mboost-dp1

ESA
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Kirsebær (2) skrev:Et sort hul er jo egentlig bare en svag stjerne med sindssyg tyngdepunkt.
Her er en anden teori, om hvordan sorte huller opstår ;-)
Kirsebær (2) skrev:Et sort hul er jo egentlig bare en svag stjerne med sindssyg tyngdepunkt. Og siden tyngdepunktet er så stort, suger den sin egen udstråling til sig. Så det er lille men utrolig tung stjerne, som møder stor men slet ikke nær så tung stjerne :)
Here comes the nitpicker, tag det ikke ilde :)
I fysik er der så vidt jeg ved ikke noget der hedder "et stort tyngdepunkt". Med tyngepunkt mener du nok i virkeligheden massemidtpunkt. Men disse punkter er blot en rumlig koordinat et sted i (eller udenfor) et legeme. Da koordinatsystemet er arbitrært kan man ikke tale om noget "stort tyngdepunkt". Hvis man ville (og dette er ofte nyttigt), kunne man jo lægge massemidtpunktet i (0,0,0).
Men uanset hvad, ligger massemidtpunktet lige i midten af enhver et homogen kugleformet legeme, som vi her kan antage at stjerner og sorte huller er. Dette gælder uanset radius og densitet af kuglelegemet! Det der tæller i sammenhæng med sorte huller er derimod forholdet mellem densitet og radius. Når en mængde af masse bliver presset ned under en helt bestemt størrelse, nærmere betegnet schwarzschild radius, bliver tyngdeaccelerationen på overfladen af denne kugle netop så stor at selv lys ikke kan undslippe gravitationsfeltet. Hvis den samme masse havde haft enhver større radius, ville tyngdeaccelerationen aldrig nå at blive så stor. F = (G*M*m)/(r^2) = ma. Som man kan se går F og dermed a imod uendeligt når r går imod nul HVIS al masse var samlet i et punkt. Men såsnart man når indenfor overfladen på "massesfæren" begynder F og a er AFTAGE proportionalt r i stedet for at tiltage som 1/r^2 (nu lader vi jo r gå imod nul. Omvendt hvis vi gik indefra og ud kunne vi sige at F og a tiltager proportionalt med r ud til overfladen og derefter aftager proportionalt med 1/r^2 efter man er kommet ud igennem overfladen). Men nu skal jeg heller ikke gøre mig ekspert på noget af det mest vanskelige fysik der findes, jeg ville blot påpege et par ting der.
Ok det blev en lidt længere og sikkert kedelig smørre end jeg havde forestillet mig :)
BTW bryder jeg mig ikke rigtig om brugen af "centrifugalkraft" i denne sammenhæng, da ophavet til denne fiktive kraft netop er den selvsamme kraft der i inertialsystemet (set fra midten) prøver hiver massen ind imod midten som centripetalkraft. Måske tager jeg fejl, men nærmere ville jeg tildele årsagen til tidsforlængelsen på hele affæren anderledes. Det kan helt sikkert bevises for nogle givne startsbetingelser, men ellers kunne man vel godt med ord sandsynliggøre følgende: At en kraft der lineært trækker en masse ind fra en radius er hurtigere om dette, end kraftmomentet fra selvsamme centripetalkraften er om, at trække massen ind i spiralbevægelser.
Ups, så blev det en endnu længere og kedeligere smørre...
Syntes det er godt der sådan nogle kloge hoveder.
Det betyder jo at man lære lidt om universet, samtidig med der er mere fisse til os andre, ha ha..
Det betyder jo at man lære lidt om universet, samtidig med der er mere fisse til os andre, ha ha..
Hack4Crack (12) skrev:teorier, og gætterier... VI VIL HA FAKTA PÅ BORDET!
Så syntes jeg du skulle flyve ud til sådan en sol/sort hul, sig til hvad du finder ud af derude :-)
Hvis man skal skabe headlines, skal man åbentbart bare udfærdige en teori der er fuldstændig UMULIG at eftervise, og iøvrigt omhandler noget absolut ligegyldigt...
Holder man det op mod Poppers moderne videnskabsteorier, så har man rent faktisk skabt en religion! Halleluja! hvor skal jeg sprøjte blodet fra mit offerlam.
Holder man det op mod Poppers moderne videnskabsteorier, så har man rent faktisk skabt en religion! Halleluja! hvor skal jeg sprøjte blodet fra mit offerlam.
Pikkuk (15) skrev:...og iøvrigt omhandler noget absolut ligegyldigt...
Er det lige meget om vi forstår den verden vi lever i?
----
#6
"F = (G*M*m)/(r^2) = ma"
Ligner til forveksling Gravitationsloven
F = Gravitationskraften
G = Gravitationskonstanten
m = massen af det ene objekt
M = Massen af det andet objekt
og
r = afstanden mellem objekternes massecentre,
men "ma" er hvad?
#6
Jamen du har jo ikke taget højde for newtons lov i et roterende system!
http://xkcd.com/123/
(Det er vidst nok det de snakker om) :D
Jamen du har jo ikke taget højde for newtons lov i et roterende system!
http://xkcd.com/123/
(Det er vidst nok det de snakker om) :D
OFF TOPIC
#6
Tak fordi du gider at bruge så meget tid på at bidrage til dette forum :) Rigtigt dejligt du ikke forfalder til den der: "Åh gud hvor er de ignorante. Så kan det os være lige meget". attitude :)
Jeg nød i hvert fald at prøve at forstå hvad du skrev hehe.
#15 & 17
Undskyld mig udtrykket og at jeg siger det så ligeud, men jeg syntes det er absurd at komme med sådan en udtalelse og i virkeligheden rimeligt uinteressant. For hvis det er ligegyldigt at forstå den verden vi lever i, så er det da temmelig dobbeltmoralsk overhovedet at læse nyheder for slet ikke at tale om at kommentere dem.
ON TOPIC
#0
Ufattelige verdensrum som sædvanlig! :D Man skal godt nok kunne tænke abstrakt for at være astronom!
#6
Tak fordi du gider at bruge så meget tid på at bidrage til dette forum :) Rigtigt dejligt du ikke forfalder til den der: "Åh gud hvor er de ignorante. Så kan det os være lige meget". attitude :)
Jeg nød i hvert fald at prøve at forstå hvad du skrev hehe.
#15 & 17
Undskyld mig udtrykket og at jeg siger det så ligeud, men jeg syntes det er absurd at komme med sådan en udtalelse og i virkeligheden rimeligt uinteressant. For hvis det er ligegyldigt at forstå den verden vi lever i, så er det da temmelig dobbeltmoralsk overhovedet at læse nyheder for slet ikke at tale om at kommentere dem.
ON TOPIC
#0
Ufattelige verdensrum som sædvanlig! :D Man skal godt nok kunne tænke abstrakt for at være astronom!
"Grunden til, at gammaglimtet var så lang tid, op til 10.000 sekunde"
De 10 000 sekunder er det målt i vores jordiske øjne, eller ved det stjernen? Er tiden ikke afhænge af massen og afstanden til givende objekt?
Hvis man ved at det varer 10 000 sekunder her på jorden hvor lang tid tager det på stjernes overflade? Hvordan beregner man sådan noget?
De 10 000 sekunder er det målt i vores jordiske øjne, eller ved det stjernen? Er tiden ikke afhænge af massen og afstanden til givende objekt?
Hvis man ved at det varer 10 000 sekunder her på jorden hvor lang tid tager det på stjernes overflade? Hvordan beregner man sådan noget?
Et sort hul er netop hvad der befinder sig på min bankkonto - hvis der er nogen der vil bruge den til eksperimenter skal de være velkomne - alle de penge der sættes ind vil forsvinde! Jeg kan ikke garantere at der udsendes gammaglimt men ved store bidrag kan jeg godt komme og lyse lidt med min lommelygte ;-)
noobie (16) skrev:"F = (G*M*m)/(r^2) = ma"
Ligner til forveksling Gravitationsloven
F = Gravitationskraften
G = Gravitationskonstanten
m = massen af det ene objekt
M = Massen af det andet objekt
og
r = afstanden mellem objekternes massecentre,
men "ma" er hvad?
Ja helt åbenlyst, da der er dobbelte lighedstegn, så er "ma = F"!
Ikke at det er en forklaring - men det er immervæk korrekt :)
Wassini (26) skrev:
Ja - tiden er påvirkelig af et tyngdefelt, men det har ingen reel betydning når vi snakker tider i minutter og timer.
Vil det sige at i vores øjne på jorden vil det altid tage 10 000 sekunder uanset hvor meget tid vil blive påvirket af tyngdefelt ved sådan et sorte hul?
Jeg undskylder for det sene svar, min computer har ikke været tilsluttet i tre dages tid.
Udskift tyngdepunkt (enhed: længde) med masse (enhed: kilogram) og så er vi enige ja :)
Haha hvor er den god, tak!! :D
Hvis man koordinattransformerer med tungen lige i munden kan man godt finde, at hvis man følger det accelerede koordinatsystem vil enhver kraft og dermed acceleration der virker set fra et inertialsystem (dvs. system med jævn/konstant hastighed), vil fra systemet selv have et minus på - være modsat rettet. Hvis man befinder sig vægtløs midt i en helt tillukket og masseløs (tilnærmet masseløs, eller meget tynd) kasse ude i rummet og at kassen pludselig accelererer f.eks. op. Hvordan ved man så om kassen bliver via et kabel til et rumskib bliver accelereret op eller om man har nærmet sig et stort himmellegeme og derfor selv bliver acceleret ned imod gulvet af kassen? Det ved man nemlig ikke, og dette kaldes for ækvivalens princippet, og det er en af de bærende argumenter i Einsteins specielle- og generelle relativitetsteori.
For at udvide eksemplet ovenfor kan man samtidig tænke på at lyse med en lommelygte på tværs af accelerationsretningen. Lysstrålen vil virke til at bue nedaf opad imod loften da kassen loft accelerer nedad imod lysstrålen for at møde den. Men pga. ækvivalensprincippet kan man i stedet for erstatte den accelererende kasse med en stationær kasse i et tyngdefelt. Eftersom der ikke er nogen måde at adskille de to tilfælde på, må man konkludere at lysets bane bøjer nedaf i tilstedeværelsen af et gravitationsfelt. Ganske genialt synes jeg selv :)
(Beskrevet bl.a. i Introduction to Cosmoslogy af B. Ryden)
Anyway man kan altid helt undgå at snakke om fiktive krafter såsom centrifugalkraften ved bare at vælge et inertialsystem, og det foretrækker man ofte at gøre da newtons love (F = ma og F_12 = -F_21) KUN gælder i inertialsystemer. Der findes ingen kraft der trykker en udaf. Det som James Bond bliver kvast af er normalkraften (eller strengt taget den elektromagnetiske kraft, på mikroskopisk niveau frastødelsen af to materialsers negativt ladede elektroner) der pejer INDAD i cirkelbevægelsen, som en resulterende kraft der giver anledning til en cirkelbevægelse, nu engang skal. Man kan vidst godt regne med fiktive krafter i mange tilfælde, men mange fysikere synes lidt det er noget gris hehe :)
np sig til hvis der er noget der er uklart, men ellers kommer jeg nok til at lure i mange fremtidige fysikrelaterede nyheder!
"Tidsforvrængingen" mellem to koordinatsystemer afhængerer af deres imbyrdes hastighed, de enkeltes acceleration samt styrken af tyngdefeltet de befinder sig i. Da denne faktor "ganges" på tiden tror jeg han mener, at størrelsesordenen 10^4 sekunder ikke betyder noget. F.eks. hvis tidsforlængelsesfaktoren var 1000, er forskellen på 1 og 1000 sekunder lidt rent astronomisk, mens forskellen på 1 og 1000 år er mere markant. Men jeg er nok ikke helt enig med ham for sorte hullers gravitationsfelt er så vanvittigt stort tæt ved at den kan lave nogle seriøse tidsforlængelser som jeg tror vil blive betydnings uanset størrelsesordenen på "egentiden"!
Et sjovt lille eksempel her til sidst. Hvis solen af uransagelige årsager blev til et sort hul, ville alle planeterne fortsætte upåvirket i samme baner. Hvis så en modig sjæl (Hack4Crack måske?) tog turen midt ind i det sorte hul 'in the name of science', så ville det forløbe således for ham selv: Som han nærmer sig det sorte hul, ville forskellen i kraften på kroppens forskellige områder være nok til at strække ham lang i retning imod hullet og presse ham sammen i retningen vinkelret på denne; han ville blive revet til atomer og atomerne revet i stykker bagefter inden han nogensinde nåede begivenhedshorisonten! Alt dette ville ske i løbet af relativt kort tid for aktøren selv. Men observatører på jorden ville være vidne til en række mærkelige effekter, den mest markante nok at tiden for Hack4Crack ville gå langsommere og langsommere, og faktisk ville han aldrig nå det sorte hul inden for et menneskes levetid på jorden!
(Lystigt beskrevet i "University Physics" 12.ed. af Young & Freedman)
Kirsebær (8) skrev:Korrekt, tyngepunkt var ment som masse (ikke nødvendigvis massemidtpunkt) :) Ellers så synes jeg da vi er enige?
Udskift tyngdepunkt (enhed: længde) med masse (enhed: kilogram) og så er vi enige ja :)
Unbound (18) skrev:#6
Jamen du har jo ikke taget højde for newtons lov i et roterende system!
http://xkcd.com/123/
(Det er vidst nok det de snakker om) :D
Haha hvor er den god, tak!! :D
Hvis man koordinattransformerer med tungen lige i munden kan man godt finde, at hvis man følger det accelerede koordinatsystem vil enhver kraft og dermed acceleration der virker set fra et inertialsystem (dvs. system med jævn/konstant hastighed), vil fra systemet selv have et minus på - være modsat rettet. Hvis man befinder sig vægtløs midt i en helt tillukket og masseløs (tilnærmet masseløs, eller meget tynd) kasse ude i rummet og at kassen pludselig accelererer f.eks. op. Hvordan ved man så om kassen bliver via et kabel til et rumskib bliver accelereret op eller om man har nærmet sig et stort himmellegeme og derfor selv bliver acceleret ned imod gulvet af kassen? Det ved man nemlig ikke, og dette kaldes for ækvivalens princippet, og det er en af de bærende argumenter i Einsteins specielle- og generelle relativitetsteori.
For at udvide eksemplet ovenfor kan man samtidig tænke på at lyse med en lommelygte på tværs af accelerationsretningen. Lysstrålen vil virke til at bue nedaf opad imod loften da kassen loft accelerer nedad imod lysstrålen for at møde den. Men pga. ækvivalensprincippet kan man i stedet for erstatte den accelererende kasse med en stationær kasse i et tyngdefelt. Eftersom der ikke er nogen måde at adskille de to tilfælde på, må man konkludere at lysets bane bøjer nedaf i tilstedeværelsen af et gravitationsfelt. Ganske genialt synes jeg selv :)
(Beskrevet bl.a. i Introduction to Cosmoslogy af B. Ryden)
Anyway man kan altid helt undgå at snakke om fiktive krafter såsom centrifugalkraften ved bare at vælge et inertialsystem, og det foretrækker man ofte at gøre da newtons love (F = ma og F_12 = -F_21) KUN gælder i inertialsystemer. Der findes ingen kraft der trykker en udaf. Det som James Bond bliver kvast af er normalkraften (eller strengt taget den elektromagnetiske kraft, på mikroskopisk niveau frastødelsen af to materialsers negativt ladede elektroner) der pejer INDAD i cirkelbevægelsen, som en resulterende kraft der giver anledning til en cirkelbevægelse, nu engang skal. Man kan vidst godt regne med fiktive krafter i mange tilfælde, men mange fysikere synes lidt det er noget gris hehe :)
gablag (19) skrev:OFF TOPIC
#6
Tak fordi du gider at bruge så meget tid på at bidrage til dette forum :) Rigtigt dejligt du ikke forfalder til den der: "Åh gud hvor er de ignorante. Så kan det os være lige meget". attitude :)
Jeg nød i hvert fald at prøve at forstå hvad du skrev hehe.
np sig til hvis der er noget der er uklart, men ellers kommer jeg nok til at lure i mange fremtidige fysikrelaterede nyheder!
Tomasz (30) skrev:Wassini (26) skrev:
Ja - tiden er påvirkelig af et tyngdefelt, men det har ingen reel betydning når vi snakker tider i minutter og timer.
Vil det sige at i vores øjne på jorden vil det altid tage 10 000 sekunder uanset hvor meget tid vil blive påvirket af tyngdefelt ved sådan et sorte hul?
"Tidsforvrængingen" mellem to koordinatsystemer afhængerer af deres imbyrdes hastighed, de enkeltes acceleration samt styrken af tyngdefeltet de befinder sig i. Da denne faktor "ganges" på tiden tror jeg han mener, at størrelsesordenen 10^4 sekunder ikke betyder noget. F.eks. hvis tidsforlængelsesfaktoren var 1000, er forskellen på 1 og 1000 sekunder lidt rent astronomisk, mens forskellen på 1 og 1000 år er mere markant. Men jeg er nok ikke helt enig med ham for sorte hullers gravitationsfelt er så vanvittigt stort tæt ved at den kan lave nogle seriøse tidsforlængelser som jeg tror vil blive betydnings uanset størrelsesordenen på "egentiden"!
Et sjovt lille eksempel her til sidst. Hvis solen af uransagelige årsager blev til et sort hul, ville alle planeterne fortsætte upåvirket i samme baner. Hvis så en modig sjæl (Hack4Crack måske?) tog turen midt ind i det sorte hul 'in the name of science', så ville det forløbe således for ham selv: Som han nærmer sig det sorte hul, ville forskellen i kraften på kroppens forskellige områder være nok til at strække ham lang i retning imod hullet og presse ham sammen i retningen vinkelret på denne; han ville blive revet til atomer og atomerne revet i stykker bagefter inden han nogensinde nåede begivenhedshorisonten! Alt dette ville ske i løbet af relativt kort tid for aktøren selv. Men observatører på jorden ville være vidne til en række mærkelige effekter, den mest markante nok at tiden for Hack4Crack ville gå langsommere og langsommere, og faktisk ville han aldrig nå det sorte hul inden for et menneskes levetid på jorden!
(Lystigt beskrevet i "University Physics" 12.ed. af Young & Freedman)
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.