mboost-dp1

unknown

Netcraft kritiseres for misvisende tal

- Via WebHosting - , redigeret af hmn

Det amerikanske selskab Port80, der bl.a. udvikler software til Microsofts IIS, mener ikke at Netcrafts tal for fordeling af web-servere er sigende for markedet.

Ifølge Netcraft benytter 67% af serverne på nettet Apache, og kun godt 21% benytter IIS. Dette tal er ikke forkert, men ser man på de stører virksomheder, som Port80 mener er mere relevant, er billedet et helt andet.

Med udgangspunkt i Fortune top 1000 listen over virksomheder, har IIS 53,8% af markedet, Netscape Enterprise Server/SunONE har 18% og Apache må nøjes med 15,4%.

Hele Port80s rapport kan læses her.





Gå til bund
Gravatar #1 - Telac
25. nov. 2003 14:47
Markedet oversvømmes med "uvildige" rapporter i øjeblikket .. og denne er endnu en whiner fra M$ siden.
Gravatar #2 - tipsen
25. nov. 2003 15:09
Det er da muligt, at Netcrafts tal ikke er sigende for det som Port80 opfatter som "deres marked" - men tallene er vel gode nok for "markedet" som helhed?
Gravatar #3 - Kegle
25. nov. 2003 15:13
Gad vide om fx et site som slashdot.com er med? Jeg går ikke ud fra at OSDN eller slashdot er med på fortune 1000 listen.

Nogen der ved hvor man kan finde den liste i øvrigt?
Gravatar #4 - Mr.Weasel
25. nov. 2003 15:14
Jeg er da helt sikker på at Port80s tal ikke er helt ved siden af, men der findes altså en del flere firmaer end dem på Fortune 1000 listen. Fælles for alle disse firmaer er at de er meget store, så det undre mig ikke at Netscape og Sun har så stor en del af markedet. Desuden har den slags firmaer typisk nogle meget speciele indkøbs politiker der ikke giver plads til open source software.

Netcrafts undersøgelser tager alle servere de nu kan finde, og vil derfor give et mere reelt tal. Der er mange små servere rundt omkring som egentligt ikke laver så meget, mange af dem kører Apache fordi det er billigt og nemt.

Jeg mener ikke man kan tillade sig at sige noget generelt ud fra Port80s undersøgelse, men man kan udtale sig om meget store virksomheders valg af software. Jeg synes de vælger forkert, men det er jo deres valg. Det jeg mangler fra Port80s, eller Netcraft, er en undersøgelse af hvorfor Fortune 1000 firmaer foretrækker kommercielle webservere fremfor f.eks Apache.
Gravatar #5 - jensendk
25. nov. 2003 15:34
Klikker man på deres link til f.eks Masking server headers anbefaler de deres eget modul til at maske serverens http header, nice Pr stunt..
Gravatar #6 - SmackedFly
25. nov. 2003 16:04
Det her er jo et fuldstændigt åndsvagt udkast fra port80 side.

Netcraft snakker IKKE om hvor mange servere der kører apache, de snakker om hvor mange domæner der kører apache. Det er jo helt ude af sammenligning, og det betyder i den her sammenhæng nok at de fleste ISP'er vælger Apache over IIS.

Det er at sammenligne pærer med bananer det her.

At fortune 1000 firmaerne så bruger IIS mest er da forholdsvist ubetydeligt, for der er trods alt flere firmaer der får en ISP til at hoste end der selv hoster.

Gå hjem og lig jer port80...Rent salgstrick...
Gravatar #7 - L-T-L
25. nov. 2003 16:57
og du kan ikke se det interessante i at undersøge hvilke servere der kører de steder hvor det er større firmaer som bruger systemet?

helt klart er det mest normalt for hosting firmaer at bruge apache servere til deres kunder, men overvej et øjeblik at de så også bruges til lille bo's hjemmesider om lego, familien jensens fotoalbum osv.
sider som reelt ikke bruges.

fortune1000 selskabernes sites får jo (går jeg da udfra) langt flere hits, og i nogen tilfælle skal de også bruges til meget mere end familien jensens side.

så derfor er det ikke fuldstændig åndsvagt at se på hvad fortune1000 selskaberne bruger, for det giver egentlig et mer klart billede af hvad der er standard indenfor dette markede, ikke hvad webhoteller foretrækker at tilbyde deres kunder...
Gravatar #8 - Dreadnought
25. nov. 2003 17:04
En mere interessant sammenligning er pagehits/webserver.
Gravatar #9 - SmackedFly
25. nov. 2003 17:06
#7

Jo da, men til noget helt andet. Fortune 1000 selskaber er da en fin ting at måle på, hvis man gerne vil vide hvilke servere der bliver brugt blandt selskaber, men absolut ikke hvis man gerne vil vide hvor mange websider der bruger det.

Netcraft's siger noget om hvor mange domæner der bliver serviceret af IIS og Apache.
Port80's siger noget om hvor mange servere der faktisk kører IIS og Apache.

Man skulle da tro at familien jensen og lille Bo's hjemmesider generelt brugte IIS? :)

Når du snakker internetbrug vil jeg da sige at ISP'er er blandt de mest interessante firmaer at kigge på, men dem kigger Port80 åbenbart helt udemom...Jeg kan godt se din pointe i at det at tage alle små sider med kan give nogle mindre brugbare resultater, men Port80's vej til målet vil jeg kalde endnu mere misvisende hvad angår brug af webservere.
Gravatar #10 - dynamism
25. nov. 2003 17:27
Måske burde I læse deres rapport, en del af det de angriber, er jo også Netcrafts metoder, hvor de bruger pyntede tal, som de senere i rapporten selv siger er misvisende.

Det de siger er, at man måske ikke skal se Netcrafts rapport som den endegyldige sandhed, men derimod indse, at der er flere vinkler til denne sag, alt efter hvad det er man vil med sin site.

Hvis jeg vil sætte en server op, som skal være sikker, stabil og effektiv, så er jeg da ikke interesseret i, hvad familien Jensens billedalbum kører. Da er det da meget mere interessant at se, havd store firmaer vælger, firmaer som er afhængige af, at deres site er oppe hele tiden, og at det virker.
Gravatar #11 - FISKER_Q
25. nov. 2003 17:31
Ja og det kan hurtigt være misvisende når de tager for hvert domæne. Da flere domæner jo sagtens kan blive hostet af samme firma.

Men det er vel bare om det resourcemæssigt kan betale sig at gøre.
 
Gravatar #12 - Porthos
25. nov. 2003 17:33
#8 ja det vil jeg også mene. men problemet er så bare at IIS vil have en klar fordel da den får et pagehit hvergang 75% af Internetbrugerene åbner deres browser.
(dem som enten har MSN, Hotmail eller jubii.dk som startside)
Men det er måske meget rimeligt.. et pagehit er vel et pagehit.. om man så er interesseret i informationerne eller ej.

#9 Nej de bruger skam Apache, man kan jo ikke tjene penge til en win2k licens på at hoste "lille Bo's" hjemmeside gratis.
Gravatar #13 - MightyPalm
25. nov. 2003 19:02
#12
Mon ikke også der er en del der har google som startside? (Linux med GWS).
Jeg tvivler på at 75% af netbrugerne har en startside der står på en IIS server.
Men som du siger, et hit er et hit, serveren performer ikke bedre fordi brugeren er ligeglad med indholdet på den side der requestes :)
Gravatar #14 - sKIDROw
25. nov. 2003 20:11
Jeg vil gerne have en opgørelse fra et uafhængigt firma.
Og her er netcraft generelt det tætteste vi kommer.
Men hvis nogen kender en mere pålidelig kilde, er jeg da interesseret... ;)
Gravatar #15 - SmackedFly
25. nov. 2003 20:18
Hvad er det egentligt de prøver at bevise med det her? At det dyreste produkt er det mest brugte iblandt de rige?

Det er ligesom at konkludere at det fortrinsvist er millionærer der har rolex urer, det ved vi godt.

De to firmaer kan jo blive ved med at diskutere hvad der er mest relevant..Jeg kan ikke se hvad jeg skal bruge info om hvad de 1000 største selskaber bruger. Derimod kan jeg bedre se hvad jeg skal bruge netcraft's information til, selvom der selvfølgelig er mange underfundigheder i den.

(ja okay, Solaris er ikke billigt, indrømmet)
Gravatar #16 - Porthos
25. nov. 2003 21:33
#13 Jo, de sidste 25%
Har du været ude i de små hjem og virksomheder fornyligt.. større virksomheder som vi jo ved kører IIS har den self sat til virksomhedens hjemmeside/intranet eller lign. 50% har Explorers standardside og der er desværre RIGTIG mange der tror jubii.dk stadig er et smart sted at finde informationer.

#15 Nej det tror jeg ikke.. IIS koster jo ikke en skid i forhold til andet serversoftware. (uha Ms-sql eller Oracle licenser er dyre)
Derimod er der rigtigt mange producenter af portalsoftware og forskellige former for content management systemer som har bundet deres produkter op omkring IIS (og har nu de vilde problemer med IIS 6.0 hehe) Derfor er der ikke mange alternativer til IIS når man vil ud og købe webløsninger i 100.000kr+ klassen.
Gravatar #17 - L-T-L
26. nov. 2003 02:13
enig man kan se på de her informationer fra fuldstændig forskelle synsvinkler,

det har egentlig aldrig interesseret mig hvem der førte server krigen på det her område, men et rent exemple til hvornår det er relevant at se på port80s info.

hvis man har planer om at lave et system til større virksomheder, det være et cms, et intranet system eller noget mail mangement whatever, så er det jo interessant at se hvad de større firmaer bruger, og ikke hvad lille bo bruger af server software. netcraft er også en god kilde til information men ikke udfra mit synspunkt, da jeg er fuldkommen ligeglad med hvem der "fører", jeg er mere interesseret i hvad potentielle kunder kører så jeg derved kan målrette mit udviklingsarbejde.
Gravatar #18 - wk
26. nov. 2003 02:22
Som det allerede er nævnt, så har firmaet interesse i at hæve tallet, da de sælger IIS baseret produkter. Fordi hvis over 50% af "fortune 1000" firmaerne bruger IIS, så må der jo være noget om snakken!

Det er da helt tydeligt da de slutter af med følgende sætning: "Which Web server software should I trust with my business?".

Jeg siger ikke at tallene er forkerte, de er blot fortolket på en måde der skaffer opmærksomhed. Der ville ikke være meget påstyr hvis firmaet lavede en artikel med titlen; "Netcraft's statistics are correct."

Det de udelader i artiklen, er 'uvænsenlige' småting som firewall, hardware[krav], stabilitet (Netcraft måler endda uptime), tilgængelighed af 3. parts software og meget mere. Alle ting som, for mig at se, er en stor del af en webserver.

Artiklen ikke andet end et ganske normalt reklamefremstød. De scorer points hos Microsoft og de får reklame for deres produkt.

"79.48% of all statistics are made up on the spot."
http://cnx.rice.edu/content/m10182/latest/
Gravatar #19 - cybermike
26. nov. 2003 07:25
#17: Hvis du på nogen måde 'målretter' din software har du tabt på forhånd, enhver form for software som er tilpasset en bestemt arkitechtur/hardware/software er ikke en sikker løsning at satse på for nogen virksomhed, fortune 1000 virksomhed eller eller lign, så for din skyld håber jeg du laver fine, stabile og portable produkter.
Gravatar #20 - Mort
26. nov. 2003 07:29
Jeg synes der er mange på dette forum som gør rapporten til et spørgsmål om IIS eller Apache er bedst, hvilket ikke har meget med rapporten at gøre.

At Port80 udgiver en rapport som fortæller hvilke webservers en bestemt gruppe mennesker kører med gør ikke Netcrafts rapport forkert - Den uddyber og supplerer blot emnet i stedet for kun at give ét syn på sagen.
Gravatar #21 - Disky
26. nov. 2003 08:05
cybermike:
Helt enig, bare tænk på Amanda :)
Gravatar #22 - DUdsen
26. nov. 2003 12:24
En ting der er værd at bemærke er at fortune 1000 ikke bøhøver at have exeptionelt mange besøgende eller for den sags skyld specielt veludviklede hjemmesider.
Fortune 1000 firmaer er ikke nødvendigvis dotcom centrede firmaer, det er oftere firmaer i de gamle industier.

Det port80 rapporten viser er at de gamle firmaer har taget ms license scheme v6 til sig i højere grad en resten af internettet.

Det er egentligt også velkendt at unix/apache typisk har sin udbredelse hvor man opere med "ubetroede" brugere, og hvor der er mange der skal dele de samme resourcer.
Gravatar #23 - cybermike
26. nov. 2003 13:51
21: Blev det ikke udviklet med os/2 som os? Mener at det offentlige og virksomheder på det tidspunkt var glade på os/2 fordi det kunne få's gratis. F.eks. tvind kører også os/2 på alle deres undervisnings maskiner, og nu kan de ikke skifte fordi deres software er udviklet til os/2.

(at tvinds software så er noget jeg ville kunne kode til win/linux/java/web på et par uger er en anden sag)
Gravatar #24 - DUdsen
26. nov. 2003 14:13
#23 nej nej så smarte var de ikke det blev mere eller mindre udviklet til OS/2 på et spcifikt bundkort, og så var det bare et studie i hvordan man ikke gør hele vejen derfra.

Det offentlige er fuldt af ligende eksempler københavs komune's skift fra tekst terminaler til wintel så heller ikke spor pænt ud.
Gravatar #25 - Plimm3r
26. nov. 2003 18:07
Gad vide om Mircrosoft og Oracle er blandt de 1000? :)
Gravatar #26 - dynamism
27. nov. 2003 08:32
#25: Hvad tror du selv?
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login