mboost-dp1

Nvidia

Nvidia tilslutter sig The Linux Foundation

- Via Phoronix - , indsendt af zin

Sammen med tre andre større firmaer, der endnu ikke er blevet officielt annonceret, har driver-specialisterne fra Nvidia tilsuttet sig open source-samfundet omkring Linux via The Linux Foundation.

Selvom Nvidia nu bliver en del af The Linux Foundation, kommer det ikke nødvendigvis til at betyde, at firmaet bliver en aktiv støtte af open source-udvikling med at dele ud af sin kode eller direkte ved at støtte igangværende projekter som Nouveau.

At være en del af The Linux Foundation betyder dog, at Nvidia vil give finansiel støtte til organisationen.

Man skal dog aldrig sige aldrig, og på nuværende tidspunkt er det ikke sikkert, hvorvidt Nvidia har tænkt sig aktivt at støtte open-source-udvikling til Linux eller ikke gøre andet end at være medlem og give den påkrævede finansielle støtte.





Gå til bund
Gravatar #1 - Andos
7. mar. 2012 14:37
Når man tænker på at der sidder en del mobile grafikkort fra nvidia i en del Android enheder giver det nok god mening at de vil gøre lidt mere på linux platformen end de hidtil har gjort.
Gravatar #2 - xenocrates
7. mar. 2012 16:36
Hvis de så bare gad lave en linux-driver, som gjorde brugerne i stand til at anvende nVidia-GPU'en i bærbare med nVidia Optimus-teknologi, så ville jeg være glad... Håber det her er et skridt i den retning!
Gravatar #3 - oizo
7. mar. 2012 17:09
#2
Yes, en ordentlig driver ville være nok :p
Gravatar #4 - XorpiZ
8. mar. 2012 07:54
#2, #3

Læste I ikke nyheden?

"Sammen med tre andre større firmaer, der endnu ikke er blevet officielt annonceret, har driver-specialisterne fra Nvidia tilsuttet sig open source-samfundet omkring Linux via The Linux Foundation."

DRIVER-SPECIALISTERNE!
Gravatar #5 - xenocrates
9. mar. 2012 10:54
#4 Det betyder ikke at de har tænkt sig at lave en driver der virker med nVidia Optimus. Det kan bare betyde at deres Tegra har vundet så meget indflydelse at de mener det er fornuftigt at melde sig ind under TLF. Men jeg håber!
Gravatar #6 - zin
9. mar. 2012 11:10
På nuværende tidspunkt har Nvidia end ikke sendt det ud i en presse meddelelse at de melder sig ind i TLF, så alt er at vinde endnu. :-)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login