mboost-dp1

Shutterstock

Netflix bygger sit eget spilstudie

- Via HYPEBEAST -

Netflix har nu annonceret, at det vil udvikle sit eget spilstudie med hovedkvarter i Helsinki, Finland.

HYPEBEAST har nyheden.

Det sker kort tid efter nyheden om opkøbet af det Sydney-baserede animationsstudie Animal Logic, som har produceret film som “Happy Feet”, “The LEGO Movie” og “Peter Rabbit”.

Planen er at skabe originale spil uden mikrotransaktioner til Netflix-appen, hvor Marko Lastikka fra Zynga fungerer som den nye studiedirektør.

“Dette er endnu et skridt i vores vision om at bygge et spilstudie i verdensklasse, der vil bringe en række originale, dybt engagerende spil – uden annoncer og uden køb i appen – til vores hundreder af millioner af abonnenter over hele verden,” sagde Amir Rahimi, VP for Netflix Game Studios.

Netflix købte det Helsinki-baserede spilstudie Next Games tidligere på året, og før det købte streaminggiganten studierne Night School Studio og Boss Fight Entertainment. De fire studier vil fokusere på deres forskellige ekspertiseområder for at udvikle en bred vifte af spil.

En nylig rapport viste dog, at kun 1.7 millioner mennesker interagerer med Netflix’ spilkatalog dagligt, hvilket kun er omkring 1 procent af dets 221 millioner samlede abonnenter. Med rigelig plads til at vokse fortsætter Netflix med at skubbe sig ind i spilindustrien, blandt andet ved at udvide sin portefølje fra 24 til 50 spil inden årets udgang.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login