mboost-dp1

Nvidia

NVIDIA: Intel har en unfair prispolitik

- Via Reuters - , redigeret af Net_Srak

Det er ikke længe siden, Intel blev idømt en gigantisk bøde på næsten 8 milliarder kroner af EU-kommissionen på baggrund af blandt andet urimelige rabatordninger. Nu blander NVIDIA sig i debatten og siger, at Intels priser ikke er fair.

Jen-Hsun Huang, direktør for NVIDIA, oplyser, at Intel anvender en unfair prispolitik, når det drejer sig om netbook-markedet.

NVIDIA ønsker at få en del af chipsæt-markedet til netbooks med deres Ion-produkt, men her hælder Intel grus i maskineriet. En Atom-processor koster typisk omkring 45 dollars, men Intel tilbyder en samlet pakkepris på processor og chipsæt til blot 25 dollars, hvillket Huang ikke mener er fair.

Hos Intel mener man ikke, at de gør noget galt, men at det er oplagt at give en god pris på hele pakkeløsningen.





Gå til bund
Gravatar #1 - AndersAndersson
19. maj 2009 09:41
okey, det er sgu da for langt ude.

Og jeg forstår godt nvidia's synspunkt.

Det der nærmer sig jo det groteste.
Gravatar #2 - ymme
19. maj 2009 09:42
Tjae, de holder vel Nvidia ude af markedet på den måde. Ved ikke om det er lovligt eller ej, da de jo reelt ikke gør andet end at prissætte deres produkter.
Gravatar #3 - T_A
19. maj 2009 09:43
Jep hvis det passer som det er udlagt her er det en oplagt sag hvor Intel "truer" med at hæve prisen på processor (hvor de jo har monopol) hvis man vil bruge den med andres chipset.


Hvis de sagde prisen for den samlede pakke var 46$ og 45$ for kun CPU så var sagen ikke så lige til.
Gravatar #4 - Nerq
19. maj 2009 09:50
Det er sku galt.

Og så kan man begynde at regne på hvor meget vi forbruger bliver bollet i sidste ende.
Gravatar #5 - flatline
19. maj 2009 09:52
Jeg ville nok overveje at ændre adfærd, hvis jeg lige havde fået en bøde på over 1 mia euro - men det er nok bare mig...
Gravatar #6 - Dee.Kay
19. maj 2009 09:52
Så altså det skal forståes sådan at vil du købe deres processor er det 45$, men vil du have hele pakken får du lige foræret 20$ for den sidste del af pakken!?!

Sgu da også en mærkelig politik... Vi er helt enige med Intel i at samlerabat er en god idé, men ligefrem at betale for at folk tager imod den anden del af pakken er da ulogisk set fra konkurrenternes synspunkt.. Så er det da klart NVidia ikke kan overtale folk til det....

Mon ikke de passer lidt på efter den seneste EU bøde og ændrer noget af det her hurtigt?
Gravatar #7 - Oculus
19. maj 2009 09:56
T_A (3) skrev:
Jep hvis det passer som det er udlagt her er det en oplagt sag hvor Intel "truer" med at hæve prisen på processor (hvor de jo har monopol) hvis man vil bruge den med andres chipset.

Det er ikke helt sådan den skal forstås.

Det er et spørgsmål om at Intel sælger deres produkt til dumping priser for at holde AMD ude af markedet.

Truede de med at hæve priserne kunne man jo bare skifte over til AMD.

Det er en ofte anvendt politik, hvor den finansielt stærke holder andre ude ved at acceptere et vist tab på et marked, ved at føre en aggressiv, på kanten til det ulovlige, differentieret prispolitik.
Gravatar #8 - Henr1k
19. maj 2009 09:56
Hvis motherboardproducenterne var lidt snedige, så kunne de vel bare købe sættet og bruge chipsettet til normale bundkort.
Det kræver så bare at der er efterspørgsel på bundkort med det substandard chipset der følger med i Intel-sættet.
Efterspørgslen er der i hvert fald på Ion-platformen.
Gravatar #9 - lost-viking
19. maj 2009 09:57
Jeg ved sku ikke helt.. altså hvis Intel kan tjæne penge på at sælge pakken for 25$ så kan jeg ikke se et problem i det.. lad os antage det koster Intel 10$ at producere atom og 10$ at producere den anden del.. så sælger intel atom for 45$ og de andre dele for 45$ også.. men hvis man køber begge dele så spare man altså 65$.. og intel vil stadig have tjent 5$ så kan jeg da ikke se noget galt i det.. og de ville jo nok heller ikke gøre det hvis det gav underskud vel? lidt nederen at sælge 10000 dele med 10$ i underskud på hver.. jeg syntes det er fair.. så må de andre jo bare følge med og holde op med at brokke sig.. (og jeg er enda amd fan)
Gravatar #10 - mathiask
19. maj 2009 09:58
#8
Det kan gøres simplere... Køb den samlede pakke for 25$ og smid chipsættet i skraldespanden.
Gravatar #11 - Scapegoat
19. maj 2009 10:08
Jeg kan godt se at NVIDIA er utilfreds, for det betyder jo at producenterne vælger en komplet Intel løsning. Men som sådan så gør de jo ikke noget ulovligt. Men jo, er lidt en fræk måde at gøre det på.
Gravatar #12 - henne
19. maj 2009 10:24
#11: Der er nok andre og meget større udfordringer ved at lave et godt chipsæt.
De fleste har jo lært at lade være med at købe SIS/VIA/nforce-chipsæts til ting som ikke må gå ned engang imellem. :-)

Og nvidia kunne jo bare købe nok af de cpu+chipsæt-bundles til at intel tabte for mange penge på lortet.
Men derudover kan man da sagtens forstå nvidia at det må være rigtigt træls at være producent af 2. rangs produkter. Det er så desværre vilkårene, for ingen kan opbygge goodwill på 30 sek, og der er kun en løsning: lav noget der er bedre end intel.
Gravatar #13 - f-style
19. maj 2009 10:35
#12

Nu kan nvidia ikke bare købe løs af disse chipset for at Intel taber penge, nvidia vil også have et enormt tab hvis de ikke kommer af med produkterne og den forretningspolitik tror jeg ikke holder. Desuden er det vel i grunden kun Intel som ved om de tjener på produkterne eller ej, de kan godt være de siger de taber på det men virkeligheden er kun Intel der kender.
Gravatar #14 - T_A
19. maj 2009 10:55

Til alle dem der ikke kan se problemet så er loven meget groft således.

Hvis du har monopol på et marked/produkt (CPU'er) må du ikke misbruge dette til at presse andre ud af markedet på andre produkter (chipset).

Til sammenligning herhjemme må TDC f.eks. ikke leverer PLAY gratis fordi det er et andet produkt der ikke er en del af internetforbindelsen.
De har så i samarbejde med telestyrelsen fundet frem til at dette ekstra produkt skal koste min. 6kr derfor kan alle TDC kunder fravælge sig PLAY og spare 6 kr/mdr (Har jeg gjort :) )

Men sådan er reglerne når man har noget der ligner monopol så må man ikke helt selv styre prisen når man samler forskellige produktgrupper i pakker.


Her går Intel så det skridt videre og siger at hvis man ikke køber hele deres pakke så skal man i stedet betale en merpris på deres Atom.


Gravatar #15 - GoofyChristoffer
19. maj 2009 11:13
#14
Hvis loven hænger sammen som du siger, er sagen ret clear-cut, synes jeg: Intel bryder monopollovgivningen, færdig...

Jeg synes ikke #10's forslag lyder helt dumt... Burde nVidia ikke bare kunne købe pakken, fjerne processoren og sætte den over på deres eget chipset...? Og så selv stå for salg af platformen i stedet for at producenterne skal hente processorer hos intel og chipsets hos nvidia...?

Eller alternativt: Spørg AMD om de ikke gider lave en atom-lignende CPU... Men ok... Ligefrem at kapitulere til at spørge sin konkurrent er nok længere end nVidia vil gå... :P
Gravatar #16 - aben
19. maj 2009 11:25
TUDE TUDE =)
Gravatar #17 - -N-
19. maj 2009 11:26
Jeg er da også sikker på at forbrugerne ikke syntes at nvidia/ati pris kartellet var en super god ide, men de gjorde alligevel :-D

Jeg synes det er udemærket at nVidia gør opmærksom på problemet, jeg ville nu også selv foretrække en ion løsning frem for fuld intel løsning.

Og selvfølgelig menter intel ikke at de har gjort noget galt, det ville dog være det dummeste at indrømme :-D
Gravatar #18 - jewwe
19. maj 2009 11:36
Selvfølgelig vil Intel gøre alt i deres magt for ikke at skulle sælge flere Atom CPU'er.

De har skudt sig selv i foden med det produkt. Der bliver ikke solgt nær så mange alm. desktop CPU'er som førhen. Hvad skal den alm. forbruger med en Core 2 Quad Q9550 når de kan få en hel computer for hvad sådan en enkelt koster?

Atom har opnået enorm popularitet i det lille stykke tid den har været på markedet - Og det vil ikke blive "bedre" hvis nVidia får fat i dem, til deres Ion platform (Hvilket er noget af det sejeste jeg har set til dato!)

Er dog ærgeligt at der skal gå "underhånds-metoder" i det, lige så snart producenterne bliver store nok :/
Gravatar #19 - aben
19. maj 2009 11:59
skulle #16 nu være flamebait? rend mig i røøøøøøøøøøvet. =)
Gravatar #20 - ikkeleakmitlogin
19. maj 2009 12:05
Hvis de kan lave det billigere, so what... Syntes fanme at det er latterligt at brokke sig over at nogle kan lave det billigere.
Gravatar #21 - aben
19. maj 2009 12:42
hovhov, ikke flamebaite!! :)
Gravatar #22 - Bladtman242
19. maj 2009 13:08
15, 10: (og mange af jer andre)

NEJ selvfølgelig kan Nvidia kan ikke bare købe "hele pakken" til 25$ og sætte CPU'en i deres eget chipset,.
Hvordan skulle de så kunne få deres chipset ned på en konkurrencedygtig pris?

25$ + Nvidia chipset pris + fortjeneste

Vil ALTID være mere end 25$

Og det vil også koste arbejdskraft (maskine eller whatever) at flytte CPU'en, så det er noget vås;)
Gravatar #23 - T_A
19. maj 2009 13:40
#22

Nemlig!

Intel lader jo bare som om standard prisen er 45$, hvilket den jo ikke er når måske 95% af forhandlere bruger pakken til 25$, derfor vil man heller aldrig kunne skade Intel ved bare at købe en mio af deres pakkeløsning og så selv skifte chipset.
Gravatar #24 - ipwn
19. maj 2009 15:01
Nederen :(

Jeg køber ikke en netbook før jeg kan få Ion i den! Faktum! Men det må gerne komme før september, fordi jeg skal gerne bruge den til skole :|

Ellers må jeg købe en netbook med GPU, men det er spild af penge, den er varm og den æder alt for meget strøm, så det er et vildt dårligt alternativ.

Intel, jeg vil ikke eje jeres indbyggede grafik løsning!
Gravatar #25 - Izaaq
19. maj 2009 20:46
Det er lidt lige som hvis man kunne få Win7 med Explorer til 200$ eller til 400$ uden Explorer. Den ville heller ikke gå.

Jeg kan godt forstå Nvidia.
Gravatar #26 - mikethk
19. maj 2009 21:12
køb en athlon neo istedet. Er faktisk pænt gode.
Gravatar #27 - terracide
20. maj 2009 04:07
Så NVIDIA hyler fordi Intel giver igen af samme skuffe som NVIDIA har prøvet at ramme Intel med?

De har selv bedt om det, da de lavede en lock-out af Intel's chipset til SLI...som dog kunne ophæves imod et "mindre" beløb...per motherboard.

Og hvis de whiner nu, så kan jeg kun forstille mig det TUDERI der kommer snart, når "Pineview" rammer:
http://anandtech.com/cpuchipsets/intel/showdoc.asp...

On-die IPG...*finder ørepropperne frem*

/NVIDIA-mode

"det er uretfææærdigt at Intel nu laver en samlet løsning, så kan vi ikke nasse på deres CPU...booo-hooo".
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login