mboost-dp1

Pixabay

Netflix tester mulighed for forskellige afspilningshastigheder i Android-app

- Via Android Police -

Snart kan det blive muligt at se film og serier på Netflix i et langsommere eller hurtigere tempo end normalt.

Hvis der er for mange serier, man gerne vil se, men man ikke har tiden til det, så kan Netflix være på vej med en hjælpende funktion.

I selskabets Android-app er man nemlig begyndt at teste forskellige afspilningshastigheder på streamingtjenesten. 

Det betyder, at man kan ændre afspilningshastigheden for en film eller serie til 0,5x, 0,75x, 1,25x eller 1,5x.

Muligheden for forskellige afspilningshastigheder findes allerede i mange podcast-apps og i apps til lydbøger, men er ikke så normalt for streamingtjenester med video-indhold af åbenlyse grunde. Dog har YouTube haft funktionen i nogle år.

Det er kun på Netflix-appen til Android, at enkelte brugere er stødt på funktionen. Det vides ikke, hvornår eller om denne funktion bliver udrullet mere bredt.

Læs også Netflix bruger mennesker til at udvælge indhold med ny ‘Collections’-funktion.





Gå til bund
Gravatar #1 - SukkerFri
29. okt. 2019 07:27
Måske hvis man skal hugge en masse dokumentarer igennem, men ellers fortrækker jeg at se serier og film i alm tempo :)

Ser en del tech youtubes på hurtigere hastighed dog.
Gravatar #2 - Ni
29. okt. 2019 07:35
#1 Enig, instruktionsvideoer, de kan godt køres igennem hurtigere, men netflix har ikke noget, jeg gerne vil se hurtigere :-)

Gravatar #3 - nwinther
29. okt. 2019 07:38
Det kunne gøre, at jeg ville se Breaking Bad igen. Så kan alle scener med konen og ungerne afspilles i 10x hastighed.
Gravatar #4 - larsp
29. okt. 2019 08:13
Stakkels folks hjerner nu om dage. High speed TV serie binging betyder bare at man bliver endnu mere afhængig og vil have mere og mere, og til sidst fuldstændig blæst i bøtten.

Men, ja, folk er da selv ude om det. Jeg ser selv youtube videoer speeded up ind imellem hvis tempoet er for langsomt.
Gravatar #5 - ToFFo
29. okt. 2019 08:17
Det var fandme på tide. Jeg ser så mange Netflix serier på mobilen det er helt vildt. Nu kan jeg nå 2 episoder når jeg er på tønden, før mine ben holder helt op med at fungere og jeg må kravle ud derfra, som en såret soldat.
Gravatar #6 - Googus
29. okt. 2019 08:59
Dejligt. Jeg ser mange serier og film på min. 1.25x speed. Nogen enkelte kan endda køres med 2.00x. Huset på Christianshavn ses faktisk på 3.00x, så hver episode er nede på ca. 8 min
Gravatar #7 - fe950
29. okt. 2019 12:28
Jeg screenede nyheden igennem i hurtig tempo.
Hvad handler den om?
Gravatar #8 - LaFall
29. okt. 2019 21:37
#7 haha god pointe
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login