav om et vist uddannelsesniveau (bachelor eller kandidat).
Jeg har tit set det som et krav, men sjældent set at nogle følger op på det.arne_v (30) skrev:
Med en undtagelse - nogle gange er der krav om et vist uddannelsesniveau (bachelor eller kandidat).
Det er nok mere relevant i forhold til visa krav etc. -- specielt i forhold til jobs i USA
Jeg tog en Datamatiker for nylig, blev færdig i sommeren 2017. Nu har jeg arbejde ved Neas Energy. De arbejder utroligt agilt at det er godt nok lækkert. Havde en frygt for at software udvikling i større virksomheder altid betød et meget rigidt system. De har en test til deres udviklere og ja, niveauet på Datamatikere svinger, men det ved virksomhederne jo godt. Det er så heller ikke altid de rent faktisk skal bruge nogen som er gode.
Angående bolden, så er det da en fantastisk idé, og hvad angår programmering, så er det jo et vidt begreb. At skrive PRINT"HELLO WORLD" på en C64 er at programmere... så der skal ikke særligt meget til. Det som er vigtigt er at forså processen og tankegangen, og denne kugle er da nærmest perfekt til det... har I prøvet Lego MindStorms? Godt koncept, men det her vinder helt klart.
Angående bolden, så er det da en fantastisk idé, og hvad angår programmering, så er det jo et vidt begreb. At skrive PRINT"HELLO WORLD" på en C64 er at programmere... så der skal ikke særligt meget til. Det som er vigtigt er at forså processen og tankegangen, og denne kugle er da nærmest perfekt til det... har I prøvet Lego MindStorms? Godt koncept, men det her vinder helt klart.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund