mboost-dp1

Netflix

Netflix kommer til Europa, starter med Irland og Storbritannien

- Via Netflix - , redigeret af Pernicious

Netflix udvider endelig sin populære streaming-tjeneste til Europa. Indtil videre kommer tjenesten kun til Storbritannien og Irland, men planer om en udvidelse til Spanien er også annoncerede.

Netflix udlejer dvd og Blu-Ray-film med posten i USA og Canada, sådan som det kendes fra f.eks. LOVEFiLM herhjemme. Der er dog ingen tegn på, at denne del af forretningen kommer til Europa. I stedet tyder det på, at det kun er Netflix’ store bibliotek af film og tv til streaming via internettet, der bliver adgang til.

Netflix’ aktiepriser er faldet med hele 61 % siden juli måned, hvor virksomheden annoncerede en prisstigning for sine kunder. Udvidelsen til andre markeder ses derfor som en vigtig brik i fremtidens omsætning, der trues af blandt andet stigende konkurrence og et faldende antal af kunder.

Udvidelsen begynder tidligt næste år.

Gå til bund
Gravatar #1 - JesperZ
25. okt. 2011 09:40
Håber de kommer til Danmark også. Og håber også de trækker Hulu med.
Gravatar #2 - Sugardad2
25. okt. 2011 09:46
Håber der kommer et alternativ inden, for gider faktisk ikke netflix, de har været SÅ SÅ SÅ SÅSÅ SÅ lang tid om det.

#3 præcis, og så kan det være lidt lige meget :P

men heldigvis findes der novamov, der kan man sgu se alt alligevel, worldwide.
Gravatar #3 - el_barto
25. okt. 2011 09:54
Sugardad2 (2) skrev:
Håber der kommer et alternativ inden, for gider faktisk ikke netflix, de har været SÅ SÅ SÅ SÅSÅ SÅ lang tid om det.

Der er masser af lovlige danske alternativer til Netflix, men der er desværre ingen der har det samme store udvalg som de har.
Gravatar #4 - Moog
25. okt. 2011 10:00
Kender da flere der ser fint Netflix her i Danmark. Når bjerget ikke vil komme til Danmark, må danskerne lade som om de er i USA ;)
Gravatar #5 - mark.
25. okt. 2011 10:00
Og Netflix meldte så igår ud at de netop efter det katastrofale resultat af prisstigningen, vil fokusere på USA og udskyde lanceringen i "udlandet"...
Gravatar #6 - Adagio
25. okt. 2011 10:04
Nu kender jeg ikke lige meget til netflix, men drejer det sig udelukkende om lejning af film? Hvis det er, så har det ingen interesse
Gravatar #7 - Woodie
25. okt. 2011 10:06
Hos Netflix betaler man et beløb for streaming af film. Man betaler en fast pris om måneden, og så der er ellers frit forbrug.
Vi har Netflix herhjemme, og der funger.

Hvilke andre tjenester er der i dk?
Voddler / Headweb / iTunes ??

Hos ovenstående koster alt jo en krig....
Gravatar #8 - Cookiemann
25. okt. 2011 10:20
og det kommer til danmark i slutningen af år 2099... -_-
Gravatar #9 - silan
25. okt. 2011 10:21
el_barto (3) skrev:
Der er masser af lovlige danske alternativer til Netflix, men der er desværre ingen der har det samme store udvalg som de har.

Mere vigtigt, så er der ingen af dem der har månedlig betaling for fri adgang til hele deres katalog. Voddler har en pæn håndfuld gratis film, men de fleste interessante film koster leje.
Gravatar #10 - JakeTheMuss
25. okt. 2011 10:56
Adagio (6) skrev:
Nu kender jeg ikke lige meget til netflix, men drejer det sig udelukkende om lejning af film? Hvis det er, så har det ingen interesse

Det er kun udlejning af film.

el_barto (3) skrev:
Der er masser af lovlige danske alternativer til Netflix, men der er desværre ingen der har det samme store udvalg som de har.

Ja - men det er langt fra givet, at Netflix vil få samme store udvalg af film i Europa som de har i USA. Givetvis vil alle de store blockbustere og store indie film være at finde i Netflix' europæiske katalog. Men da der er helt utroligt mange amerikanske udgivelser som aldrig kommer til Europa vil de med stor sandsynlighed heller ikke komme i det europæiske katalog fra Netflix.

Man skal huske på at det hele handler om rettigheder (dvs. kroner og ører/minimumsgarantier/formater/vinduer osv.) - hvis der ikke er penge i at hente en udgivelse til Europa, så kommer den aldrig til Europa. Netflix eller ikke Netflix.

Mm. Netflix går ind på markedet som en direkte konkurrent til de etablerede distributionsselskaber (Nordisk Film, SF osv.) så skal man nok ikke regne med det bugne med smalle og uafhængige film fra USA eller andre lande for den sags skyld. :-)
Gravatar #11 - vooze
25. okt. 2011 11:05
JakeTheMuss (10) skrev:
Det er kun udlejning af film.

Deeeet passer så ikke helt ;) Du har tydeligvis ikke adgang til Netflix ;) Men det er næsten ALT der er kommet på DVD.. Dvs. serier kan du godt se så snart de er kommet på DVD.. Dvs. "ældre" serier er det ofte rig mulighed for at se.. men nej du kan ikke se det nyeste afsnit The big bang theory.. Men du kan se de ældre sæsoner..

ON Topic:

Men da lækkert de kigger lidt udad og på europa. Dog går der nok lige 2 år før vi skal forvente noget i DK uden VPN / Unblock US (DNS) hvis vi kender KODA etc. godt nok..
Gravatar #12 - JakeTheMuss
25. okt. 2011 11:18
vooze (11) skrev:
Deeeet passer så ikke helt ;) Du har tydeligvis ikke adgang til Netflix ;)

Godt spottet... Kender ikke så meget til Netflix, da jeg ikke kan tilgå siden. Men jeg trode vi talte om Udlejning og On-Demand streaming kun. Jeg vidste ikke at man kunne downloade filmene og beholde dem.
Gravatar #13 - idiotiskelogin
25. okt. 2011 11:19
el_barto (3) skrev:
Der er masser af lovlige danske alternativer til Netflix, men der er desværre ingen der har det samme store udvalg som de har.

masser og masser, ikke så mange der ikke kræver et større udlæg til hardware.

Jeg har en xbox360, wdtv live, Apple TV, Samsung 8050.
I lang tid har Microsoft været de eneste, nu er Apple kommet med på vognen, nu kommer netflix måske en dag til WDTV.

(Ja så kan man leje hos de forskellige kabeltv udbydere hvis man vil kaste en masse penge efter dem og deres bokse men det vil man jo ikke.
Eller kaste en masse penge efter et Samsung TV der understøtter TV2, yousee, viaplay, men jeg har brændt nallerne en gang på et samsung LED tv til 18000kr med fin internet adgang, som ikke kan nogle af de ting fordi de holdte op med at sende software opdateringer til det et ½ år efter jeg købte det, så det gør jeg ikke igen.)
Gravatar #14 - reluna
25. okt. 2011 11:36
Woodie (7) skrev:
Hos Netflix betaler man et beløb for streaming af film. Man betaler en fast pris om måneden, og så der er ellers frit forbrug.

+1 fast pris.

Hvorfor er Danmark bagud i forhold til andre lande? :|
Gravatar #15 - Slettet Bruger [2368763720]
25. okt. 2011 11:51
Cookiemann (8) skrev:
og det kommer til danmark i slutningen af år 2099... -_-

Link?
Gravatar #16 - Montago.NET
25. okt. 2011 13:08
Indtil Netflix (eller lign flatrate) kommer til det danske marked, må folk jo 'nøjes' med det uendeligt store udvalg der er at finde på Newzbin og Torrentsider...

man tager sig til hovedet over hvor langsom den industri er !
Gravatar #17 - DiZaster
25. okt. 2011 13:23
Nu var det ikke kun på grund af Netflix's prisstunt at deres aktier faldt, men også det faktum at Blockbuster er gået ind på deres marked (Streaming & film via post).

Blockbuster formåede meget hurtigt at sikre sig ekslusivaftaler på flere store titler, hvilket for brugere af Netflix betyder de skal vente i 28 dage før de får adgang til samme materiale. Derudover kan man altid bytte sine film i enhhver Blockbuster butik, hvis man ikke gider sende dem retur med posten.

Montago (16) skrev:
man tager sig til hovedet over hvor langsom den industri er !

Havde vi haft et fælles Europa, med overordnede fælles regler, valuta, sprog etc., så havde vi også haft det samme udbud. Det kræver og koster i dag en del mere at drive forretning på tværs af landegrænser i Europa kontra på tværs af USA.
Gravatar #18 - kblood
25. okt. 2011 14:44
Jeg syntes ikke jeg kan finde nogen egentlige tjenester i Danmark der kan det som NetFlix kan.

Specielt det med en fast pris for at have adgang til et helt udvalg af film. Apple TV kan vidst, men så vidt jeg ved, kræver det en Apple computer og op til flere Apple produkter derudover. Så det er lidt no go for mig, da jeg ikke ville bruge den til andet end det så. Og så synes jeg det er pænt dyrt.

Voddler er da lidt i den stil, men den kan ikke cache filmen, så man kan se den uden konstant Internet forbindelse. Og så er udvalget ret dårligt må man sige. Og synes jeg ikke det er nemt at finde deres bedste og nyeste film med søgefunktionen.

Det jeg synes en ordentlig online video tjeneste burde have:
Video on demand - Det er lidt et minimum.
Mulighed for at købe film digitalt og downloade dem. Det bliver sikkert med DRM, men det er da bedre en ingen ting. På samme måde som Steam gør med spil idag.
Mulighed for at betale en fast pris og få adgang til et stort udvalg af film og serier.

Jeg har Voddler og Stofa's WebTV / Zaptor, men det er jo slet ikke det samme. Nu har jeg så ikke lige fået min Zaptor boks sat til endnu, men som jeg har forstået det er der ikke mulighed for at se film uden reklame, som man selv kan vælge ud fra et større arkiv, uden at skulle betale en ekstra pris oven i det som Zaptor koster i forvejen, og så kan det ikke bruges på ens telefon. WebTV kan, men kun hvis man er koblet på sin Stofa Internet forbindelse med den smartphone som man ser det med.

Det burde bare kunne gøres bedre. Jeg synes ikke det er sejt at have en reol fyldt med gamle DVD film, og er da også begyndt at få nogen blueray film, men det føles stadig forældet at skulle bruge den slags medier, når vi har Internet forbindelsen til at det ikke burde være nødvendigt hvis folk bare kunne blive enige om hvordan.
Gravatar #19 - Magten
25. okt. 2011 15:56
kblood (18) skrev:
Apple TV kan vidst, men så vidt jeg ved, kræver det en Apple computer og op til flere Apple produkter derudover. Så det er lidt no go for mig, da jeg ikke ville bruge den til andet end det så. Og så synes jeg det er pænt dyrt.
Apple TV har ikke abonnementer som Netflix. Men du kan bruge fx Netflix på din Apple TV.
Gravatar #20 - kblood
25. okt. 2011 16:17
Magten (19) skrev:
Apple TV har ikke abonnementer som Netflix. Men du kan bruge fx Netflix på din Apple TV.

Hmmm, men er Apple TV så ikke også en af de produkter som kræver en vpn tunnel for at fungere?
Gravatar #21 - Taxwars
25. okt. 2011 16:25
Lige gyldigt, når de kommer til Danmark bliver det jo ikke 50 kr om måneden, men nærmere 399 om måneden. Og der kan de godt rende og hoppe med deres gamle bras.
Gravatar #22 - Magten
25. okt. 2011 17:25
kblood (20) skrev:
Magten (19) skrev:
Apple TV har ikke abonnementer som Netflix. Men du kan bruge fx Netflix på din Apple TV.

Hmmm, men er Apple TV så ikke også en af de produkter som kræver en vpn tunnel for at fungere?
Apple TV er som sådan bare en box du kan afspille dine videoer på. Du kan i iTunes købe/leje film, også i Danmark, og afspille dem på din Apple TV.

Du kan også afspille andre film/tv som du fx har liggende på din computer.

Gravatar #23 - Oculus
25. okt. 2011 18:33
JakeTheMuss (10) skrev:
Givetvis vil alle de store blockbustere og store indie film være at finde i Netflix' europæiske katalog.
Ville være rart, men selv i USA er der altså ikke mange blockbustere i Netflix' udvalg :(

Snart udløber deres kontrakt på "Starz Play" materialet også, hvilket er den kategori hos Netflix der har flest "blockbustere".

Gravatar #24 - kblood
25. okt. 2011 22:11
Magten (22) skrev:
Hmmm, men er Apple TV så ikke også en af de produkter som kræver en vpn tunnel for at fungere?
Apple TV er som sådan bare en box du kan afspille dine videoer på. Du kan i iTunes købe/leje film, også i Danmark, og afspille dem på din Apple TV.

Du kan også afspille andre film/tv som du fx har liggende på din computer. [/quote]

Hmmm... iTunes har allerede det som jeg går og venter på? Det gør jo næsten at jeg bliver nød til at tage iTunes til mig. Ville godt nok være awesome med en digital film samling. Jeg er ellers ikke specielt glad for iTunes, dets DRM musik, men mest af alt at den kommer og siger man helst skal installere ting som Quicktime og andre Apple produkter som jeg ser som ret ligegyldige for mig. Men hvis de har gjort det muligt at kunne købe og eje film digitalt som både kan streames og hentes, så bliver jeg da næsten nød til at indrømme at det er et godt koncept. Jeg kan da lige starte min Mac Powerpc op og se hvad dens iTunes siger. Sikkert opdater mig og at den ikke kan opgraderes til MacOSX Lion fordi den er blevet racistisk overfor gamelt hardware.

Men når der ikke er andre som tilbyder den service. Og Apple TV har altid virket som et nice produkt. Min fætter har blæret sig med det, på hans 50" plasma tv. Og synes også han har nævnt nogen video services man kan bruge på Apple Produkter, som også kan cache og sådan, men hvis jeg tager iTunes til mig, og måske Apple TV, så sætter jeg nok grænsen der stadigvæk. iOS er stadig for mangelfuldt for mig. De burde snart tage og se det smarte i at tillade Widgets og Flash uden at man skal til at roote og alt muligt.
Gravatar #25 - Corholio
26. okt. 2011 06:39
kblood (24) skrev:
Og Apple TV har altid virket som et nice produkt. Min fætter har blæret sig med det, på hans 50" plasma tv.

Det kan ikke have været det vildeste "blær", eftersom AppleTV kun output'er 720P - på et 50" TV kan det ikke have set ret godt ud.
Gravatar #26 - Cookiemann
26. okt. 2011 08:04
SlettetBruger (15) skrev:
Link?

sarkasme.....
Gravatar #27 - Slettet Bruger [2368763720]
26. okt. 2011 08:19
Bazinga...
Gravatar #28 - MikeyCph
26. okt. 2011 09:29
Gad vide hvad de mon gør vedr. undertekster hvis de kommer til DK. Jeg bruger allerede Netflix og synes godt om det, og har ingen problemer med at forstå den engelske tale. Desværre er der bare ikke mange af mine venner eller familie for den sags skyld som har lyst til at se med på Netflix pga. den manglende tekstning.. Det fjerner desværre lidt af det smarte ved Netflix synes jeg.
Gravatar #29 - el_barto
26. okt. 2011 11:04
Cookiemann (26) skrev:
sarkasme.....

You must be new here...
Gravatar #30 - Mikkelpf
26. okt. 2011 12:00
MikeyCph (28) skrev:
Gad vide hvad de mon gør vedr. undertekster hvis de kommer til DK. Jeg bruger allerede Netflix og synes godt om det, og har ingen problemer med at forstå den engelske tale. Desværre er der bare ikke mange af mine venner eller familie for den sags skyld som har lyst til at se med på Netflix pga. den manglende tekstning.. Det fjerner desværre lidt af det smarte ved Netflix synes jeg.

Yep, men det er nu ikke kun streaming-tjenester der har det problem, blurays "importeret" fra England er også nogen gange uden.
Gravatar #31 - Magten
26. okt. 2011 12:06

De gør vel det samme som de andre der tilbyder streaming: Giver mulighed for undertekster på de film det findes til.

Mikkelpf (30) skrev:
Yep, men det er nu ikke kun streaming-tjenester der har det problem, blurays "importeret" fra England er også nogen gange uden.
DVD'er i Danmark bliver typisk lavet til hele Norden, altså med dansk, norsk, svensk og nogle gange finsk på (enkelte kommer der mange flere på, men det er ikke så udbredt), så import fra andre lande vil typisk give andre tekster eller slet ingen.
Gravatar #32 - Mikkelpf
26. okt. 2011 12:16
Magten (31) skrev:
Mikkelpf (30) skrev:
Yep, men det er nu ikke kun streaming-tjenester der har det problem, blurays "importeret" fra England er også nogen gange uden.
DVD'er i Danmark bliver typisk lavet til hele Norden, altså med dansk, norsk, svensk og nogle gange finsk på (enkelte kommer der mange flere på, men det er ikke så udbredt), så import fra andre lande vil typisk give andre tekster eller slet ingen.

Det er jeg klar over - min pointe var nærmere at det tydeligvis er noget de forskellige distributører står for (ja hvem ellers? men altså...), så det vil jo være noget Netflix (som distributør) skal stå for når/hvis de udvider uden for UK - ikke at jeg savner DK undertekster, jeg ser det alligevel uden (dog engelsk "ikke-for-hørehæmmede" undertekster hvis der er larm i baggrunden). Men dem kan der sgu' også være langt imellem nogen gange, altså de "rene" engelske undertekster.

Men ja, en seriøs, stabil og rimeligt prissat streaming-tjeneste ville da være fint. Ikke at det (endnu) er en komplet erstatning for fysiske medier, medmindre de giver mulighed for at lave permanente offline kopier af de film man har købt. Hvis ikke, er det ikke interessant for mig (og sikkert mange andre). Jeg er for eksempel lige flyttet, og var dermed uden internet-forbindelse i 4-5 uger - det havde da været nitten hvis mine 1½ kubikmeter blurays ikke havde været tilgængelige i den periode.
Gravatar #33 - Justin
27. okt. 2011 08:19
Oculus (23) skrev:
Ville være rart, men selv i USA er der altså ikke mange blockbustere i Netflix' udvalg :(

Snart udløber deres kontrakt på "Starz Play" materialet også, hvilket er den kategori hos Netflix der har flest "blockbustere".

Ville da være dejligt med en tjeneste der kunne bare kunne konkurerer lidt med torrent ....
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login