mboost-dp1
Aaron Ceranski
Jeg mindes at have hørt at lukke tiden på "kameraer" i den størrelse har en lukketid (Altså tiden hvor lyset bliver lukket ind) som bliver regnet i timer.
Kan ikke helt få det til at hænge sammen hvis det står på jorden, da Jorden trods alt drejer en del.
#4, så ville jeg tro at det er i jordens rotation det største problem er. Den "lille" afstand der er fra jorden og ud til Hubble er jo ingenting i forhold til den dybde der er i billedet. Hvis det giver nogen mening :)
Kan ikke helt få det til at hænge sammen hvis det står på jorden, da Jorden trods alt drejer en del.
#4, så ville jeg tro at det er i jordens rotation det største problem er. Den "lille" afstand der er fra jorden og ud til Hubble er jo ingenting i forhold til den dybde der er i billedet. Hvis det giver nogen mening :)
#6 - Da Hubble lavede observationer i starten af 1900-tallet var lukketiden næsten 8 timer, det lyder måske vildt men når vi snakker lysår så er den afstand som teleskopet flytter sig på 8 timer så ubetydelig at man stadig kunne tage "gode" billeder for over 100 år siden, shit - hubble kunne spotte supernova'er i andre galakser og dermed bevise at mælkevejen ikke var hele universet men kun en lille dråbe i et enormt univers.
Moderne optik bruger stereooptik for at afstandsbedømme, teleskopet i sig selv må jeg sige er et af de fedeste jeg nogensinde har set, når man ser det i bevægelse kan man virkelig se ingeniørkusten.
Andrea Ges, thx for Adaptive Optics!
Moderne optik bruger stereooptik for at afstandsbedømme, teleskopet i sig selv må jeg sige er et af de fedeste jeg nogensinde har set, når man ser det i bevægelse kan man virkelig se ingeniørkusten.
Andrea Ges, thx for Adaptive Optics!
Den må du længere ud på landet med. Forestil dig lige den vinkel som der er tale om, bare man kigger på de næst nærmeste stjerner.Coffey Mug (9) skrev:Moderne optik bruger stereooptik for at afstandsbedømme [...]
Det er en trekant med én side som er i størrelsesordnen 10m lang og så to sider som er 39.900.000.000.000.000m lange.
Hvis man kan skelne så lille en vinkelforskel, svarer det til at kunne se noget som man holder i udstrakt arm, som er så småt at hvis man havde en kvart million af dem ved siden af hinanden, så ville de være lige så brede som ét enkelt brint atom.
Det man kan gøre er at sammenligne to billeder taget med op til et halvt års mellemrum af den samme stjerne. Så har jorden haft tid til at kredse rundt om solen, parallelt med stjernen man observerer og så er den korte linie i trekanten ikke ~10m men hele 2AU.
Selv da, er vinklen så ubetydelig at man kun kan bruge teknikken til at afstandsbedømme de stjerner som er i vores galaktiske "nabolag".
Nu er jeg ingen ekspert, men er den primær grund til de ligge højt oppe, ikke at de undgår de atmosfæriske forstyrrelser og lys forurening der er længere nede.
#9... Jo det vil jeg også mene hubble (eller andre satellit teleskoper) vil altid have en berettigelse, da deres mangel på størrelse med lethed kan gøre op for i lukketid. Et af hubbels deep field billeder havde en "lukketid" på ca 11 dage..
http://en.wikipedia.org/wiki/Hubble_Deep_Field
#9... Jo det vil jeg også mene hubble (eller andre satellit teleskoper) vil altid have en berettigelse, da deres mangel på størrelse med lethed kan gøre op for i lukketid. Et af hubbels deep field billeder havde en "lukketid" på ca 11 dage..
http://en.wikipedia.org/wiki/Hubble_Deep_Field
#13 -
17. jun. 2010 18:40
Køre et program nu på DR HD omkring sorte huller....
Hvor teleskopet hedder VLT(Very Large Telescope), og der har været en artikel om European ELT(Extremely Large Telescope), og nu den her LBT(Large Binocular Telescope)....
Det er godt nok glade for 3 bogstaver, og sjove forkortelser.
Hvor teleskopet hedder VLT(Very Large Telescope), og der har været en artikel om European ELT(Extremely Large Telescope), og nu den her LBT(Large Binocular Telescope)....
Det er godt nok glade for 3 bogstaver, og sjove forkortelser.
Fordelen ved Hubble er at den er uden for atmosfæren. Det betyder at man undgår atmosfæriske forstyrrelser som indtil for nylig var det altoverskyggende problem for at lave gode billeder.
I andre bølgelængdeområder (f.eks. IR) betyder det også at man undgår at atmosfæren absorbere det lys man vil se. Men i det synlige spektrum er det ret begrænset.
Men det undre mig dog at de adaptive teknikker er blevet SÅ gode. Cool!
I andre bølgelængdeområder (f.eks. IR) betyder det også at man undgår at atmosfæren absorbere det lys man vil se. Men i det synlige spektrum er det ret begrænset.
Men det undre mig dog at de adaptive teknikker er blevet SÅ gode. Cool!
#14 Det kan vi takke Andrea Ges for, hun opfandt adaptiv optics :)
#6
Teleskopet følger Jordens rotation, så stjernerne står helt stille, når man foretager langtideksponeret fotografering.
Selv små hobbyteleskoper til 2000 kr kan den slags. De bruger stativer med ekvatorial montering (en teleskop holder på stativet med flere vinklede led), og det følger stjernehimlen. Med en lille batteridrevet motor på, kan man observere og lave langtidsfotografering med et hobbyteleskop i den prisklasse. Når man drejer det for at følge et himmellegeme, justerer man det på 1 akse.
Man skal tænke på ekvatorial monteringens akser som placeret på en kugle, hvis nordpol peger mod Nordstjernen, dvs. i en skæv vinkel.
Rent faktisk kan ekvatorial montering kraftigt anbefales, hvis man vil rode med astronomi uden at blive tosset i hovedet af at flytte teleskopet hele tiden, for selv ved relativt lille zoom, kører en stjerne eller planet forbi synsfeltet på 30-60 sekunder. Et teleskop uden ekvatorial montering (alt-azimuth, med en simplere gaffelmontering) er nemmere at forstå at bruge og pege med, men kan ikke bruges til fotografering, da det ikke kan følge stjernehimlen, og det er sværere at få til at følge et himmellegeme, da man skal justere det på 2 akser.
Man skal tænke på alt azimuth monteringens akser som placeret på en kugle, hvis nordpol peger lige opad.
Teleskopet følger Jordens rotation, så stjernerne står helt stille, når man foretager langtideksponeret fotografering.
Selv små hobbyteleskoper til 2000 kr kan den slags. De bruger stativer med ekvatorial montering (en teleskop holder på stativet med flere vinklede led), og det følger stjernehimlen. Med en lille batteridrevet motor på, kan man observere og lave langtidsfotografering med et hobbyteleskop i den prisklasse. Når man drejer det for at følge et himmellegeme, justerer man det på 1 akse.
Man skal tænke på ekvatorial monteringens akser som placeret på en kugle, hvis nordpol peger mod Nordstjernen, dvs. i en skæv vinkel.
Rent faktisk kan ekvatorial montering kraftigt anbefales, hvis man vil rode med astronomi uden at blive tosset i hovedet af at flytte teleskopet hele tiden, for selv ved relativt lille zoom, kører en stjerne eller planet forbi synsfeltet på 30-60 sekunder. Et teleskop uden ekvatorial montering (alt-azimuth, med en simplere gaffelmontering) er nemmere at forstå at bruge og pege med, men kan ikke bruges til fotografering, da det ikke kan følge stjernehimlen, og det er sværere at få til at følge et himmellegeme, da man skal justere det på 2 akser.
Man skal tænke på alt azimuth monteringens akser som placeret på en kugle, hvis nordpol peger lige opad.
Coffey Mug (9) skrev:#6 - Da Hubble lavede observationer i starten af 1900-tallet var lukketiden næsten 8 timer
Hubble er åbenbart meget ældre end jeg var klar over! ;)
EDIT: Det er ikke teleskopet, men manden selv, du taler om. Det gik lige op for mig. Pokkers til tømmermænd...
Anyway, det er satme utroligt at det kan lade sig gøre. Atmosfæren er en meget drilsk ting at kompensere for, når man er oppe i de her forstørrelser.
Jeg har en Meade LX90 12''
Man kan altså godt fotografere med den, men du har ret i at den ikke er så god da den skal flytte både y og x axen for at korrigere for jordens drejningsmoment. "det er en gaffelmontering"
Normalt "tacker" man billeder ovenpå hinanden, hvis man har et elektronisk ccd kamere altså. man tager f.eks 100 billeder med hver en eksponering på 15 sekunder og lægger den ovenpå hinanden via bestemte programmer. Derved kan man forøge den samlede eksponeringstid. I "gamle" dage brugte man jo alm film, og så er det betydelig sværre. + det faktum at det er forholdsvis nemt at lave farvebilleder idag. Det kan man ikke med film.
Så vidt jeg kunne forstå tekten, er det så en speciel coating der er blevet brugt for at korrigere/fjerne forstyrrelsen fra atmosfæren?
If soo, så skal jeg også have nogle til mine planet observationer.
En grund mere til at observationer står så højt, er at det normalvis er godt vejr deroppe. Jeg harder skyer når man har plugget en weekend ud af kalendereen hvor det viser sig at atmosfæren er trals, eller hvis det er overskyet.
Man kan altså godt fotografere med den, men du har ret i at den ikke er så god da den skal flytte både y og x axen for at korrigere for jordens drejningsmoment. "det er en gaffelmontering"
Normalt "tacker" man billeder ovenpå hinanden, hvis man har et elektronisk ccd kamere altså. man tager f.eks 100 billeder med hver en eksponering på 15 sekunder og lægger den ovenpå hinanden via bestemte programmer. Derved kan man forøge den samlede eksponeringstid. I "gamle" dage brugte man jo alm film, og så er det betydelig sværre. + det faktum at det er forholdsvis nemt at lave farvebilleder idag. Det kan man ikke med film.
Så vidt jeg kunne forstå tekten, er det så en speciel coating der er blevet brugt for at korrigere/fjerne forstyrrelsen fra atmosfæren?
If soo, så skal jeg også have nogle til mine planet observationer.
En grund mere til at observationer står så højt, er at det normalvis er godt vejr deroppe. Jeg harder skyer når man har plugget en weekend ud af kalendereen hvor det viser sig at atmosfæren er trals, eller hvis det er overskyet.
Nej, deres sekundær spejl er "bøjeligt" så det kan korrigere for atmosfæriske forstyrrelser ved at deformere det tilbagekastede lys. Små motorer justerer spejlets form 1000 gange i sekundet.kimmerrild (18) skrev:Så vidt jeg kunne forstå tekten, er det så en speciel coating der er blevet brugt for at korrigere/fjerne forstyrrelsen fra atmosfæren?
bnm (11) skrev:Den må du længere ud på landet med.
Han er så langt ude på landet at du ikke fatter det. Han er 300 mio. km. fra landet. Når han taler om stereoskopi, så menes der, at man observerer et legeme fra en position på Jorden, venter 182-183 dage og observerer legemet igen. På den måde er det muligt at beregne nære himmellegemers afstand. Derefter måles i rødforskydning. Desværre kan rødforskydning ikke omregnes fra Z (enheden) til lysår.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund