mboost-dp1

Microsoft Corporation

Ny opt-in-service fra Microsoft skal forhindre installation af ikke godkendte apps

- Via The Next Web -

Microsoft leger med tanken om at forhindre download af bloatware i Windows 10, ved kun at tillade Windows Store-apps at blive installeret.

Ifølge MSPoweruser vil man, i ny opdatering til Windows 10, modtage en advarsel, hvis man forsøger at installere en ikke sikkerhedsgodkendt applikation i styresystemet – en påmindelse om, at det kun er Windows Store, der kan yde 100 procent sikkerhed i forbindelse med softwaredownload.

Windows har som udgangspunkt slået funktionaliteten fra, når den kommer til Creators Update i april måned, men hvis man gerne vil melde sig til, finder man den i indstillinger under ’Apps og funktioner’.

Denne nye sikkerhedsfunktion er sandsynligvis tiltænkt brugere, der ikke er så ferme på internettet, og som ved tilfælde kommer til at hente knap så fine applikationer ned på computeren. For dem af os, der gerne vil have mere styring af, hvor og hvordan vi finder vores software, må man håbe, at den nye funktionalitet ikke, bliver en obligatorisk del af styresystemet i fremtiden, men noget man kan vælge fra.





Gå til bund
Gravatar #1 - Chucara
28. feb. 2017 09:37
God idé, men jeg har til stadighed ikke installeret en app gennem Windows Store, så ved ikke helt hvor nyttig den vil være.

Hvis den bliver obligatorisk, afliver de reelt set Windows, så det tvivler jeg seriøst på.
Gravatar #2 - CBM
28. feb. 2017 13:22
#1: men det viser at ms har en våd drøm om et helt lukket system....

Håber Linux stadig eksisterer når vi når dertil
Gravatar #3 - arne_v
28. feb. 2017 14:12
#1

Jeg har heller ingen Windows Store apps.

Er der nogen som har set en ægte levende bruger som har installeret en Windows Store app på sin Windows PC?
Gravatar #4 - mrtb
28. feb. 2017 18:27
Jeg prøvede at installere Skype igennem Store, tilbage i Windows 8.1.
Det røg dog hurtigt ud igen, da Windows apps på det tidspunkt kun kunne køre i fullscreen, hvilket var ret ubrugeligt.

Så længe det er noget man kan slå fra, så synes jeg egentlig det er et helt fint tiltag. Så kan det være man endelig slipper for, at diverse familiemedlemmer skal have hjælp til at fjerne et eller andet skrammel, som de på forunderlig vis har fået installeret.
Gravatar #5 - antimate
1. mar. 2017 11:51
Yes! Måske dette ville hjælpe alle de brugere jeg hjælper med deres computer og alle de virusser folk er såååå gode til at finde.

På den anden side. What?! Fair nok det gir en advarsel. Der skal bare være en indstilling så jeg kan slå de advarseler fra.... Men det er jo intet nyt at microsoft ønsker alle andre apps end dem der bliver solgt på microsoft store. Skal udkonkureres. Fremgangs måden er bare forkert.... Hvis de kunne garantere en mere sikker og bedre oplevelse samt lavere pris end konkurenterne. Så snakker vi. Men ikke før!! :)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login