mboost-dp1

Nintendo

Nintendo udgiver deres første smartphone app

-

Nintendos første smartphone app, Miitomo, er udgivet i Japan, og vil snart blive udgivet i andre lande. Miitomo ligner ikke spil, man er vant til fra Nintendo, men er derimod en social app med mulighed for at lære sine venner bedre at kende – skriver Nintendo.

Hver bruger bliver i appen repræsenteret af en Mii-karakter, som kan tilpasses til at afspejle brugeren. Appen stiller brugerne spørgsmål omkring alt fra deres favorit tv-serie til deres planer for weekenden.

Mii’en deler herefter svarene med ens venner. Ifølge Nintendo, får brugerne svar på spørgsmål om deres venner, som sjældent dukker op i almindelige samtaler.

Miitomo er den første ud af fem apps, Nintendo planlægger at udgive hen over det næste år.

Ifølge Nintendo vil udbuddet til henholdsvis smartphones og konsoller adskille sig markant fra hinanden. En af grundene til dette er smartphone-apps ‘free-to-play’-tilgang, som ikke stemmer overens med firmaets udvikling og distribution af spil.





Gå til bund
Gravatar #1 - Snoop
18. mar. 2016 17:03
Så det er egentlig bare en "blå bog", som man brugte i folkeskolens tidlige klasser?
Gravatar #2 - Modvig
19. mar. 2016 18:15
Freemium Isn't Free
Gravatar #3 - Sn3akr
21. mar. 2016 06:00
"Free to play"

Det er så bare et udtryk der bliver brugt for basis adgang til apps i dag, her er muighederne bare så begrænsede at det at spille enten er så langsomt at brugerne hurtigt folader appen igen, eller bliver hængende og inden de har set sig om, har brugt langt mere på et simpelt spil som har kostet nul og en skid at udvikle, men som har kostet dem både 2-3 og 10 gange så meget, som de spil til 300-550 kr., som de i hvert fald syntes er alt for dyre.

Jeg downloadede for nyligt et bilspil til min mobil, hvor jeg blev præsenteret for priser på 80 kr+ for at få en bil der var bedre en den man starter med, for at komme videre kan man så vælge at bruge en uge på at køre et par løb om dagen (de er begrænsede, med mindre du smider kr.) eller du kan køe ny bil (koster kr) eller købe upgrades (koster kr).

Freemium = Røvsygt, hvis du ikke betaler.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login