mboost-dp1

SXC - Gastonmag

Ny flashram-teknologi kan holde i over 100 år

- Via VNUnet - , redigeret af Net_Srak

Netop som Sandisk har annonceret, at de er gået i gang med at producere SD-kort, der kan gemme data, teoretisk, i op til 100 år, ved at undgå at genskrive hukommelsescellerne i chippen mere end én gang, så kommer japanske forskere med en anden løsning til langtidsholdbar datalagring.

I stedet for at undgå flere skrivninger til hukommelsescellerne, så anvender forskerne fra Tokyos univeristet en ny teknik, der forøger antallet af mulige skrivninger, inden cellen går i stykker, fra omkring 10.000 til 100 millioner.

Med så mange skrivninger, så er den teoretiske levetid for et flashrammodul, bygget med den nye teknik, på flere hundrede år. Teknikken er baseret på ferroekletriske NAND kredsløb, der ud over den nævnte fordel, også nemmere vil kunne laves i strukturstørrelser på under 20nm, end nuværende flashramkredsløb.





Gå til bund
Gravatar #1 - gentox
17. jul. 2008 14:46
Det får mig til at tænke på, hvor mange gange man kan skrive til normal flashram, før den samme degradering begynder?
Gravatar #2 - Norrah
17. jul. 2008 15:00
10.000 som der står i teksten. :)
Gravatar #3 - gentox
17. jul. 2008 15:04
#2
Læste det som at det var den nye flashram der havde de egenskaber.
Selvom jeg da godt kan se at mellem 10.000 og 100 millioner skrivninger, er lidt af en usikkerheds margin :P
Gravatar #4 - Norrah
17. jul. 2008 15:06
:) Ja på omkring flere hundrede år.. :)
Gravatar #5 - Montago.NET
17. jul. 2008 15:11
hmm... så gælder det jo bare om at producere dem til ingen penge - og i ULTRA IV eller V kvalitet/hastighed...

så kunne man jo tage 50 moduler og sætte dem i RAID 5 ==> Super SSD !!!
Gravatar #6 - Daniel.S
17. jul. 2008 18:09
Men er det ikke fuldstændig irrelevant at holdbarheden er sat så højt i vejret?
Jeg mener, udviklingen stopper jo ikke, man har vel ikke i dag 4Mb flashkort liggende som man bare ville ønske kunne holde til lidt flere skrivninger. Istedet er der vel købt mindst 1-2-4Gb kort for længst.
Gravatar #7 - gentox
17. jul. 2008 18:37
#6
Til private formål har du helt ret, men til militære vil det være ideelt.
Da holdbarhed og stabilitet, er langt mere vigtigt end størrelse og format.
Da udstyret i mange tilfælde skal holde i 20-30 år eller mere.
Gravatar #8 - tkjerner
17. jul. 2008 19:09
Hvis man smider f.eks. et OS på sådan en disk med en cache eller tilsvarende der opdateres konstant, så er de nuværende drev hurtigt ødelagte...
Gravatar #9 - Jonas Hedegaard
17. jul. 2008 19:42
#6 - det handler vel ikke om at de har "sat holdbarheden i vejret" - hvis de er i gang med at udvikle noget og de så finder ud af at nu kan det holde i hundrede år, så er der jo nok ikke nogen der siger; "Hep - det er for længe - skru det ned til 20!" :)

Jeg tænker relativt ofte på hvor trist det vil være for arkæologer om 1000 år - hele vores store "informationssamfund" vil være fuldstændigt som et sort hul for dem, da der intet "hard evidence" vil være tilbage - alt det digitale vil for længst være forsvundet og alt hvad vi lavede og var, vil stå hen i uvishedens tåger. Ret trist synes jeg. Det eneste der vil være at finde, vil være en Wikipediaside der er blevet opdateret 8.754 gange (sidste gang dagen inden man ser på den) og hvor der vil stå noget om vores tid der ret godt passer til Futuramas versioner af fremtiden der ser på fortiden...
Gravatar #10 - Smasher
17. jul. 2008 20:16
Hvorfor lave diske der kan holde i 100 år, hvor mange har en bare 10 år gammel harddisk som de bruger? :s
Gravatar #11 - Norrah
17. jul. 2008 20:23
#10 formålet er langtids lagring, problemet er jo at vi ikke kan lagre data lang tid nok, og med en sikkerhed på 100 år, så kan man spare penge da man ikke skal lagre det 19 steder på en gang. Og hele tiden skifte medierne ud med nye.
Gravatar #12 - Cloud02
17. jul. 2008 22:05
...Ja ligesom CD-skiven kunne holde så lang tid da Philips annoncerede den i 80'erne.
Gravatar #13 - Norrah
17. jul. 2008 22:32
#12 sammenlignet med et kassette bånd, ja.!
Gravatar #14 - assassin2007
18. jul. 2008 10:55
#1 Hver celle kan holde til ca. 10000 skrivninger, men man indbygger idag teknik i disken med en algoritme som sørger for at skrive ny data til forskellige blokke på disken, sådan at der ikke bliver skrevet konstant til de samme blokke.

Det forlænger levetiden betydeligt, men det afhænger stadigvæk klart af hvor hurtig disken er, hvor stor den er og hvor tit man skriver data til den(eller feks lowlevel formatere). Feks hvis vi siger at vi skriver med 80mb/s til en 128Gb SSD disk 24 timer i døgnet, vil den holde 16000000 sekunder eller lige lidt under 2år teoretisk.

Man skriver selvfølgelig ikke til disken konstant, så i praksis vil den holde i en del længere tid, men igen kan man risikere at opleve fejl indenfor kortere tid end de 2 år(ved konstant skrivning), da sådan en disk består af rigtigt mange celler og det er sjældelt at alle celler er lige perfekte og kan holde til 10000 genskrivninger.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login