mboost-dp1
AIST
Nize (7) skrev:Der er andet end ledningerne der nok ikke kan holde til varmen.
Okay ja, og det kan der ikke gøres noget ved? javel ja!
Opgiv alt... Nize er ikke optimistisk
Er det mig som ikke har fulgt med i fysik? Jeg forstår ikke hvad man mener med "100 gange mere strøm". Er det 100 gange højere ampere (strømstyrke) eller er det 100 gange flere volt (højere spænding), eller drejer det sig om, at ledningen "slides" en hundrededel (hvad ikke giver mening)?
#11
100 gange mere strøm må betyde 100 gange flere ampere. I kilden omtales "current density", så jeg tror forskerne tænker direkte i ladning (q) og at der er plads til større ladning i ledningerne. Der er altså tale om et antal ampere pr. areal af materialet. Husk at det kun er overfladen af et metallisk materiale der kan lede strøm, da det er her elektronskyen befinder sig.
100 gange mere strøm må betyde 100 gange flere ampere. I kilden omtales "current density", så jeg tror forskerne tænker direkte i ladning (q) og at der er plads til større ladning i ledningerne. Der er altså tale om et antal ampere pr. areal af materialet. Husk at det kun er overfladen af et metallisk materiale der kan lede strøm, da det er her elektronskyen befinder sig.
drbravo (13) skrev:Det giver ingen mening. Så burde ledninger jo være af et porøst materiale - det ville give meget større overflade.
#12 har ret så langt som at en bruttoladning på et stykke metal vil lægge sig på overfladen. Derudover findes der den urelaterede skin-effekt som kun gælder for vekselstrømme - en jævnstrøm vil løbe gennem hele tværsnittet.
Der hvor kæden hopper af er ved forskellen mellem en ladning og en strøm. En strøm kræver ikke en bruttoladning på ledningen - en ledning vil normalt være mere eller mindre neutral, uanset hvor stor en strøm der løber. Et metal er fyldt med elektroner, ikke kun i overfladen, men deres ladning bliver præcist modsvaret af den positive ladning på atomkernerne -> samlet ladning på 0. Hvis du så sætter elektronerne til at løbe igennem ledningen fra den ene ende til den anden vil der stadig være en ladning på 0, selvom der løber en strøm.
sgt.borup (10) skrev:Skal jeg læse det som om at spændingsfaldet over ledningerne (og dermed modstanden igennem) nu er blevet 100 gange mindre ? det må det jo betyde hvis de nu kan trække 100 gange mere strøm uden at brænde over
Ikke nødvendigvis. Ledninger på nanoskala vil normalt "brænde over" pga. electromigration, dvs. at atomerne bliver hevet med af strømmen så ledningen langsomt deformeres. Før eller siden vil de flytte sig så meget at ledningen brydes.
nwinther (11) skrev:Er det mig som ikke har fulgt med i fysik? Jeg forstår ikke hvad man mener med "100 gange mere strøm". Er det 100 gange højere ampere (strømstyrke) eller er det 100 gange flere volt (højere spænding), eller drejer det sig om, at ledningen "slides" en hundrededel (hvad ikke giver mening)?
Jo, det giver mening at sige at ledningen slides en hundrededel - se ovenstående ;)
Og det er dig der ikke har fulgt med i fysik. Strøm måles i ampere, spænding måles i volt, the end.
fusk (5) skrev:Da kan vi nøjes med passiv køling, 100c er nu ligegyldigt når den kan klare 250c+
Det er nok en smule optimistisk. Desværre falder levetiden ved electromigration eksponentielt med temperaturen, så jeg vil gætte på at forskellen bliver højst 50 grader - men det vil da heller ikke være dårligt. Så mangler vi bare at kunne inkorporere det effektivt i en fuld-skala produktionslinje... Med den fremstillingsproces de har brugt er det vist lettere sagt end gjort!
engfeh (14) skrev:#12 har ret så langt som at en bruttoladning på et stykke metal vil lægge sig på overfladen. Derudover findes der den urelaterede skin-effekt som kun gælder for vekselstrømme - en jævnstrøm vil løbe gennem hele tværsnittet.
Det var også det jeg selv kom frem til efter #13 skrev. Jeg må indrømme at lige præcis elektrofysik ligger meget langt væk, så konsulterede et par bøger herhjemme.
Jeg forvekslede åbenbart et sfærisk lede-emne (= en kugle af metal) med ladning (eller, hvor der er valenselektroner i en elektronsky) med en aktiv leder. Elektronerne i elektronskyen på et sfærisk lede-emne som ikke er under påvirkning af et elektrisk felt eller en elektrisk strøm vil fordele sig jævnt på overfladen pga. intern frastødning. I en leder gælder naturligvis det, som du skrev.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund