Da Nvidia lancerede sit GeForce GFX Titan grafikkort tilbage i februar, var det uden sammenligning det hurtigste grafikkort på markedet med én GPU. Titan var udstyret med 6 GB RAM og brugte en GK110 GPU med 2688 stream-processorer.
Nu har Nvidia så sendt et endnu vildere grafikkort på gaden, der også er baseret på GK110. Denne gang er der tale om et nyt grafikkort i Nvidias Quadro serie, der henvender sig til professionelt brug.
Quadro K6000 er udstyret med 12 GB DDR5 RAM og alle 2880 stream-processorer er aktive i GK110 GPU’en. Det gør den fem gange hurtigere til beregningsopgaver end sin forgænger Quadro 6000 og knap dobbelt så hurtig til grafiske opgaver.