mboost-dp1

Nvidia

Nvidia bekræfter Tegra 3 og Tegra 4

- Via Hot Hardware - , redigeret af Net_Srak

Nvidias nærmeste konkurrenter, AMD og Intel, har for tiden en stor fordel, idet de begge også producerer CPU’er, en teknologi de smelter sammen med deres GPU’er for at lave billige løsninger til lowend-markedet.

Nvidia har dog rettet blikket mod et andet marked med deres Tegra chip, der er en SoC-løsning (System on a Chip), som anvender en ARM-baseret CPU og deres egen GPU-teknologi. Satsningen har endnu ikke båret frugt, idet kun meget få produkter anvender Nvidias løsning, men det mener den administrerende direktør Jen-Hsun Huang, vil ændre sig.

Ved deres årlige GPU Technology Conference har Huang netop bekræftet, at den næste generation Tegra-chip, Tegra 3, snart er klar, og de er i fuld gang med at udvikle Tegra 4, uden dog at nævne nogen detaljer om dem.

Huang kunne desuden oplyse, at planen for Nvidia er at udgive en ny Tegra-chip hvert år.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login