mboost-dp1

Nissan

Nissan tester selvkørende biler på de Europæiske veje

-

Bilfabrikanten Nissan har som mål, at fremtidens mobilitet skal være uden emissioner og uden trafikdræbte. Et skridt i den retning skal være selvkørende biler, og i den sammenhæng har Nissan nu gennemført tests i Englands hovedstad, London.

Det er første gang, Nissan tester denne teknologi til selvkørende biler på offentlig vej i Europa. Nissan har tidligere kørt på offentlig veje i Japan og USA for at teste i reelle kørselssituationer.

Teknologierne består blandt andet af radar med millimeterbølger, laserscannere, kameraer, højhastighedscomputerchips og et særlig HMI-interface (Human Machine Interface). Disse systemer hjælper bilen til at køre selv både på motorvej og i byerne, når først destinationerne er indtastet i navigationssystemet.

Testen i London kommer i kølvandet på offentliggørelsen af, at både den opdaterede Qashqai og den nye Nissan LEAF, der begge kommer på vejen i den nærmeste fremtid, vil være udstyret med ProPILOT-teknologien til selvkørende biler. Dermed vil bilerne kunne køre selv i en enkelt vognbane på motorveje, skriver Nissan i en pressemeddelelse.

Sidste år blev Nissans Serena – første model med ProPILOT – lanceret i Japan. I december blev samme model belønnet med Japan Car of the Year Innovation Award.

Det er også planen, at teknologien skal introduceres i USA og Kina.

Selvkørende teknologi til flere vognbaner vil gøre det muligt at skifte vognbane på motorveje, og det system vil efter planen blive introduceret i 2018. Biler med selvkørende teknologi til bykørsel og vejkryds vil efter planen blive lanceret i 2020.

Gå til bund
Gravatar #1 - _tweak
2. mar. 2017 08:58
gaaahhh jeg synes vi venter for evigt på de selvkørende biler. Gief Naow !
Gravatar #2 - Adagio
2. mar. 2017 13:06
2020? Det er stadig langt tid til, men glæder mig til at få fat i sådan en. Gad vide hvor meget prisen for de biler bliver?

Vil være super, så kan jeg få en lur på vej til/fra arbejde :)

Dejligt at der bliver testet her i Europa. Glæder mig til at høre om hvordan de klarer en vild vinter med masser af sne og is på vejene
Gravatar #3 - MarsontheRocks
2. mar. 2017 15:38
_tweak (1) skrev:
gaaahhh jeg synes vi venter for evigt på de selvkørende biler. Gief Naow !

Tesla kommer med det i år, hvis man skal tro deres egne forudsigelser, så det bliver snart...meget snart :)
https://www.tesla.com/da_DK/model3
Gravatar #4 - _tweak
2. mar. 2017 16:46
MarsontheRocks (3) skrev:
Tesla kommer med det i år, hvis man skal tro deres egne forudsigelser, så det bliver snart...meget snart :)
https://www.tesla.com/da_DK/model3

Jeg vil dog stadig få en bøde for at sidde som chauffør og spille counterstrike på E45 - så længe reglerne er som de er :)
Gravatar #5 - CBM
3. mar. 2017 06:31
#4: en betjent vil gladelig give dig en bøde uanset hvor lidt mening den giver :)

Gravatar #6 - Ufomekaniker
3. mar. 2017 22:27
Elbilerne kan da kun blive billigere end nuværende biler, hvis man tænker på al den matriale der bliver sparet væk fordi den pludselig unødvændigt. Al mekanik der omhandler rat, ratstamme og diverse knapper der sidder derpå, samt pedaler osv kan spares væk. Føresiden kommer så at sige til at være identisk med passagersiden. Altså mindre matrialer = billigere bil :)
Gravatar #7 - CBM
4. mar. 2017 04:08
#6: til gengæld er batterier voldsomme dyre
Gravatar #8 - nwinther
6. mar. 2017 08:31
Hærmoriden (6) skrev:
Elbilerne kan da kun blive billigere end nuværende biler, hvis man tænker på al den matriale der bliver sparet væk fordi den pludselig unødvændigt. Al mekanik der omhandler rat, ratstamme og diverse knapper der sidder derpå, samt pedaler osv kan spares væk. Føresiden kommer så at sige til at være identisk med passagersiden. Altså mindre matrialer = billigere bil :)

Der skal stadigvis laves et menneskeligt input-system. En selvkørende vil vil sikkert kunne køre dig sikkert fra en adresse til en anden. Men når du skal have placeret din bil, altså fra vejen og ind i en indkørsel, skal bilen have ret præcise, manuelle instruktioner. Man kan sikkert spare en del knapper og lamper - men man skal så have nogle andre.
Gravatar #9 - MarsontheRocks
20. nov. 2017 10:16
nwinther (8) skrev:

Ja og nej. Bilerne naivgerer allerede nu meget præcist uden input fra mennesker. Men jeg vil give dig ret i, at der nok "altid" vil være behov for manual overtagelse, i fald at bilen går ned, eller fordi man simpelthen bare vil tage kontrol.

Jeg er dog ikke enig i at det er her man vil spare penge, eller at det er det eneste sted, som den forrige kommentar fra Hæmororiden vil være med at det er.
Det er nok mere opbygningen af kobling, gearsystem, motor, aksler mv., som er der hvor der kan laves besparelser i forhold til batteridrevne elbiler. Dette opnår vi når prisen på batteripakken når omkring $120 pr. kWh hvis jeg husker korrekt, hvilket er indenfor de næste 2-3 år hvis vi skal tro batteriproducenternes egne udtalelser. En rapport der blev udarbejdet i 2012, omkring udviklingen af batterier, og prisernepå disse, i sammenhæng med elbiler mv., kokluderede ellers dengang, at dette ville blive opnået i 2025, igen hvis jeg husker korrekt, men som allerede nu, kan konstateres er 5-6 år bagud for den egentlige udvikling der er sket. Dette skyldes meget sandsynligt Teslas succes, og det pres de har sat på de andre bilfabrikanter, om at indhente Tesla og deres Model S, og senere Model X og 3. Dette pres kan ved annonceringen af Semi og Roadster 2020/2.0 bare forestilles vil resultere i endnu mere pres på at konkurrere med Tesla. 1,9 sekunder til 100 km/t (ok 60 mph...) er jo uhørt for en produktionsbil, og så har den endda 620 mil rækkevidde (1000km). Tesla Semi kommer også til at skulle bruge en hel del batterier, så det er ikke fordi der ikke vil være behov for nogle håndfulde flere Gigafactories over de næste 10 år. Både fra Tesla, samt alle de andre bilfrabrikanter der har annonceret hvor mange modeller de vil lancere over de næste 5-7 år.
Når prisforskellen bliver lig med nul, på en batteridreven og en konventionel bil, så vil det for de fleste mennesker, ikke give mening i at købe noget andet end bilen med batteri, da det i virkeligheden giver en meget bedre køreoplevelse, lige som opladning er billigere end bensin og diesel. Jeg siger bare, forvent en markant stigning i salget af elbiler inden for de næste 5 år. It's gonna be good :)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login