mboost-dp1

No Thumbnail

Norske Telenor vil kommercialisere internettet

- Via VG - , redigeret af peter_m

Telenor, Norges førende internet- og telefonudbyder, har trukket sig fra Norwegian Internet eXchange (NIX), det nationale samarbejde om udveksling af trafik på nettet. De fleste andre netudbydere er tilkoblet NIX’s hovedcentral, som så fordeler trafikken nemmere og hurtigere, end hvis man skulle igennem flere udbyderes netværk.

Dette medfører at Telenor kan kræve penge fra indholdsleverandører for at bruge deres net. Det vil med andre ord sige, at en tjeneste som YouTube kan få specielle fordele og højere prioritering, ved at betale til Telenor, og det truer princippet om at internettet skal være neutralt, og at ingen skal forfordeles.

Telenor forsvarer sig med, at det er nødvendig, grundet at trafikken på nettet er steget eksponentielt de seneste år, mens Geir Isene fra netrettighedsgruppen EFN udtaler at NIX-modellen er ganske effektiv, og at der er planlagt udvidelser og forbedringer i den nærmeste fremtid.

I Danmark ejer Norske Telenor både Sonofon og Cybercity, men om Telenor påtænker at gøre det samme i Danmark er uvist.

Nyheden er på norsk.





Gå til bund
Gravatar #51 - georg_s
23. jun. 2007 01:08
Debatten om netneutralitet var meget oppe at køre i USA for et års tid siden. Det lader til at der måske er lovgivning på vej, som kræver netneutralitet. Flg. side er et samlingssted for en del forkæmpere af netneutralitet i USA:

http://www.savetheinternet.com/

Jeg lavede for et års tid siden flg. side, så jeg havde domænet, hvis debatten skulle blusse op herhjemme (har den heldigvis ikke gjort endnu):

http://www.netneutralitet.dk

Der er et par links til lidt forskellige videoklip på bl.a. Youtube (Yeps. designet er lidt spøjst, men jeg ville afprøve det. Siden må nok hellere blive opdateret på et tidspunkt (Det er jo heller ikke meningen, lige nu, at der skal være debatforum derinde)).

Der er nogen herinde der nævner kommercialisering, som et argument imod netneutralitet. Det finder jeg er et meget uholdbart argument. Er der nogen der kan pege på markedet i dag, og sige at det ikke er kommercielt?

Det drejer sig om frihed, herunder især ytringsfriheden, og informationsfriheden: Det er ikke til salg!!
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login