mboost-dp1

SXC - guitargoa

Nokia- og RIM-aktier stiger i kølvandet på Motorola-salg

- Via Reuters -

Med Googles køb af Motorola fulgte ikke blot en fysisk virksomhed med fabrikker og ansatte, men også små 17.000 patenter inden for telekommunikation, som kan styrke Google i de igangværende patentkrige mellem bl.a. Apple, Google, Samsung, Microsoft, RIM og Nokia.

Netop RIM og Nokia har dog begge haft et opsving i aktiekursen på henholdsvis 10,4 % og 10,5 % som følge af Motorola-opkøbet. Logikken heri skal findes ved, at de to selskabers nuværende situation netop minder meget om Motorolas, hvor salget de seneste år har været stærkt svigtende, mens værdien af patentportfolien fortsat er enorm stor og tiltrækkende for de stærkere parter på markedet.

For Nokias vedkommende kan man kombinere dette med, at aktierne er faldet 45 % i værdi siden starten af året, og at der tidligere har været rygter ude om et opkøb fra både Microsoft og Samsung. Det kan betyde, at Nokia nu kommer til at virke meget attraktiv for købere, der ønsker at ruste sig i patentkrigene. Specielt Microsoft, som Nokia allerede har indgået et stort samarbejde med, regnes for at være en åbenlys køber.

Nokias markedsværdi, da markedet lukkede sidste fredag, var på $14 mia. dollars. Regner man med samme overpris-faktor, som Motorola netop er blevet solgt for, giver det $23 mia. ved et eventuelt salg. Hos RIM vil salgsværdien med overpris ligge på $20 mia. Analytikerne er dog fortsat ikke helt enige om, hvorvidt det vil være gavnligst for Microsoft at købe RIM eller Nokia.





Gå til bund
Gravatar #1 - Windcape
16. aug. 2011 06:54
Microsoft vil ikke købe Nokia, da det vil ødelægge deres mobil-strategi, fordi det sandsynligvis vil give de samme problemer som dengang med Symbian.

At Google har købt Motorola, er slemt nok for Android.

Derudover så er det en grundlæggende god ting for Nokia, at komme tilbage til rødderne, og producere hardware, frem for software (I tilfælde af folk har glemt det, Symbian var ikke udviklet af Nokia oprindeligt)

Ligeledes for Microsoft, så er det nok ideelt at undgå for meget hardware-produktion. Selvom Xbox og Kinect er en klar success, så har det økonomiske perspektiv i det ikke været alt for fantastisk.

Jeg finder det ligeledes usandsynligt at Samsung ville købe Nokia, og der er ikke andre virksomheder (udover Apple) i branchen der har en stor nok pengetank til at købe Nokia i dag.

Faktisk virker det tvivlsomt om Microsoft har råd, efter de købte Skype.
Gravatar #2 - Montago.NET
16. aug. 2011 07:09
ifølge denne artikel har motorola 25.000 patenter !

http://allthingsd.com/20110815/gulp-google-buying-...

deriblandt patent på 'Mobil telefonen' så hut jeg visker...

Gravatar #3 - AmbY
16. aug. 2011 07:17
Montago (2) skrev:
ifølge denne artikel har motorola 25.000 patenter !

http://allthingsd.com/20110815/gulp-google-buying-...

deriblandt patent på 'Mobil telefonen' så hut jeg visker...



Korrekt Motorola har 17000 patenter der er alle er offentlige, mens de også har 7500 der ikke er.

Blandt andet patentet på "mobiltelefonen" :D
Gravatar #4 - smækkerlækker
16. aug. 2011 07:20
Jeg har lige købt nokia aktier, dog er de faldet siden jeg købte dem :) Så håber denne rygte mølle kan køre lidt videre ;)

Jeg tror Nokia er et firma der er købeklar. Det har et fornuftigt navn, gode distributionskanaler, og produktionskapacitet. Det mangler bare en god pengepung, og en god ledelse med en fornuftig plan for fremtiden.
Gravatar #5 - XorpiZ
16. aug. 2011 07:24
AmbY (3) skrev:
Montago (2) skrev:
ifølge denne artikel har motorola 25.000 patenter !

http://allthingsd.com/20110815/gulp-google-buying-...

deriblandt patent på 'Mobil telefonen' så hut jeg visker...



Korrekt Motorola har 17000 patenter der er alle er offentlige, mens de også har 7500 der ikke er.

Blandt andet patentet på "mobiltelefonen" :D


Motorola har ikke patent på "mobiltelefonen". Det er noget pjat at skrive.

I øvrigt, så har Motorola ~17.000 patenter, og 7.500 "patents pending". Alle patenter er offentlige.
Gravatar #6 - HenrikH
16. aug. 2011 07:54
XorpiZ (5) skrev:
Motorola har ikke patent på "mobiltelefonen". Det er noget pjat at skrive.

Egentlig ikke, de har patent på Radio telephone system.

Bare den skitse der er på en af de første sider burde da være nok til en del, que Apple's seneste leg med community designs :-P
Gravatar #7 - XorpiZ
16. aug. 2011 08:00
#6

Man kan ikke udlede noget af en titel på et patent. Patenter er ofte meget specifikke i deres udformning.
Gravatar #8 - Windcape
16. aug. 2011 08:06
AmbY (3) skrev:
Korrekt Motorola har 17000 patenter der er alle er offentlige, mens de også har 7500 der ikke er.
17000 + 7500 = 24500

I er gode til at runde op :o
Gravatar #9 - blacktiger
16. aug. 2011 08:08
#6 #7 og så holder de kun i 20 år - max. Det der patent er fra 1975

[EDIT] år 1836–1860 er undtaget, patenter derfra holder i 21 år ifølge wikipedia
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login