mboost-dp1

Nvidia

NVIDIA frigiver flere detaljer om Fermi

- Via [H]ardOCP -

Der går angiveligt op til et par måneder endnu, inden NVIDIA er klar med deres DirectX 11 kompatible GPU ved navn Fermi (GF100), men for at holde interessen ved lige har de nu frigivet flere detaljer om chippen.

Da de første informationer slap ud i september sidste år, var der meget fokus på, at der var tale om en chip, der kunne mere end blot lave grafik til spil. Med 3 milliarder transistorer er det den absolut mest komplekse grafikchip, der findes, 0,85 mia. mere end AMD’s GPU.

HardOCP var blandt de, der undrede sig lidt over, hvilket marked GPU’en var tiltænkt, men nu er de blevet overbevist, den er lavet til spil.

Ud over at have mere af det hele sammenlignet med den nuværende generation af GPU’er fra NVIDIA, så er der sket en række arkitektur-ændringer, som er med til yderligere at øge hastigheden. Det forventes blandt andet, at Fermi vil være meget hurtigere til geometriske operationer.

Finder man ikke nok detaljer om NVIDIAs kommende GPU ved at følge linket til HardOCP’s artikel, så kan der læses yderligere hos: AnandTech, HotHardware, Tom’s Hardware eller PC Perspective.





Gå til bund
Gravatar #1 - AenimA
18. jan. 2010 10:03
Når jeg ser Nvidias slideshow om den nye GF100 GPU, er det skægt at se hvor meget Nvidia profilerer DX11 tessellation. ATI har i mange år haft tessellation (i den ene eller anden form) indbygget i deres hardware/software (hvis jeg husker korrekt, helt tilbage til Radeon 8500 kortet i form af N-patches), men manglende understøttelse af tessellation fra Nvidia, og givetvis dårligt samarbejde med udviklerne fra ATIs side, har gjort at udviklerne ikke helt har udnyttet 'effekten' før nu.

Men umiddelbart ser Fermi spændende ud, og bliver givetvis hurtigere end HD5xxx serien, men jeg giver HardOCP ret i, at der endnu er mange ubesvarede spørgsmål omkring pris, strømforbrug og dækning af forskellige markedssegmenter (low-end, mid-end, high-end - ser vi en dækning af alle segmenter vha. GF100, eller bliver ældre grafikkort igen trukket ind for at dække mid- or low-end segmentet?)
Gravatar #2 - Remmerboy
18. jan. 2010 10:23
jeg forudser at den bruger mindst 30% mere i strøm end tilsvarende ati kort.
Gravatar #3 - Henrik S
18. jan. 2010 13:15
Jeg er spændt på at se hvor crazy forskellen er på de 2 generationer.

Men er ret glad for mit Radeon 5870.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login